Læsetid: 8 min.

Hva' mæ' revyen?

17. februar 1998

Revyen er et af de væsentligste bidrag til fastholdelsen og udviklingen af vores danske identitet, men åbenbart ikke støtteværdig

SCENEKUNST
Der findes næppe nogen mere dansk teaterform end revyen. Dens humor, satire, sang, musik og dans passer til det danske gemyt. Den har underholdningsværdi og er ikke nødvendigvis uforpligtende. I al sin mangfoldighed tager den gode revy stilling og handler om aktuelle emner. Den er sprogfornyende med viser, der er blevet en del af den danske sangskat, og om-kvæd, der er blevet folkeeje og mundheld. Revyen er et af de væsentligste bidrag til fastholdelsen og udviklingen af vores danske identitet. Men den er i dag ved forordninger udelukket fra det bedre teaterselskab og dermed statsstøtte.
Indflydelsesrige personer har igennem tiderne ustandselig forsøgt at skabe vanskeligheder for revyen.
Da Alberti blev justitsminister i den første Venstre-regering i 1901, indførte han skærpet censur over for revyer og forbød nævnelse af ministrene. Det blev især forbudt, at nævne Alberti, der i 1907 med lov ville forbyde revyen totalt. Han nåede det ikke, fordi han kort efter fik otte års fængsel for millionbedrageri.
Under besættelsen censureredes revyerne, og de danske nazister sprængte Apolloteatret i luften, fordi de ikke kunne lide revyforestillingerne. Men datidens revystjerner som f.eks. Liva Weel og Osvald Helmuth og deres sange overlever stadig i os.
I dag forsøger man at ramme revyen ganske anderledes snedigt ved en slags skjult blacklisting via Teaterloven. I bemærkningerne hertil markeredes indtil for et år siden, at revy ikke er 'teater' i teaterlovens forstand og derfor udelukket fra tilskud. Men i januar 97 underskrev kulturminister Ebbe Lundgaard en udtalelse fra maj 94 af et udvalg nedsat af forhenværende kulturminister Jytte Hilden, hvor revyen ikke udelukkes.
Denne nye mulighed for at godkende revyen til produk-tionsstøtte har Statens Teaterråd endnu ikke udnyttet. Hvorfor ikke? Har man sikret fortsat udelukkelse ved at påpege, at de fleste revyer består af en række enkeltnumre, og derfor ikke kan kaldes rigtigt 'teater', der bl.a. karakteriseres ved, at der for forestillingen "skal foreligge et samlende koncept", der oversat betyder, at stykket skal have en sammenhængende handling, en rød tråd? Eller er der fundet på andre snedige foranstaltninger for at holde revyen ude?

Unfair konkurrence
Tilskud til billetterne, også kaldet abonnementsordningen, er en anden tilskudsmulighed fra stat og kommuner, som giver publikum stor refusion på billetprisen.
Kommuner og amter bestemmer hvilke forestillinger, der skal have refusion, men med januar 97-forordningen har Teaterrådet fået indstillingsret. Inden da fik alle forestillinger i hovedstadsområdet og på landsdels-, egns- og små byteatre refusion efter abonnements- ordningen, også selv om der lejlighedsvis var revyer på teatrenes repertoire. Men nu vurderer Teaterrådet hvilke forestillinger, der er teater i teaterlovens forstand. Endnu har Teaterrådet ikke anbefalet revyer, som dermed er dårligere stillet end før 1997.
Det er unfair konkurrence, at publikum skal betale mere for en revybillet end for en billet til andre forestillinger. Hvorfor kan Teaterrådet ikke lide revy ?
Liva Weel beskrev forskellen mellem revy og 'teater' med, at "det var uudholdeligt at gå ind på scenen og være den samme en hel aften igennem," som det er tilfældet i 'rigtigt teater'. En så fremragende skuespiller som Betty Nansen mærkede også forskellen efter et enkelt revyforsøg på sit teater i 1936, hvor hun efter premieren erkendte, at det ikke var hendes område og overlod forestillingen til revyens mandlige hovedkraft Storm P.
Det blev hans sidste efter en snes år med revy og cabaret, oven i købet som fornyer af genren med bl.a. duoen "Storm & Stille" med Chri-stian Arhoff, der blev optakten til danske komikerpar som f.eks. Kjeld & Dirch og Jørgen Ryg & Preben Kaas. Storm P. havde også optrådt som hurtigtegner i revyer og forlod revyscenen i 1938 for at koncentrere sig om sin tegnekunst, der også er blevet en del af vores danske identitet.

Revy-image skader
At revy-imaget er til skade for en skuespiller mærkede bl. a. Dirch Passer, der aldrig fik en hædersbevisning, selv om han f.eks. gjorde ABC til byens morsomste teater og kritikeren Knud Schønberg skrev: "Dirch er en digter på scenen, den mest fabulerende skuespiller, vi har. Giv ham så den teaterpokal!". Han fik den aldrig, og heller aldrig et legat. Det siger intet om hans scenekunst, men om en alt for småtskåren og ensidig dansk kulturpolitik.
I øvrigt har flere af de bedste revyer i tidligere tider foregået som 'serveringsteater' f.eks. på Betty Nansen Tea-tret, der i forrige århundrede var helårsrevyteater med navnet Morskabsteatret. Dér appelleredes i så høj grad til publikums engagement, at politiske modstandere jævnligt gik i clinch med hinanden. F.eks. måtte politiet ved en premiere i 1886 lade tæppet gå seks gange, fordi parterne kom op at slås. Så sig ikke, at revy ikke kan være aktuelt og engagerende teater.

Med spisning
Dengang var der fem-seks helårsrevyteatre med servering uden at de blev dårligere af det. I dag har mange revyer været nødt til at overleve i samarbejde med restauratører, så forestillingen kombineres med mad og drikke. Oplivelsen af denne gamle danske tradition har ført til endnu mere isolation fra det bedre teaterselskab, der altså først nærmest tvinger revyen til at foregå med spisning, for derefter at udelade den fra tilskud, fordi den foregår til spisning. Snedigt!
Cabaret'en er i samme teaterlovssituation som revyen, men kom sidste år undtagelsesvis på Finansloven med en million. Forskellen på revy og cabaret er meget kort forklaret: Revy behandler aktuelle emner og kræver opsætning med scenografi, belysning, sminkning, forklædning og foregår helst på et teater. Cabaret har tidløse emner og opføres uden forklædning og særligt udstyr hvor som helst bl.a. på restauranter og i små intime lokaler.
På Revy- & Morskabsmuseet på Frederiksberg har vi årligt ca. hundrede kunstneriske aktiviteter bl.a. cabaret'er og revyer. Derfor kontaktede jeg Kulturministeriet om mulighederne for andel af føromtalte million og fik at vide, at pengene var øremærkede til cabaret og endelig ikke måtte bruges til revy. Selv på det 'niveau' er revyen udelukket. Men Revy- & Morskabsmuseet fik da 75.000 kr, der blev til 40 cabaretforestillinger!

Underholdningsteater!
Underholdningsværdien i en revy kan være meget stor. Er det baggrunden for, at Kulturministeren udelukker 'underholdningsteater' fra støtte? For det kan vel ikke være, fordi teater i det hele taget ikke må være underholdende? Hvis det er tilfældet kan jeg bedre forstå, hvorfor Det Kgl. Teater modtager det største tilskud.
Jeg holder meget af at komme i dette gamle teater og få sindet stemt til oplevelse. Jeg elsker Mozart og at lytte til Det Kgl. Kapel i særdeleshed, når det dirigeres af en dirigent musikerne kan lide, som tilfældet var med Manfred Honeck og operaen Idomeneo. Men hvad der dog foregik på scenen! Det skulle vel egentlig forøge nydelsen, men blev ved hjælp af en tysk iscenesætter- og scenografpar gjort til en distraherende tragi-komisk oplevelse, hvor operasangerne blev udleveret som parodier i forkert besatte roller.
To prinsesser skulle spille forelsket i en sopransyngende prins, som det var svært at abstrahere fra var en kvinde pga. bl.a. veludviklede bryster og en uklædelig lang Tante-Carla-nederdel. Dertil gik hun/han med gummistøvler! Det var svært at forstå den smukke prinsesses forelskelse i denne lille 'prins' og endnu sværere at forstå, at den lille 'prins' en overgang foretrak den anden prinsesse, der absolut ikke var nær så smuk som den første og dertil klædt højst uheldigt med nogle store krinolineholdere stikkende ud fra begge hofter og hele tiden var i vejen og skabte bevægelsesvanskeligheder, når der var mange på scenen. Helt grotesk blev det, da den lille 'prins' en halv snes minutter begravede sit hoved i hendes skød (min snerpede 1930'r-opdragelse forhindrer mig i at bruge det uartige ord for, hvor hovedet lå), så musikoplevelsen distaheredes af ængstelse for, om 'prinsen' skulle blive kvalt imellem prinsessens ben.
Med jævne mellemrum bragte det velsyngende kor en masse stole ind på scenen, som ustandselig stod i vejen. Den største af prinsesserne tog da også i vrede en af stolene og holdt den op i luften i meget lang tid. Formålet med dette 'stolespil' var uigennemskueligt og forvirringen, når de skulle fjernes fra scenen igen, virkede som amatøragtig instrueret. Det var aldrig gået i en professionel revy.
Er operasangere fritaget for at skulle kunne den professionelle skuespillers ædle kunst? Her var i hvert tilfælde ikke tale om 'underholdningsteater', så Det Kgl. skal nok beholde sit tilskud. Men måske var Det Kgl. Teaters version af operaen tænkt som en forklædt revyfarce i stil med "Svend, Knud og Valdemar". I så fald skulle det nok have været tydeliggjort i programmet, så publikum ikke følte det forkert at skraldgrine af forestillingens mange komiske situationer i farcen. Men selvfølgelig havde det også hjulpet med en professionel revyinstruktør, der kunne have instrueret operasangerne til en endnu morsommere forestilling.

Helårsrevyteater
Det Kgl. Teater, der får langt det største teatertilskud bevilliget af Folketinget over Finansloven, har ikke dyrket revyen, med mindre man kalder en PH-kavalkade-forestilling for revy. Ludvig Holbergs 28 komedier er det nærmeste Det Kgl. Teater kommer revyen. Men kald dem endelig ikke det, så kunne de risikere at blive forbudt.
Til gengæld burde det forbydes Det Kgl. Teater at lave revy, når der ikke er indsigt i og fornemmelse for genren. Hvorfor ikke ombygge Stærekassen til et helårsrevyteater med egen chef, der bl.a. engagerer en nutidig Holberg, der kunne skabe nutidige Holberg-revyer over aktuelle emner, som 'den gamle' gjorde det?
Dersværre er det tidligere helårsrevyteater på ABC lukket, og man har gjort livet surt for bl.a. Jytte Abildstrøm og andre med revylyster. Det morsomme skæres væk og mangfoldigheden og variationsmulighederne skrumper. Til gengæld gives gerne tilskud til udenlandske farcer og musical'er, som så mange teatre spiller. Derefter kritiseres disse teatre for at dyrke 'den bløde mellemvare' (Litten Hansen, teaterrådsformand) og for at "variationen er forsvundet fra de københavnske teatre" (Martin Miehe Renard, direktør på Amagerscenen). D.v.s. "for mange teatre med ensartet repertoire slås om de samme teatergængere og og kommer derfor gang på gang i pengenød" (Jørgen Langsted, dramaturgiprofessor).
En følgevirkning bliver så, at teatrene ikke "i markedsføring og kunstnerisk linje kan gøre sig klart, hvilket publikum de henvender sig til" (Mogens Hjorth, ARTE-direktør) og derfor skaber forvirring blandt billetkøbere.
For seks år siden har Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab heldigvis vedtaget en otte-års embedsperiode for teaterdirektørerne, fordi nytænkning behøves, så det undgås at "dansk teater sættes i stå" (Nikolaj Cederholm, direktør for Dante Aveny Teatret): Danterne er selv med på ideen, selvom deres direktør har forstået at markere sig med et repertoire, der har speciel appeal til et ungt publikum.
Han har også forstået udskiftningens betydning. Så det bliver spændende, hvem Storkøbenhavnske Teaterfællesskab i år 2000 ansætter som afløsere for de teaterchefer, der har haft deres otte-års-periode. Her er muligheden for at skabe et varieret teaterudbud. Hvad med en revyteaterdirektør på et helårsrevyteater?
Kulturminister Ebbe Lundgaard fokuserer i sin kulturpolitiske redegørelse på dansk sprog, identitet, kulturarv og produktion. Det er som skrevet med revyen i tankerne. Hvorfor så ikke oprette en øremærket pulje til revyen?
Han efterlyser "forestillinger, der er med til at udvikle teaterkunsten." Hvorfor så ikke udpege en direktør med forstand på revyforestillinger? Og hvad med at bygge et helårs- revyteater til den danskeste af alle teaterformer, der næste år fylder 150 år?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu