Læsetid: 6 min.

Had, lidelse og forsoning

3. februar 1998

Endnu en konservativ lokalpolitiker blev i fredags myrdet i Spanien. Flere politikere forlanger nu personlig beskyttelse af tusinder af lokal-politikere mod nye terroraktioner fra ETA. Men giver det sikkerhed?

Op imod en halv million spaniere gik på gaden i lørdags for at demonstrere imod den baskiske terroristorganisa-
tion, ETA. Det skete samme dag, som ETA i en artikel i det radikale baskiske dagblad, Egin, påtog sig ansvaret for den 9. januar at have myrdet den 35-årige konservative lokalpolitiker José Ignacio Iruretagoyena fra Guipúzcoa.
Anledningen til lørdagens demonstration var dog ikke mordet på den 35-årige, men at den konservative lokalpolitiker i Sevilla, 37-årige Alberto Jiménez Becerril, og hans hustru Ascención García Ortiz i fredags var blevet skudt ned på åben gade. De to formodede gerningsmænd skød dem med kugler i nakken, sendte dem i døden og efterlod dermed ægteparrets tre mindreårige børn uden forældre.
ETA har endnu ikke taget ansvaret for mordet, men alle demokratiske spanske partier, pressen og den brede offentlighed føler sig overbevist om, at ETA endnu engang står bag. I december måned blev en anden konservativ lokalpolitiker, José Luis Caso, myrdet og skudt med nogle kugler i hovedet, da han sad i en bar og fik sig et glas vin.
Det er nu tre år siden, at ETA igen skiftede strategi og begyndte at udse sig konservative lokalpolitikere som skydeskiver for organisationens krig for at befri Baskerlandet fra det, den opfatter som den imperialistiske spanske centralmagt i Madrid. I en vis forstand er det en tilbagevending til halvfjersernes mordkampagne på lokalpolitikere og borgmestre, der var medlemmer af Francos fascistiske bevægelse eller tilhørte den folkealliance, der sidenhen i Spaniens unge demokrati blev omdannet til det nuværende konservative Partido Popular.
Under den socialistiske regering i firserne "nøjedes" ETA med at lave attentater mod militærfolk, civilgarden og andre repræsentanter fra den såkaldt repressive statsmagt - man skal helt tilbage til 1984 for at registrere et mord på en politiker i baskerlandet.
Men fra januar 1995 beviste ETA i praksis, at man nu igen havde konservative politikere på sigtekornet. Det skete med mordet på den 36-årige konservative lokalpolitiker i San Sebastian, Gregorio Ordónez, der fik en kugle i nakken under et besøg på en bar.
Den militante baskiske ungdomsgruppe, Jarrai, der vel bedst kan karakteriseres som en flok kompromisløse 'autonome' udsendte ved den lejlighed en erklæring, der viser noget om sindelaget:
"Med Ordónez' død er den spanske fascismes flagskib i det baskiske fædreland fjernet" - og underlagt denne paranoide tankegang kan man ikke se, at det konservative regeringsparti, PP, i de seneste år under José Maria Aznars ledelse er blevet til et moderat europæisk centrum-højre parti , lidt på linie med Helmut Kohls kristelige demokrater i Tyskland.
ETA's mål om en løsrivelse af
Baskerlandet og fuld selvstændighed helliger tilsyneladende alle midler. Siden mordet på Ordónez er fem lokalpolitikere fra PP blevet myrdet.
Den baskiske afdeling af PP har foreslået, at staten (det vil ikke mindst sige det særlige baskiske politi, Ertzaintza) giver personlig politibeskyttelse af de truede politikere. Men det virker urealistisk, selvom regeringen fornylig har givet ekstrabevilling om udvidelse af det baskiske politikorps. Alene i Baskerlandet har PP mere end 4.000 lokalpolitikere, og det seneste mord på ægteparret i Sevilla viser, at lokalpolitikere fra hele Spanien nu er potentielle ofre. Med mere end 8.000 kommuner i hele Spanien er total sikkerhed og personlig politibeskyttelse en utopi.

I disse dage kan man i den spanske presse læse reportager om, hvordan grædende ægtefæller beder deres politiske aktive mand eller hustru om at træde ud af lokalpolitik. For hvem bliver det næste offer?
Frygten er ikke blevet mindre efter de seneste mord. Selvom rationelt tænkende mennesker måske burde tænke, at sandsynligheden for f.eks. at dø i trafikken ikke er mindre, så udtrykker flere lokalpolitikere en frygt for at blive det næste offer for ETA.
Muligheden for forsoning og fredsforhandlinger synes fjern.
Nye grupper af militante unge - fra bl.a. Jarrai - er blevet rekrutteret til ETA. Selvom flere i den ældre generation af ETA-folk og medlemmer af bevægelsens politiske arm, partiet Herri Batasuna, i de seneste år har slået til lyd for en freds- og forhandlingsproces og har henvist til IRA's og Sinn Feins bestræbelser i Nordirland, så er de militante unge ikke til sinds at give sig.
Tværtimod føler de, at mord (selv på ordinære lokalpolitikere) og bombeattentater er legitime midler i "befrielseskrigen", fordi den spanske centralstat i 1980'erne under den socialistiske regering og den daværende indenrigsminister Jose Barrionuevo skal have ført en beskidt anti-terrorkrig og myrdet formodede ETA-folk. Pressens af- sløringer skabte i begyndelsen af halvfemserne nyt liv i den såkaldte GAL-sag - som den beskidte krig også kaldes - og flere højtstående politikere og embedsmænd blev anklaget ved den spanske højesteret.
I halvfemserne er ETA på en og samme tid blevet trængt op i en krog fra to sider:
For det første er fredsbevægelsen i Baskerlandet blevet stærkere, og overalt i Spanien er befolkningen parat til at gå på gaden, mest markant sidste sommer, da op imod seks millioner spaniere demonstrerede imod ETA's mord på den kidnappede lokalpolitiker Miguel Angel Blanco.
For det andet har et tættere internationalt og europæisk samarbejde om udlevering af terrorister - ikke mindst et tæt bilateralt samarbejde mellem Spanien og Frankrig - gjort det sværere for ETA-folkene at skjule sig i udlandet. Seneste eksempel kom i sidste uge, hvor en fransk domstol afgjorde, at den formodede nummer tre i ETA's ledelseshieraki, Jose Luis Urusolo Sistiaga, skal udleveres til de spanske myndigheder.

Terrororganisationen, der har været aktiv i over 30 år, har mere end 800 menneskers liv på sin samvittighed. Så længe
Baskerlandet er en region af Spanien - også selvom baskerne har fået udstrækt økonomisk og politisk selvstyre i firserne og halvfemserne - ser det ud til, at ETA vil fortsætte med sine attentatforsøg. Nok så mange demonstra-
tioner for fred, forhandlinger og demokratiske løsninger synes ikke at formilde den hårde kerne af terrorister.
De synes tværtimod at have fået ekstra blod på tanden, efter den spanske højesteret i december måned dømte 23 medlemmer af Herri Batasuna til syv års fængsel. Her i bladets spalter har vi kritiseret den hårde dom for ikke at respektere et grundlæggende princip i en demokratisk retsstat - nemlig retten til ytringsfrihed, i det konkrete tilfælde retten til at føre politiske kampagner og vise videoer, også selvom de giver ordet til hætteklædte og bevæbnede personer i valgkampsvideoen, som måske i virkeligheden var ETA-folk. Vores påstand - i øvrigt i modsætning til bl.a. det normalt så menneskerettighedsoptagede dagblad Politiken (!) - var, at der ikke var grundlag for en kollektiv frihedsstraf til et helt politisk partis ledelse på grundlag af en valg- kampvideo, når anklageren ikke kunne bevise et konkret forhold, hvor nogen af de anklagede havde medvirket til terroraktioner.
I Spanien blev højesteretsdommen hyldet i de fleste medier - ophedet som de er af den brede folkelige mobilisering imod terroristernes mordkampagner - og det var kun det moderate konservative
baskiske nationalistparti, PNV, der turde udtale, at dommen var på kant med grundprincipperne i en demokratisk retsstat.

De politiske partier (fra PP via Socialisterne til det forenede venstrefløjsparti, IU) er i takt med, at ETA har rettet kuglerne mod den politiske klasses lokale repræsentanter, rykket tættere sammen i fordømmelsen af ETA (og organisationens politiske "medløbere" Herri Batasuna) - men har i den proces accepteret den betænkelige stramning i fortolkningen af den spanske straffelov, der kom til udtryk med Højesterets dom.
Fronterne synes mere uforsonlige end længe. En vittighedstegning i dagbladet El Pais under signaturen Peridis sammenfatter bedre end de fleste den aktuelle situation. Tre baskerne står på hver sin ø. To af dem holder i fællesskab et langt banner, hvor man kan læse følgende budskab:
"Lad os socialisere lidelsen!"
Lidt derfra står en anden mand en anden basker og han tilføjer: "Og hadet!"

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu