Læsetid: 2 min.

Guf

28. februar 1998

TV
Fem tørrede griseører til Poul Thomsen for hans program på DR1 om hundene på Christiania. Fem Mozartkugler til Per Wiking og Børge Wagner for deres Nodeknækkerne. Sidstnævnte sendes hver torsdag direkte efter den første TV-Avis, som i den her uge naturligvis er voldsomt præget af det kommende valg.
Det sidste par dage har vejrudsigten dog været godt inde over med sine forudsigelser om en kold vind fra Nordpolen og snestorm i weekenden.
Både Pia Kjærsgaard og Mimi Jacobsen var ellers i erantis-gult til mødet med folkets repræsentanter. Dels en flok politisk interesserede, dels Morten Løkkegaard, Anja Westphal og Bent Stuckert.
Og dels de stakkels producenter, der har skullet lave præsentationsvideoer med et øjebliks varsel. Pia Kjærsgaard trådte frem i en forvirrende mangfoldighed af locations og belysninger med alle sine indbyrdes modstridende meddelelser. Mimi Jabobsen holdt sig til Karise, hvor de har fået tyrkisk pizzeria.
Trods erantisfarven er de to damer ikke specielt enige. Ikke om andet end en pegen på en borgerlig statsminister.
If dogs run free then why not me, sang Dylan engang, og det er på den måde, man smutter over til Poul Thomsen, til Nodeknækkerne eller måske til den efterhånden lidt overanstrengte parodi på småborgerligt snobberi i Mrs. Hyacinth.
Hundene på Christiania har det godt. De har det fantastisk godt. Bevægende og politisk tankevækkende var det at se direktøren for et meget lille hundecirkus præsentere sit hold af mor plus børn. Mor var den mindste. Far var en polsk turist, noget større. Der havde været visse problemer med at få hvalpene til verden. Kejsersnit. Men nu var de der. Og de hoppede og de sov i sengen og de lavede alt det, hunde kan lave. Mens børnene klappede.
Og der var Thorvald, og der var Åges, og der var store, og der var små. Og de løb frit, undtagen det lille cirkushold.
Hunde i flok tror, de bestemmer alt, mente cirkusdirektøren. Og hans flok hunde var små, trods den polske turist. Og de skulle også arbejde. Som kunstnere. Er kunst arbejde? Skal børnepasningen omstilles til hjemmegående bedsteforældre? Eller skal vi sende dem allesammen i Hundecirkus på Christiania? Poul Thomsens program stillede det hele helt klart frem, Ikke så mærkeligt, at en glad mand til sidst kom ud af en dør og pludrede: "Jamen det er jo Gud. Søren Ryge og Poul Thomsen er Gud."

Måske ikke helt rigtigt. Måske er det Børge Wagner, der sidder ved sit klaver og deler noder ud med Mozartkugler til deltagerne i Nodeknækkerne. I denne uge Liselotte Lohmann og Perry Knudsen mod Gyda Hansen og Jan Hertz.
Reglerne er simple, se selv. Og det er både svært og let. "Det var jo Buster Larsen og Tommy Kenter," svarede Hansen og Hertz på et af spørgsmålene. "Må jeg ikke lige stille spørgsmålet først," spurgte Børge Wagner, hvis skæve og bundmusikalske humor bærer programmet.
Men han var nem at genkende, den lille Tommy Kenter. Allerede som tolvårig var han helt klar til Beckett.
Kryds ved hundene, kryds ved musikken og kryds ved absurditeten. Kryds over Uffe og Nyrup og Pia og Mimi og alle de andre.
Han bli'r nok en lille clown, som Buster sang til Tommy. Men desværre får vi nok ikke en Christiania-hund som statsminister.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu