Læsetid: 3 min.

Idoler krydrer selvværdet

27. februar 1998

Spice Girls tør lyne ned og lufte feministiske synspunkter.
De dementerer forestillingen om, at prægtige kvinder nødvendigvis er hjerne- og nosseløse

SIGNALVÆRDI
Der går mange historier om Spice Girls, og jeg tør godt indrømme, at jeg kan de fleste. I vores teenage-tapetserede, blåbærfarvede discount-hus erkendes det med jævne mellemrum, at der sandsynligvis findes bands, der musikalsk set er mere interessante end de fem højrystede kryddersild. Men hvad er et liv uden kryddersild? spørger vi bare. Hvad er en popvideo uden kraftspring? Hvad er i det hele taget pigeliv uden Girl Power? Kunne man også spørge.
Kort sagt: Vi vil ikke undvære krydderier hverken på tallerkenen, i popmusik eller i det virkelige liv under Guds glimtende stjernehimmel, som den udfolder sig hvert evige døgn over Dageløkke sogn.
Vi har godt hørt også alle de dårlige historier om Spice
Girls. At de stemmer konservativt og i virkeligheden er et band, konstrueret af smarte pengemagere. Det første er ærgerligt - det sidste uden betydning. I sammenligning med den fornøjelse og det fremskridt, det er, at teenagefans af hunkøn nu kan overvære, hvordan den internationale underholdningsindustri er blevet indtaget af fem kvikke, underskønne, glade, umenneskeligt energiske unge kvinder, der skræpper op, når det passer dem, bærer kondisko til stramme kjoler, hvis det passer dem. Og i det hele taget sætter deres egen dagsorden. Noget af et fremskridt på idolfronten, kønspolitisk set - i forhold til de evige drengebands, f.eks. blege britiske Blur eller for den sags skyld Peter Andres mageløse maveskind.

En bedre historie
Spice Girls er muligvis en konstruktion - vi læser også "Vi Unge" hjemme hos os og har læst om alle de managere og studiechefer, der kappes om at tage æren for 90'ernes pop-sensation. Men hvilken konstruktion, spørger vi bare: For Posh Spice, Victoria Addams, ville det frygteligste være at spilde vin på sin Armani-dragt. Hvorfor ikke stile højt?
For Ginger Spice, Geri Hallwell, er den kvalitet, hun sætter højest hos en kvinde, at hun er sexet og og tror på sig selv. Er ikke netop den kvinde sexet, som tror på sig selv?
For Sporty Spice, Melanie Chisholm, er målet at komme til at løfte endnu tungere vægte - også i overført betydning en glimrende ambition og det erhvervsfaglige hierarkis mandsdominans taget i betragtning et ikke ueffent udtryk for Girl Power.
For Baby Spice, Emma Burton, handler livet mest om berlinere med syltetøj. Er det måske ikke i vore dage ren Girl Power at spise sig mæt i sukker og syltetøj?
Og for Scary Spice, Melanie Brown, sættes der projektør på spontaneitet og livslyst, hvilket - ikke mindst som langsigtet strategi - er klart nødvendige Girl Power-mål i 90'erne fortsat dobbeltarbejdende kvindevirkelighed.
Det kan som sagt godt være, at det er en Ian Lee eller en Chris Herbert, der har rørt krydderierne sammen, men hjemme hos os kan vi bedre lide pigernes egen historie. Som handler om, at de mødte hinanden til alle de auditions, de gik til for at score job, som de imidlertid aldrig fik, hvorfor de til sidst fandt sammen og skabte deres eget band. Som handler om, at pigerne er veninder og har boet i Spice-kollektiv - at de selv skriver deres musik osv. osv.
"Jeg vil aldrig glemme den dag, de brasede ind på kontoret. De skabte et fuldkomment kaos ved at fare rundt på kontoret, mens de snakkede i munden på hinanden og var vildt morsomme. Så jeg ringede til vores administrerende direktør og sagde: "Du bliver simpelthen nødt til at se dette..." fortæller en pladeselskabsfyr. Også direktøren gik naturligvis på røven.

Fræk feminisme
Spice Girls var den første engelske pigegruppe, der toppede den amerikanske hitliste. Og mon ikke, det også er, fordi det ikke er til at stå for veldrejede piger, der både tør lyne ned og lufte feministiske synspunkter? Simpelthen blander kortene og dementerer forestillingen om, at prægtige kvinder nødvendigvis er hjerne- og nosseløse - for nu at blive i Geris Ginger-jargon.
"Nej, vi udnytter det ikke," bedyrer de smækkert humoristisk, når en mandlig interviewer går dem på klingen.
Spice Girls tramper i stedet i gulvet med kondiskoen, danser på bordene - hvis de da ikke slår kraftspring på dem - og ejer i det hele taget den også kropslige styrke og selvsikkerhed, der som regel også stimulerer den indre ditto.
I modsætning til det absolutte flertal i popbranchen, har kryddersildene simpelthen noget at have idol-positionen i.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her