Læsetid: 5 min.

In The State of Denmark

12. februar 1998

Ikke kun hedonisme, men også genuin musikalsk interesse bærer det elektroniske klub-miljø. Og det kan give problemer, når publikum bare vil slå gækken løs

Der er mange måder at gå ud i nattelivet på. De fleste af dem handler om at være sammen med andre mennesker, mange handler om at danse, om drukkenskab, røg, stoffer, om at vise sig frem, om at score. Få handler om at lytte til elektronisk musik.
Den elektroniske klubkultur var da også et såre hedonistisk foretagende i sit udgangspunkt i det homoseksuelle, hovedsageligt sorte diskoteksmiljø i New York. Det var i midt- og sen-70'erne, dengang disco herskede. "When you reach the bar (...) you are astonished to see immense pornogra-phic murals of Greek and Trojan warriors locked in sadomasochistic combat running from floor to cei-ling. On the floor of the
main dancing room are the most frenzied dancers on the disco scene: the black and Puerto Rican gays, stripped down to singlets and denim shorts, swing their bodies with wild abandon," skriver Albert Goldman i 78 om diskoteket The Paradise Garage i den epokale Disco. Klubkulturen handlede om uhæmmet, udfoldelse af seksualitet, om frigørelse, flugt fra et bornert samfund, måske en udsigtsløs tilværelse.

Gratis fadøl
Her i vort lille, danske smørhul ser tingene anderledes ud. Det handler ikke om at flygte fra socialt uføre på diskotekerne eller klubberne, men nattelivet er selvfølgelig alligevel en modvægt til den overbelyste dagtimeprosa. Danskerne er så ganske fremragende udi den weekend-hedonistiske disciplin. Og her kan det være svært at finde plads til en moderne klubkultur baseret på respekt og interesse for elektronisk musik. "Det virker lidt som om, at dét, der skal til for at få folk ud, det er 10 kroners spiritus-shots og 20 liter gratis fadøl," siger Morten Remmer, der sammen med Thomas Knak står for Mantra Static torsdagsklubben i Tivoli Jazzhouse fokuserende på drum'n'bass under den fire mand høje arrangørgruppe Mantras aktionsparaply (se Livemusikguide her på siden). Mens fredag og lørdag under Mantra oplever stor succes, så er to af byens bedste dj's - Remmer og Knak - først nu ved at vejre morgenluft med Mantra Static.
"Hvis folk bare kunne se, at man tager ud for at høre en dj. Det ved de ikke endnu, de er ikke bevidste om det. De tror, de skal ud og høre en pladevender, og så kan de ikke forstå, at det koster penge at komme ind," siger Remmer. "Men forskellen er, at de hører en dj, der er kunstner i lige så høj grad, som en gængs musiker er det, som tænder folk, som er dygtig til at lave et show, til at vælge musik og i øvrigt har en helt speciel smag. Jeg har længe gået og troet, at klubscenen ville overtage koncertscenen. Men det tager da sin tid, fordi folk ikke er så opmærksomme på musik i København."
Det handler med andre ord også om en accept af den elektroniske musik, som mere end soundtrack til en vild nat i byen. Eller som andet og mere end pumpende stammedans til et
techno-rave i et pakhus.

Ingen rockglamour
Desværre er det ofte enten-eller i vor begivenhedskultur: enten sanseløst i byen eller sanselig til en rockkoncert. Klubkulturen kan være begge dele, men er samtidig også noget tredje. Flere af folkene bag Mantra udtrykker således ønske om at skabe et socialt forum, hvor folk kan mødes, dele musikalsk interesse og noget så gammeldags som kommunikere.
Mantra oplever efter at have flyttet deres arrangementer fra onsdag, torsdag til de mere gå-i-byen-venlige dage, torsdag, fredag, lørdag ganske god succes, mens man i Lille Vega på Enghavevej har besluttet, at lukke midlertidigt ned for stort set alle elektroniske klubaktiviteter.
Her vil man forsøge at komme publikumsinteressens uforudsigelighed til livs, ved at skabe netop mere intime rammer, mere reel klubstemning.
Men der findes også ganske succesfulde mellemveje i hovedstaden. Onsdagsklubben Club Lust på Café Rust møder for eksempel sit publikum på halvvejen med en rock-influeret elec-tronica - big beats - som oplever så stor popularitet i disse dage med navne som Prodigy, Chemical Brothers, Propellerheads og vore egne Puddu Varano hvis ene halvdel, Morten Hansen, også står bag
Lust-arrangementet. Big beats-genren har den brede appel, som kan få folk ud på dansegulvene en onsdag aften.
Og den månedlige April Club i Nørrebros Stengade 30 og Café Stalingrad, har formået at krydse en fornemmelse af begivenhed med et elektronisk miljø for en nat. Her både lyttes, danses, væres. Og folk møder op.
Her kunne man for eksempel i fredags opleve
soloprojektet Acustic give en fremragende og i øvrigt sjælden koncert. Anti-helten Jesper Skaaning alias Acustic befandt sig her i vadestedet mellem koncert og lydskulpturering fordybet i elektronik, med kroppen vuggende frem og tilbage i takt med et lydhørt publikum. Her var ingen rockglamour, men en afrundet og melodiøs techno fuld af finesse, sval elegance og klanglig formuleringsbredde, som formåede at fange et bredere publikum, end man vanligt ser til elektroniske klubarrangementer.

Investeringsobjekt
"Vi har haft både mødre med børn, og en alkoholiker, der har siddet og drukket ti guldøl på to timer. Vi vil gerne have plads til alle," siger Sebastian Larsen fra drum'n'bass-arrangørgruppen Mælkekartellet, der over en række søndag eftermiddage/aftener sidste år, forsøgte at skabe fredfyldte, elektroniske rammer på spillestedet Backfisch på Christianshavn under navnet Tvangslykke med salg af milkshakes, diasshows og den hurtiggående rytmik i drum'n'bass som afslapningsmusik som særkender.
I dag fortsætter Mælkekartellet deres non-eksklusive aktiviteter på Operaen på Christiania, de har været på Mantra Static og de har planer om at dekretere idel lykke nye steder i vor hovedstad.
Der en særlig afslappethed over København, som ikke - generelt - er at finde i for eksempel London, hvor clubbing er blevet et investeringsobjekt, hvor man for eksempel på pengemaskinen Ministry of Sound bliver frasorteret allerede mens man står i kø. Ansatte vurderer hip-faktor og giver venligst begrundelser for afvisning: "wrong haircut" osv.
Har vi ikke selv lært at påskønne vor hjemlige
klubånd, så kan udlandet måske lære os det. I januarnummeret af det britiske livsstilsmagasin Spirit hyldes således April Club. Der er altid noget at lære i, hvordan omverdenen ser vort lille smørhul, og det er der måske også denne gang i Spirits ord: "As bohemian as Amsterdam and as gentle as Switzerland, Copenhagen lies somewhat undiscovered for its music. But surely thats about to change."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu