Læsetid: 3 min.

Et hus - to ejere

4. februar 1998

Tyrkisk-cypriotiske beboere i tidligere græsk-cypriotisk landsby risikerer at måtte flytte, når Cypern genforenes

EDREMITE
Landsbyen på bjergskråningen med udsigt over Cyperns nordkyst hed engang Trimithi. Om søndagen gik byens 300 græsk-cypriotiske indbyggere i den kirke, som ligger lige midt svinget overfor den lille butik, hvor man kan købe cola'er.
Det var før 1974, hvor Tyrkiet invaderede den nordlige del af Cypern efter et kortvarigt græsk-cypriotisk militærkup. Da det skete, flygtede græsk-cyprioterne mod syd.
I dag ligger kirken der stadig, men byen hedder Edremite, og indbyggerne er tyrkisk-cyprioter. Her har de boet i 24 år, siden de efter våbenhvilen dengang måtte forlade deres hus i syd og flytte til det tyrkisk-cypriotiske nord.
Det er et stærkt græsk-cypriotisk krav i de kommende forhandlinger om Cyperns fremtid, at flygtninge fra dengang skal kunne vende tilbage til deres huse. Og det modtages med delte meninger hos landsbyens indbyggere.
"Jeg vil ikke flytte igen," siger Aktan, der oprindeligt kommer fra Limassol i syd.
"Jeg vil blive her, for jeg tror ikke, at vi kan leve sammen med græsk-cyprioterne igen," siger han.
Han er glad for livet i Edremite, og i den selvudråbte tyrkisk-cypriotiske stat, TRNC. Det tyrkisk-cypriotiske flag hænger således på hans lille forretning med kurveflettede varer. Han har ikke ondt af, at der sidder nogle græsk-cyprioter et sted i syd og længes efter at vende hjem til netop hans hus.
"Det er græsk-cyprioternes egen skyld, at vi ikke kan leve sammen mere. De har startet et liv der, og vi har et liv her. Sådan bliver vi nødt til at gøre det," siger Aktan.

Syd er bedre
Men et stenkast fra Aktan bor "Özker". Det er ikke hans rigtige navn, for han ønsker anonymitet, da han lige har fået arbejde nede i Kyrenia, eller Girne som byen hedder på tyrkisk.
"Jeg vil ikke have problemer bagefter," siger han og bekendtgør, at han godt kunne tænke sig en genforening af Cypern.
"De har det bedre på 'den anden side'," siger han og kunne godt tænke sig at flytte til sin hjemby i syd. Heller ikke navnet på den by vil han have frem, da Edremite er en meget lille by.
Han ville ikke have noget imod at opgive sit hus her.
"Det er okay, hvis jeg kan få mit gamle hus tilbage," siger han.
Netop dette er, hvad græsk-cyprioterne lægger op til: At alle huse - også de tyrkisk-cypriotiske huse i syd - kommer tilbage til deres oprindelige ejere.
Men husbytte er imidlertid ikke, hvad tyrkisk-cyprioternes leder Rauf Denktash lægger op til.
"Mine folk vender ikke
tilbage. Græsk-cyprioterne glemmer hele tiden, at tyrkisk-cyprioterne blev diskrimineret og måtte leve i enklaver for at undgå forfølgelse. Det er derfor, begge sider har skrevet under på, at vi i fremtiden skal leve i to zoner på øen," siger Denktash til Information.
"Desuden er det uforsvarligt at rykke folk op med rod igen, efter at de har boet her i 24 år," siger han.
Han afviser også den mulighed, som Cyperns præsident Clerides har foreslået: At der laves socialt boligbyggeri for de tyrkisk-cyprioter eller de tilflyttere fra Tyrkiet, som nu bor i græsk-cypriotiske huse.
Mens mange tyrkisk-cypriotiske huse i syd står tomme og venter på, at deres oprindelige ejere vender tilbage efter en løsning af Cypernproblemet, så er de fleste tidligere græsk-cypriotiske huse i nord beboet af nye.
En undtagelse er den tidligere præsident Makarios' sommer residens. Den har myndighederne ikke rørt ved.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu