Læsetid: 3 min.

Helveg hænges op på gammel EF-ordførertale

3. februar 1998

I dag går tæppet for afhøringerne i Grundlovssagen. Dermed genopfriskes et stykke politisk historie fra 70'erne og 80'erne

Hvorfor er Danmarks udenrigsminister anno 1998, Niels Helveg Petersen, ikke enig med tidligere tiders radikale EF-ordfører, Niels Helveg Petersen?
Dét er det store spørgsmål, Niels Helveg Petersen vil blive stillet, når han i dag lægger vejen forbi Retten på Frederiksberg.
Her er også Niels Ersbøll, forhenværende ambassadør og generalsekretær, samt tidligere minister og formand for Markedsudvalget Ivar Nørgaard tilsagt at møde. Og de tre herrer kommer i samme ærinde: De skal afhøres i forbindelse med Grundlovssagen.

"Vi brød Grundloven"
Især Ivar Nørgaard har sagsøgernes advokater rigtig gerne villet afhøre. Ikke mindst efter, at B.T. den 30. maj, medens sagen verserede ved Østre Landsret, udkom med en artikel under overskriften Vi overtrådte Grundloven. Her udtalte Ivar Nørgaard:
"Vi prøvede hele tiden at kigge efter, at Grundloven ikke blev overtrådt. Men én gang erkendte vi, at den blev overskredet."
Den "ene gang", Ivar Nørgaard refererer til, var, da Ministerrådet i 1979 vedtog et EF-direktiv om beskyttelse af fugle.
I 1979 gjaldt Rom-traktaten, som ikke omtaler fuglebeskyttelse. Direktivet blev derfor vedtaget med hjemmel i traktatens artikel 235 - den såkaldte gummiparagraf. Og direktivet om fuglebeskyttelse er kun ét af flere hundrede direktiver, der er vedtaget med hjemmel i artikel 235.
Kort efter, i marts 1980, advarede dagens andet vidne, Niels Ersbøll, i sin egenskab af EF-ambassadør Ministerrådet om, at det for Danmark "rejste forfatningsretlige problemer", at Ministerrådet så flittigt brugte artikel 235 til at udvide EF's politikområder.
Når Ivar Nørgaard i dag sidder i vidneskranken, vil sagsøgernes advokater blandt andet bede ham uddybe sine udtalelser til B.T., ligesom Niels Ersbøll vil blive udspurgt om "baggrunden, sigtet og virkningen" af hans notat fra marts 1980. Men først står Helveg for tur.

Regeringen betænkelig
Nok skriver vi nu 1998, og nok er Niels Helveg Petersen i dag Danmarks udenrigsminister. Alligevel vil sagsøgernes advokater under afhøringen skrue tiden tilbage til de sidste dage af Anker Jørgensens regeringstid.
I begyndelsen af 1982 overvejer EF's udenrigsministre at indføre handelssanktioner imod Sovjet. Baggrunden er den sovjetisk støttede militære magtovertagelse i Polen.
Den danske regering er først betænkelig og tager forbehold - fordi flertallet blandt de 10 medlemslande ønsker at bruge Rom-traktatens artikel 113 som hjemmel. Og dén handler ikke om handelssanktioner, som har karakter af udenrigs- og sikkerhedspolitiske foranstaltninger - men om en fælles handelspolitik.
Alligevel accepterer den danske regering fremgangsmåden.
"Det burde ikke være sket," siger den radikale EF-ordfører Niels Helveg Petersen kort efter under en forespørgselsdebat i Folketinget.

Klar radikal tale
Helveg Petersens standpunkt skyldtes bekymring for, om Grundloven overholdes:
"Danmark har aldrig ved den beslutning, vi traf i 1972, truffet beslutning om, at udenrigspolitiske afgørelser skal træffes inden for rammerne af EF-traktaten, og det er vi pinedød nødt til at holde fast i. Jeg er betænkelig ved - jeg siger ikke bare den glidebane, der her viser sig - men den mangel på respekt for de beslutninger, som faktisk er truffet af Danmark, og den mangel på respekt for den forfatning, som vi nu lever under," sagde han under forespørgselsdebatten.
Klarere tale kan sagsøgerne og deres advokater dårligt ønske sig. Alligevel har Helveg sidenhen, som udenrigsminister, tiltrådt handelssanktioner vedtaget af EU. Bl.a. i april 1993, hvor Danmark endnu ikke havde tiltrådt Maastricht-traktaten, og hvor vedtagelsen således skete med henvisning til artikel 113.
Og når sagsøgernes advokater i dag afhører Helveg om "baggrunden for den ændrede holdning til hjemmelsspørgsmålene i relation til handelspolitiske sanktioner", kan de foreholde ham endnu et citat fra talen i 1982:
"Når vi har afgivet suverænitet i henhold til forfatningen, som vi gjorde det i 1972, til ganske bestemte formål, ja, så har vi altså ikke afgivet suverænitet til at træffe andre afgørelser end dem, vi besluttede os for at afgive suverænitet om i 1972."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu