Læsetid: 4 min.

Instruktører in spe

12. februar 1998

Godt nyt fra de danske film- og videoværksteder i Filmhuset: Underskoven bugner af talent

NYE FILM
Det er langt fra alt, hvad der produceres på de danske film- og videoworkshops, som når frem til vore spalter. Og sådan skal det også være. Værkstederne er fortsat en blanding af facility houses for initiativrige amatører og eksperimentarier for professionelle, som har lyst til at afprøve ideer, der ikke lader sig gennemføre i den kommercielle branche. Deres opgave bør ikke mindst være at fungere som dét sted i filmens verden, hvor der er plads til at skyde ved siden af, uden at man bagefter får den samlede kritikerstand på nakken.
I øjeblikket sprudler den filmiske underskov imidlertid med talentfulde produktioner, og da værkstedsproduktionerne oven i købet har fået deres egne visningstider i Filmhuset, ville det være uretfærdigt at vende det blinde øje til.
Under overskriften SneakBar præsenterer Det Danske Filmværksted hver torsdag aften et udvalg af de seneste produktioner, og højdepunktet i februar er så afgjort Human Remains, en spøjs og veldrejet montage af fem fingerede diktatorportrætter. Bag projektet står den amerikanske instruktør Jay Rosenblatt, som for to år siden vandt produktions-støtte for sit bidrag til Film-værkstedets festival, og hans nye film har netop modtaget juryens specialpris på den anerkendte Sundance Film Festival i USA.
Ideen til Human Remains er lige så enkel, som den er effektiv. Rosenblatt har samlet gamle arkivfilm med Hitler, Mussolini, Stalin, Franco og Mao, og til de falmede strimler har han sat indre monologer, hvor de frygtede mænd reflekterer over tilværelsens mere private sider.
Hitler taler om sine problemer med forstoppelse og mangel på kærlighed. Mussolini filosoferer over, at kvinder og 'folket' har det til fælles, at de elsker stærke mænd. Stalin ser med glæde tilbage på sin vældige appetit på tobak og alkohol, samtidig med at han på det mest bestemte afviser, at han skulle have haft noget at gøre med Lenins død.
Franco indrømmer, at han var noget af en tørvetriller, som egentlig helst ville sidde hjemme om aftenen og se fjernsyn med konen. Endelig er der Mao, der fremstiller sig selv som en bonde med simpel smag, hvorefter han beretter om sine excentriske vaner med at indtage store mængder af sovepiller forud for vigtige møder, fordi "man får det så sjovt", eller at "vaske sine kønsdele" i utallige purunge pigers indre.
Det hele kunne have været pubertært pjank, hvis ikke Rosenblatt for det første rammer meget tæt på formuleringer, der kunne have været hentet fra de respektive herrers fortrolige dagbøger, og for det andet har sammensat materialet, så billederne på underfundig og poetisk vis supplerer monologerne uden at skære pointerne ud i pap.

En lille perle
En anden lille perle i denne måneds SneakBar er billedkunstneren Erik Steffensens dead pan-humoristiske film-essay Valby, et noget usædvanligt portræt af den københavnske bydel set i et kunsthistorisk lys. Steffensen stiller selv op i Søndermarken, hvor han, uden at fortrække en mine, indleder sin monolog med ordene: "Det satans ved Valby er, at det ikke er noget egentligt sted."
Herefter følger en gennemgang af fire malere - Preben Hornung, Albert Gottschalk, Harald Giersing og Erik Hoppe - der i kortere eller længere perioder har boet i Valby, og som har dét til fælles, at de ikke kunne finde ud af, hvad det var for en tilstand, de skulle formidle i deres billeder. Skal man tro Steffensen, var det faktisk stedets ikke-karakter, som tog livet af flere af dem. I parentes bemærket er filmens ophavsmand selv født og opvokset i Valby.
Værd at bemærke er også Deborah Stratmans film fra Island, From Hetty to Nancy, en fængslende montage af naturbilleder bygget op over en brevveksling samt en række forældede videnskabelige rapporter omkring naturens enorme kræfter.
Filmen kan savne struktur og en overbevisende sammenhæng mellem tekst og motiver, men dens billedside tager i usædvanlig grad beskueren med på rejse ind i 'tilstanden Island'.

Stilsikker afgangsopgave
Endelig kan nævnes Julie Billes opgave fra Designskolen i København, Øjesten, en allegori om ensomhed og moral. Filmen er en ambitiøs og ganske velgennemført science fiction-novelle om en ikke nærmere specificeret fremtid, hvor moden byder at smykke sig med øjeæbler stjålet fra levende mennesker. Hovedpersonen er en pige, der kæmper med samvittighedskvaler over ikke at kunne modstå fristelsen til at søge fællesskabet gennem den barbariske skik.
De to sidste film i programmet er Beatrice Eggers' psykedeliske event-film Disse vidunderlige ting og Morten Kaplers' Sisyfos verden, vinderen af efterårets talentkonkurrence Close-Up.
Ligesom hovedstadens Filmværksted har også Det Danske Videoværksted i Haderslev fået fastsatte visningstider i det nye Filmhus. Overskriften er Cineshoppen, og på programmet i februar er Man-jar Parwanis halvanden time lange film Gadens dreng, et portræt af den store dreng Rashid, der lever på gaden i Odense.
De fire første søndage i marts viser Cineshoppen en helt ny produktion, nemlig Jákup Heinesen og Lars
Reinholdt Jensens dokumentarfilm om rehabilitering af torturofre, Usynlig smerte. Filmen er lavet som et oplysningsprogram om arbejdet hos Rehabiliterings Center for Torturofre Jylland, hvor man - parallelt med andre centre i Danmark - har udviklet metoder, som eksporteres til udlandet. Det særlige ved RCT's arbejde er, at man integrerer psykologiske, fysiske og sociale aspekter, og i filmen interviewes en række af de danske behandlere.
Stærkest står dog tre samtaler med torturofre - en irakisk kurder, en etiopier og en bosnisk muslim - som åbenhjertigt fortæller deres historier. Instruktørerne afholder sig klogeligt fra at vise 'grusomme billeder', hvilket for-stærker effekten af beretningerne fra de tre repræsentanter for grupper, som normalt kun får få minutters taletid i medierne.
Her folder 'ofrene' sig ud som mennesker, og med ganske enkle midler giver filmen os mulighed for lidt bedre at forstå det enorme problemkompleks, som er forbundet med tortur.

*SneakBar, Det Danske Filmværksted. Filmhuset. København. Hver torsdag i februar, kl. 19.30.

*Cineshoppen, Det Danske Videoværksted. Filmhuset. København. Usynlig smerte vises de første fire søndage i marts, kl. 14:00. Distribution: Det Danske Videoværksted, tlf.: 74 52 86 95

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu