Læsetid: 4 min.

Højrefløjen har en plan

20. februar 1998

Den borgerlige opposition vil ind i statsministeriet. De taler om et systemskifte, stramninger af retspolitikken - og mere velfærd

Venstre og de konservative vil have valget til at ende med et systemskifte. Klart borgerligt tankegods skal afløse SR-regeringens mere midtsøgende kurs.
De to store borgerlige partier kommer derfor både i kamp mod SR-regeringen og mod Centrumdemokraterne, der har gjort væmmelsen ved ideologi og blokpolitik til et særkende.
"Vi vil fremlægge helt konkrete forslag til, hvad Venstre og Konservative vil gennemføre i de løbet af de første hundrede dage," siger Anders Fogh Rasmussen, Venstres næstformand og ideolog.
"Vi skal have mere kvalitet i velfærden ved at borgerne får frie valg mellem offentlige og private tilbud. Udlændinge- og retspolitikken skal strammes op, og vi skal have mere faglighed og kvalitet i uddannelsessystemet," siger han.
Dermed lægger den liberale politiker op til en kampagne, der kombinerer klare borgerlige og ideologiske mærkesager i tydelig konflikt med SR-regeringen. Det er særligt udlændinge- og retspolitikken, hvor det borgerlige Danmark lægger op til et markant kursskifte.
På de to områder er enhver tanke om brede forlig og det samarbejdende folkestyre puttet i mølposen til en anden gang. Danmark skal have ikke bare en ny statsminister, men et regulært systemskifte.
Lige som Venstre tager de konservative fat på de borgerlige mærkesager.
"Vi er glade for valget, for Danmark trænger til at blive rusket op i", sagde Per Stig Møller i går. Og det første rusk bliver på voldsfronten.

Fængsel til voldsmænd
Helge Adam Møller syntes, at 'Fængsel til Voldsmænd' er et "pragtfuldt valgslogan".
Hele Vestsjællands konservative kandidat, Brian Mikkelsen, lader sig fotografere sammen med sin kone på en nattemørk gågade i Holbæk som illustration til et krav om tryghed.
"Vi skal skabe tryghed," siger Per Stig Møller og bebrejder regeringens voldspakke, at den kun gav hårdere straffe til en halv procent af voldsmændene.
Det næste sprænghovede i VK's valgtorpedo er flygtningepolitikken.
De factobegrebet skal ophæves, så færre får permanent opholdstilladelse. Og så er de borgerlige parate til at angribe regeringens forslag til ny udlændigepolitik for at være alt for løst.
Men så er det også slut med det ideologiske opgør.
For hverken Venstre eller Konservative vil vende op og ned på velfærdssamfundet.
De to borgerlige partier peger modsat på behovet for at bruge flere penge på velfærden. De to partier vil fjerne ventelister til operationer på sygehusene, og derudover skal standarden inden for sygehusvæsenet højnes.

Ekko af Nyrup
Det lyder som et ekko af Poul Nyrup Rasmussens prioriteringer. Eller også er det omvendt sådan, at statsministeren er begyndt at føre borgerlig politik. For den store gruppe af troløse midtervælgere er partifarven ikke afgørende. Her tæller forkortelsen af ventelister på sygehusene mere end store ideologiske opgør.
Efter flere års økonomisk fremgang kan de borgerlige partier ikke spille deres traditionelt stærkeste kort i valgkampen, mistroen til Socialdemokratiets evne til at styre den økonomiske politik.
I stedet koncentrerer de to partier sig om en kritik af de ekstra skatter, som regeringen har pålagt erhvervslivet. Regelforenkling og skattereformer lyder den borgerlige opskrift på de problemer.
"Og der er stadig mange ting, som regeringen ikke har under kontrol. Dansk erhvervsliv taber markedsandele, og når der kommer en international vækstpause, vil det slå hårdt igennem", siger Pia Christmas-Møller fra de konservative.

Uddannelsesreform
Hun peger også på, at det er i gode tider, at der skal lægges til side til dårlige tider. Og det sker ifølge den konservative politiker ikke nu. Men selv om regeringen anklages for at have ansat for mange i den offentlige sektor, er der ikke nogen af dem, der behøver at frygte for deres arbejde.
"Det er den fremtidige vækst, der ikke skal omsættes i offentlige arbejdspladser", siger Christmas-Møller.
Den sidste slagvare for de to borgerlige partier går på samme melodi som Poul Nyrup Rasmussen. En reform af uddannelsessystemet. Særligt folkeskolen skal sættes under den borgerlige lup, hvor den konkrete indlæring skal sættes langt højere end i dag.

Den ydre fjende
På sin vis er netop de konservative glade for valget af interne årsager. Den sidste nyhed, som Ritzaus Bureau udsendte inden valget blev udskrevet, var et telegram om kommende udrensninger i den konservative folketingsgruppe.
"Men den snak er forbi nu. Det var som vand på en forrude. Og Nyrup tændte for vindues-viskerne, da han udskrev valget", sagde Per Stig Møller i går.
"Jeg tror heller ikke, der kommer så meget som et ord eller et bjæf om konservativ uenighed under valgkampen", sagde Brian Mikkelsen i går.
Det vil i givet fald være den længste periode under Per Stig Møllers ledelse af det konservative parti, at der ikke tales om splittelse i baglandet.
Netop Brian Mikkelsen sidder på det næstyderste konservative folketingsmandat, og vil med nogen sandsynlighed mærke et konservativt nederlag på egen krop.
Derfor er Holbækborgeren Brian Mikkelsen i gang med en valgkampagne, hvor han promoverer sig selv som Vestsjællands kandidat.
I Vestsjællands Amt går mandatet til den af Brian Mikkelsen og Jens Jørgensen, der kan fremvise det højeste stemmetal. Ved sidste valg var dét borgmester Jens Jørgensen fra Slagelse.
Også Roskilde Amt byder på et konservativt opgør. Her står partiets socialpolitiske ordfører og Per Stig Møller støtten Karen Højte over for skatteordføreren og Engell-støtten Gitte Seeberg. Så trods den ydre fjende giver valgkampen rig anledning til endnu en runde i det interne partiopgør.
For hver runde gnider Poul Nyrup Rasmussen sig i hænderne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu