Læsetid: 7 min.

Herfra og så frem

5. februar 1998

Bina Hjort, 32, skal være kunstnerisk og pædagogisk leder på Statens Teaterskole
- Jeg er god til konflikter, siger hun forud for sin entre i hvepsereden

INTERVIEW
"Hun er alt for ung," siger nogle.
"Hvad er egentlig hendes forudsætninger," spørger andre.
"Hun er vant til at sno sig."
Mens engagerede kommentatorer har travlt med at analysere virkeligheden, siger 32-årige Bina Hjort, magister i teatervidenskab, helst slet ingenting, før hun har stukket sit mørke hoved direkte ind i hvepsereden på Holmen. Hun - en lille, mørk kvinde, der er lige så bestemt, som hun er lattermild - er officielt udnævnt til en slags prorektor for Statens Teaterskoles rektor Olav Harsløf.
At hun - i hvert fald - ikke er bange af sig, kan enhver avislæser regne ud: Statens Teaterskole står i brand. Ingen uden for Holmen fatter rigtigt, hvad der foregår, men både elever og lærere er tilsyneladende vrede - eleverne så meget, at de er fløjet. Efter at have demonstreret i kulturministerens gård og efterlyst Olav Harsløfs hoved på et fad, har de boykottet undervisningen. Med hensyn til Bina Hjorts ansættelse hæfter man sig ved, at den er gennemført uden om skolens personale. Det er ikke almindelig procedure, hævdes det.
Det kan man da kalde konflikt. Det mest indlysende ville være at overlade konfliktløsning af så høj grad til en moden, erfaren person. Men det forekommer ikke den, der har mødt den udvalgte, Bina Hjort, usandsynligt, at det netop er hendes blanding af stålfast viljestyrke og erotisk troskyldighed, der skal til for at tø isen op.
Der er under ingen omstændigheder tvivl om, at hun gerne vil. Hendes største bekymring er heller ikke, om hun kan. Selvfølgelig kan hun det. Hendes aktuelle bekymring går alene på, hvor megen skade eleverne når at påføre sig selv ved at blive væk fra undervisningen. I princippet kan fraværet ende i en kollektiv bortvisning, som Bina Hjort - selv om hun først formelt tiltræder 1. april - ikke passivt vil lade ske. Så nu går hun i gang med at lede efter eleverne.

Både og
"Så jeg kan mødes med dem og sætte mig ind i deres kritikpunkter," som hun siger, endnu bænket i en lille, hyggelig hule under Nørrebros Teater. Her har hun fungeret som teaterchef Leon Feders højre hånd de sidste fem og et halvt år - formelt som dramaturg og pr-ansvarlig. I realiteten har hun lært at drive teater.
Og hvilket teater. Det mest bedsteborgerlige musical-teater. Der eksempelvis lige nu spiller Rigtige piger tager penge for det. Altsammen ligegyldigt hvis det ikke var, fordi Bina Hjort samtidig på det samme bedsteborgerlige teater har åbnet en foyerscene, der har fået Informations Anne Middelboe Christensen til at svimle over endelig at se ny dansk dramatik om unge, der tager livtag med kærligheden og alt det andet centrale - "svidende morsomt" iscenesat. Af Bina Hjort.
Er det den mangel på énstrenget professionalisme, der menes med "at sno sig?" Hvordan er man i det hele taget skruet sammen, når man vælger en så akavet branche som teaterverdenen og tackler den så uimponeret som Bina Hjort? Har vi at gøre med et stykke ekstrem kvindelig selvtillid - eller er hun bare - for ung? For naiv? - Alene det at søge en stilling, som der direkte advares imod at søge.
- Først og fremmest: Hvad er det for en stilling, du har søgt og fået?
"Stillingen som pædagogisk og kunstnerisk leder af Statens Teaterskole, hvilket vil sige, at jeg får ansvaret for de fire uddannelseslinjer: Skuespillet, instruktøruddannelsen, scenografuddannelsen og den teatertekniske uddannelse. At jeg får det overordnede kunstneriske ansvar er så vigtigt for mig, at jeg har sikret mig det på skrift. Uden det ansvar mener jeg ikke at kunne udrette noget. Jeg er ikke interesseret i bare at blive en slags mellemmand."
"For mig handler opgaven om at skabe de suverænt bedste betingelser for eleverne. Eleverne er grobunden for fremtidens teater, og de skal have den bedst tænkelige uddannelse. De skal kvalificeres til at yde på det højest tænkelige kunstneriske niveau."
- Hvilke pædagogiske og kunstneriske visioner tager du afsæt i?
"Det vil jeg ikke sige en lyd om, før jeg har talt med eleverne og lærerne. Hvad der skal ske fremover skal i høj grad formuleres i et samarbejde."

Teori og praksis
- Du er magister i teatervidenskab - hvad ved du om teateruddannelse og det praktiske teaters behov?
"Det er rigtigt, at jeg har en teoretisk uddannelse, men jeg har altid sideløbende beskæftiget mig med praktisk teater. Jeg har arbejdet på f.eks. Odin Teatret og Betty Nansen Teatret hos Morten Grunwald og været instruktørassistent for blandt andre Peter Langdal. Når jeg er gået ind som assistent, har jeg gjort det 100 procent, men har så bagefter skrevet en forestillingsanalyse. Jeg har altså hentet min teoretiske viden i praktisk teater. Det tager selvfølgelig tid. Jeg var et år længere om mit studium på den bekostning."
- Du har også selv spillet skuespil, men endte som instruktør og administrator. Hvad gjorde udslaget?
"De hentydninger og opfordringer, jeg har fået undervejs - af de skuespillere og instruktører, jeg har arbejdet med. Man har simpelthen ment, at jeg var bedst til det organisations- og ledelsesmæssige. Jeg har jo også altid beskæftiget mig med de sider af teatret og ledede i flere år Teatret Ludi, som jeg var med til at stifte i slutningen af min studietid. I Teatret Ludi har jeg lavet improvisationskurser for og instrueret mange spillere, der senere er kommet ind på Statens Teaterskole."
"Jeg havde - selvfølgelig - som ung en masse forestillinger om et andet teater. Et mindre kedeligt, mere intenst teater."

Mest til det tunge
- Hvordan vil du definere dit teatersyn?
"Personligt er jeg nok mest til det mere avantgardistiske. Jeg er mest til det dybe, det alvorlige - det lidt tungere, hvor skuespillerne har flere strenge at spille på. Men jeg mener ikke, at det ene udelukker det andet."
- Er dine år på Nørrebros Teater tegn på, at man mister sine ambitioner med alderen?
"Tværtimod. Man stiller flere og flere krav til sig selv med alderen."
"Jeg startede jo netop Foyerscenen i kontrast til den store scene. For mig personligt har det været spændende at producere eksperimenterende forestillinger med dansk dramatik, men scenen har vist sig som en udfordring for alle på teatret - også for teknikerne. Der er meget, man ikke umiddelbart kan på en stor scene. Så Foyerscenen har været vores alle sammens legested. Også publikums. Den har været meget velbesøgt."
- Men hvordan kan én person både rumme det folkelige og det avantgardistiske? Er man ikke nødt til at vælge profil?
"Der er en verden til forskel på at lede et lille og et stort teater. Jeg vil gerne kunne begge dele. Ligesom der er mange genrer i teatrets verden, som jeg også gerne vil kunne alle sammen. Jeg opererer ikke med godt og dårligt teater, men man kan have mere personlig smag for noget end for noget andet. Og overalt er det interessant at finde ud af, hvordan problemer og konflikter opstår. Og så løse dem."
- Er du en god konfliktløser?
"Ja."
- Hvorfor?
"Det burde du spørge andre om. Men ... jo. Jeg tager folk alvorligt. Jeg lytter. Jeg samarbejder om at finde de bedst tænkelige løsninger. Jeg sætter mig mål."

Aldeles uskræmt
- Kan du forklare mig, hvad konflikten på Statens Teaterskole går ud på?
"Nej. Spørg mig igen om et år. Jeg har nu ikke tænkt mig at grave så meget i den. Jeg vil starte med at sige: 'Nu er det herfra, vi går. Og så går det fremad.' Det er måden, tror jeg."
- Hvordan kunne du finde på at søge en stilling, som du blev advaret mod at søge af dem, du fremover skal arbejde sammen med?
"Jeg er ikke medlem af de organisationer, der har sendt advarsler ud. Så jeg er ikke direkte advaret. Jeg har selvfølgelig kendt til problemerne - man kan ikke bevæge sig i tea-terverdenen uden at gøre sig overvejelser om Statens Teaterskole."
- Du søgte stillingen vel vidende, at du ville havne i en hvepserede? Hvorfor?
"Jeg er i hvert fald rimelig ligeglad med, hvad andre måtte mene om mig. For mig er det afgørende, at jeg, hvis jeg overhovedet har mulighed for at gøre noget positivt, så går ind og gør det. For mig er det så vigtigt, at jeg ikke kan gå op i balladen. Det har altsammen udviklet sig før min ansættelse."
- Tror du selv på, at du kan løse opgaven?
"Ja. Og fordi jeg tror det, føler jeg det nærmest som min pligt at gøre det. Jeg kan godt høre, at det lyder lidt komisk at sige det, men mit hjerte brænder for de elever. Mit hjerte brænder for dansk teater."
- Betyder det, du siger, at det har været helt naturligt for dig at søge den stilling?
"Fuldstændig naturligt."
- Hvor har du fået den selvtillid fra? Du er kun ti år ældre end de yngste elever?
"Den har jeg vel fået gennem de 14 år, jeg har beskæftiget mig med teater. Jeg tror, at min generation generelt har mere selvtillid end vores mødre."
- Vel vidende, at man aldrig ville spørge en mand om det samme, spørger jeg dig nu: Har du mand og børn?
"Nej, og det ville være umuligt for mig at arbejde, som jeg gør, hvis jeg havde. Jeg har naturligvis alderen til at gøre mig nogle overvejelser om børn, men der er heldigvis flere år forude, og indtil nu har det ikke været et presserende behov."
- Kan du ikke her til sidst løfte bare en flig af det betontæppe, du har pakket dine visioner ind i?
"Jeg siger ikke en lyd, før jeg har haft møde med ele-
ver og lærere. Jeg ønsker
på ingen måde at bidrage
til konflikter, men er til gengæld overbevist om, at når vi på et tidspunkt omsider fysisk sidder over for hinanden, så vil vi opdage, at vi vil det samme."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her