Læsetid: 4 min.

Indoneserne elsker IMF's taktstok

9. februar 1998

Den Internationale Valutafond gennem-fører økonomiske reformer, som den indonesiske befolkning har krævet i årevis, siger præsident Suhartos kritikere

Jakarta
Den Gyldne Trekant - Ja-kartas bank- og finanscentrum - ligger forbløffende stille hen i disse dage. De glitrende højhuse, der er skudt op i et hektisk tempo i de senere år, synes næsten mennesketomme, mens trafikken, der normalt er et helvede af dyttende og ofte splinternye biler i evige køer, glider næsten uden problemer.
Selv det mest karakteristiske ved de sydøstasiatiske boomøkonomier - byggekranerne - er stort set forsvundet fra bybilledet.
Den muslimske højtid Idul Fitri og medfølgende feriedage er en del af forklaringen på inaktiviteten, men årsagen skal især findes i Indonesiens nuværende økonomiske krise. Devalueringen af rupiah'en på 80 procent har bragt størstedelen af landets børsnoterede virksomheder i midlertidig betalingsstandsning, mens et stort antal banker allerede er krakket.
Millioner af indonesere står til at blive arbejdsløse i de kommende måneder, og i den situation skulle man umiddelbart tro, at befolkningen ville rette vreden mod Den Internationale Valutafond, IMF, og dens krav om økonomiske reformer som modydelse for kreditter på over 250 milliarder kr. Men IMF får overraskende gode karakterer her i Jakarta.
"IMF-kuren er helt nødvendig. Flere af de reformer, som Valutafonden har sat som betingelse, er faktisk noget, som indonesiske eksperter i årevis har krævet af Suharto-styret, men uden resultat," siger Arbi Sanit, lektor i politisk videnskab ved et af Indonesiens største og mest prestigefyldte universiteter i Jakarta University of Indonesia.

Hjælpende hånd
"IMF kommer som en hjælpende hånd udefra og giver os nyt håb," siger Arbi Sanit.
Nogenlunde samme indgangsvinkel har den ansete journalist og forfatter Goenawan Mohammad:
"Reformerne er noget, som indoneserne længe har ønsket, og nu hjælper IMF os med at opløse monopoler, der i årevis har forhindret markedet i at fungere, og som har gjort det muligt for Suharto-kliken at rage hele den økonomiske gevinst til sig," siger han.
IMF har ellers fået hårde ord med på vejen i Vesten for dens måde at håndtere den asiatiske finanskrise på. Kritikere som Harvard-økonomen Jeffrey Sachs og Asien-eksperten Robert Wade har bl.a. kritiseret IMF for at fungere som spydspids for vestlige, og især amerikanske interesser i Asien ved at kræve reformer, der åbner adgang for udenlandsk kapital og investeringer.

Koloniherrer
"De eksperter, der mener, at Vesten vil udnytte os, tænker i bund og grund stadig som de gamle koloniherrer. Mener de, at vi er så dumme, at vi ikke selv kan kontrollere situationen? De forstår ikke, at vi vil forsøge at udnytte IMF for at opnå vore egne mål." siger Goenawan Mohammad, der er tidligere redaktør af det kritiske blad Tempo, som regeringen lukkede i 1994, fordi det gik for tæt på bl.a. Suharto-styrets økonomiske studehandler.
"Det er muligt, at IMF's reformer vil medføre udenlandske overtagelser af indonesiske virksomheder, men mange her i Indonesien ser sådan på det, at det egentlig ikke gør nogen forskel i forhold til, at Suharto-familien og vennerne indtil nu har kontrolleret hele økonomien," siger han og tilføjer:
"Desuden vil det sandsynligvis være lettere at slippe af med de udenlandske investorer end Suharto-styret, som vi har haft i 32 år."

Rammer de fattige
Repræsentanter for Indonesiens mange græsrodsbevægelser udtrykker dog bekymring for, at IMF-reformerne især vil ramme de fattige. For eksempel kræver IMF, at statslige subsidier på landsbrugsvarer med undtagelse af ris fjernes, og at det statslige Bulog, der indtil nu har haft monopol på bl.a. distribution af landsbrugsprodukter opløses.
Desuden vil et andet krav betyde, at energi- og benzinpriserne stiger med 20 procent pr. april.
"Det vil ramme almindelige mennesker, når priserne stiger, og det vil uundgåeligt få sociale konsekvenser," siger Longgena Ginteng fra miljøorganisationen Walhi.
"Men der er også gode reformer, så som opløsningen af karteller," siger han med henvisning til f.eks. det kartel, der indtil sidste uge sad på al eksport af krydsfiner. Et kartel, som præsident Suhartos gode ven, tømmerbaronen Bob Hassan bestyrede, og som betød, at producenter kun kunne eksportere gennem kartellet, mod betaling af en vis procentdel af handelen.
Også Arbi Sanit erkender, at IMF-reformerne vil være medvirkende til stigende priser på fødevarer, men som han siger:
"De fattige har også haft store problemer under Suhartos økonomiske system, så jeg tror ikke, det vil ændre meget på deres situation."

Pres udefra
Årsagen til den positive holdning over for IMF-reformerne er især, at mange giver præsident Suharto hele skylden for den økonomiske krise, hvilket har ført til et udbredt krav om, at han drager konsekvensen af krisen og trækker sig tilbage.
Mens den politiske ledelse i Thailand og Sydkorea er blevet udskiftet som følge af finanskrisen, ser ønsket om et magtskifte ikke ud til at blive opfyldt i Indonesien. I øjeblikket står Suharto klart til at blive genvalgt som præsident i begyndelsen af marts.
"Men på sigt vil krisen uundgåeligt få konsekvenser. Enten vil Indonesien blive Asiens bad boy og isoleret som Burma, eller også bliver Suharto nødt til efterhånden at give efter for pres fra udlandet om mere politisk åbenhed," siger Goenawan Mohammad.
"Indonesien vil i de kommende måneder og år på mange måder være sat under administration, fordi det kun er udlandet, der har de økonomiske midler til at sætte landet økonomisk på fode igen, og det behøver ikke nødvendigvis at være dårligt," siger han og henviser til, at udlan-det vil være i en fordelagtig forhandlingsposition til at presse på for politiske ændringer i Indonesien.
Noget som mange kræver i Jakarta i disse dage, hvor følgerne af krisen for alvor begynder at vise sig, ikke mindst i Den Gyldne Trekant.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu