Læsetid: 2 min.

Helveg: Det var ren politik

4. februar 1998

Grænserne mellem politik og jura testet ved afhøringerne i Grundlovssagen

"Et politisk indlæg i en politisk debat."
Sådan karakteriserede udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) sine tidligere mere end håndfaste meldinger fra sin tid som radikal EF-ordfører, da han i går blev afhørt i Grundlovssagen.
Den 12. maj 1982 gik Helveg på Folketingets talerstol for at kritisere, at den danske regering netop havde accepteret, at EF brugte artikel 113 i Rom-traktaten til at vedtage handelssanktioner mod Sovjetunionen.
Artikel 113 handler om en fælles handelspolitik, men er blevet brugt til ad bagveje at indføre en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i EF, mener sagsøgerne. Og i 1982 var Helveg tilsyneladende enig:
"Danmark har aldrig ved den beslutning, vi traf i 1972, truffet beslutning om, at udenrigspolitiske afgørelser skal træffes inden for rammerne af EF-traktaten, og det er vi pinedød nødt til at holde fast i," sagde Helveg under debatten i Folketinget.
Men det var en politisk, ikke en retlig vurdering, fastslog han i går.
"De udtrykte Dem ellers ganske retligt," sagde den ene af sagsøgernes advokater, Karen Dyekjær-Hansen, og viftede med Folketingstidende.
Men Helveg gentog, at "det var min politiske vurdering"
Og derved blev det, selv om også juraprofessor Ole Krarup gjorde et forsøg:
"Hørte jeg Dem sige, at Deres indvendinger var politisk bestemte...?" sagde Krarup. Men Helveg stod fast:
"Jeg anså det ikke for ulovligt, men for politisk betænkeligt - men ikke sådan at forstå, at jeg fandt det ulovligt."
Hermed demonstrede Helveg, at det kan være vanskeligt at skelne mellem politik og jura. Og det var han ikke alene om:

Svært at se
Da EF i 1979 vedtog et direktiv om fuglebeskyttelse, blev artikel 235, den såkaldte gummiparagraf, brugt som hjemmel. Dét var en overtrædelse af Grundloven, sagde tidligere udenrigsøkonomiminister, miljøminister og formand for Markedsudvalget Ivar Nørgaard i sommer til BT. Og derfor sad også han i vidneskranken i går.
"Jeg opfatter det som en juridisk spindsfindighed," sagde han om vedtagelsens grundlovsmæssighed.
Spørgsmålet var dog dengang så vigtigt, at det blev ført til protokols, at man fra dansk side anså det for tvivlsomt at bruge artikel 235 som hjemmel, og at det ikke måtte danne præcedens.
Igen ville advokat Karen Dyekjær-Hansen vide, om der var tale om en retlig eller en politisk vurdering
"Det er svært, det med hvad, der er politik og hvad, der er jura," sagde Ivar Nørgaard: "På den ene side havde vi juristerne i EF, Udenrigsministeriet og Justitsministeriet, som sagde, det kunne gå, og på den anden side syntes vi, at det var farligt. Men vi syntes også, at det var en god, europæisk lovgivning, og da juristerne så sagde, det kunne gå..."
Året efter, i marts 1980 skrev den nu forhenværende ambassadør og generalsekretær Niels Ersbøll en note til Ministerrådet for at forklare "det unikke danske problem", som han sagde, da han blev afhørt i går. Altså problemet med Grundlovens paragraf 20, hvorefter der kun må afgives suverænitet "i nærmere bestemt omfang".
"Vort problem er måske nok kendt, men ikke fuldt ud forstået af de øvrige lande. Men mit indtryk er, at problemet faktisk er stærkere anerkendt i dag end for 25 år siden," sagde Ersbøll.
Afhøringerne af de tre bragte ingen overraskelser, mente både kammeradvokat Hagel-Sørensen og chefen for Udenrigsministeriets tjeneste, Laurids Mikaelsen, bagefter, men videudsagnene vil nu blive sendt til Højesteret, hvor retsmøderne om Grundlovssagen begynder den 5. marts.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu