Læsetid: 2 min.

Grønt lys for Operation Hercules

19. februar 1998

Venstrefløjens samlede anstrengelser for at udsætte Folketingets militære Irak-aktion forsinkede processen i et døgn

Til det allersidste prøvede SF og Enhedslisten at forsinke Folketingets vedtagelse af udsendelsen af et fragtfly til Golfen.
Da forslaget lå til den endelige afstemning og de 120 fremmødte folketingsmedlemmer var begyndt at række ud efter ja- og nej-knapperne, krævede SF og Enhedslisten afstemning ved opråb i stedet for elektronisk afstemning. Folketinget måtte derfor først stemme om afstemningsformen, før det blev besluttet at sende et Hercules-fly i krig.
Inden afstemningen havde Forsvarsudvalget behandlet udsendelsen af det danske flyv. Alene Keld Albrechtsen fra Enhedslisten og Villy Søvndal fra SF stillede 65 spørgsmål, som de krævede besvaret skriftligt. Og derfor trak behandlingen i udvalget ud det meste af dagen i går. Alligevel holdt det mønster, der havde tegnet sig fra sagens begyndelse. Imod udsendelsen af Hercules-flyet er SF, Enhedslisten og fem socialdemokrater. Resten er for.

En skammens dag
Baggrunden for den voldsomme modstand mod udsendelsen er, at SF og Enheds-
listen savner beviser for, at der er mandat fra FN's Sikkerhedsråd til en militær aktion. Samtidig føler de to partier, at sagen er kørt alt for hurtigt igennem Folketinget.
"Det er en skammens dag i forhold til et demokrati, hvis forudsætning er tid til omtanke og forstandighed. Det fremgår bla. af de svar, vi har fået, at det ikke er muligt at ødelægge Saddams masseødelæggelsesvåben. Og samtidig fremgår det, at man ikke kan sørge for, at han ikke kan genopbygge våbenlagrene på tre-seks måneder. Skal vi bombe hvert halve år", spurgte en rasende Villy Søvndal fra talerstolen.

Allierede splittet
Debatten onsdag endte med at blive et opgør mellem tre gamle allierede fra fodnotepolitikken i 80'erne. Den radikale Jørgen Estrup var en af de meget få politikere, der orkede at debattere med Søvndal og Enhedslistens Keld Albrechtsen.
"SF støttede ikke aktionen der befriede Kuwait, med nogenlunde samme argumenter som de bruger nu. Det er ikke en rigtig FN-aktion, sagde de. Men passivitet duer ikke over for Saddam Hussein", sagde Estrup, der samtidig krævede et alternativ til en militær indsats fra SF og Enhedslisten. Alternativet leverede Keld Albrechtsen, der ville bombe Irak med mad og medicin, i stedet for med bomber. Samtidig skulle sanktionerne løftes, så den lokale opposition til Saddam Hussein kunne vokse sig stærk.
Det centrale forsvar fra regeringens side er et juridisk notat, som slår fast, at våbenhvilen med Irak fra 1991 er betinget af, at Irak lader FN's våbeninspektører udføre deres arbejde.
Men Forsvarsministeriet vurderer, at det ikke vil være muligt at fjerne Saddam Husseins mange masseudryddelsesvåben militært. Og samtidig bliver det slået fast, at en militær aktion ikke kan forhindre Irak i at fremstille nye våben. Til gengæld undlod både Forsvars- og Udenrigsministerium at besvare spørgsmål som; Hvor mange civile ofre forventes i forbindelse med det planlagte bombeangreb på Irak?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her