Læsetid: 2 min.

Intet loft over ny biblioteksafgift

27. februar 1998

For anden gang skal biblioteksafgiften lægges om, så både bestsellere og mindre læste forfattere får noget ud af den

KOMMENTAR
En helt ny skalaordning skal afløse den lov om bibliotekspenge, der affødte så kraftige protester fra forfatterforeningerne, da den blev vedtaget i 1991. Revisionen skal sikre en bedre fordeling af pengene, både blandt bestsellere og mindre læste forfattere. Først blev lovens ikrafttrædelse udsat til 1999, nu revideres loven helt. Bibliotekspenge er det beløb, danske forfattere får for, at deres bøger står på bibliotekerne til gratis udlån. De udregnes efter taksten fem en halv øre pr. side, og i 1997 var bevillingen på knap 14 millioner kroner.
"Loven fra 1991 fungerer i det store hele tilfredsstillende, og der er ikke grund til at ændre på hovedprincipperne." Det er budskabet fra arbejdsgruppen, som kulturministeriet har nedsat, og som netop har udgivet en rapport om revideringen af biblioteksafgiftsloven.

Bestsellere rammes
Rapporten foreslår forskellige mindre ændringer, såsom at forbedre registreringen af forfattere i Nationalbibliografien og at gøre optællingen af de såkaldte taskebøger (klassesæt til undervisningsbrug) mere effektiv. Men den vigtigste ændring er, at arbejdsgruppen "finder den gældende bestemmelse, som træder i kraft i 1999, om en fast over-grænse på 200.000 kroner urimelig over for afgiftsmodtagere, som i overenstemmelse med reglerne er berettigede til større løb." Loven fra 1991 sagde ellers oprindeligt, at forfatterne ikke ville kunne modtage mere end kr. 200.000 om året - noget der ville ramme de populæreste forfattere hårdt.
Men efter kraftige protester fra forfatterforeningerne blev loven først udsat til at træde i kraft i 1999, og nu bliver den fuldstændig revideret.
Arbejdsgruppen har i stedet for indtægtsloftet foreslået en skalaordning, hvormed beløb indtil 300.000 vil kunne udbetales frit og halvdelen af beløb indtil 400.000. Over 400.000 udbetales kun en trediedel.
Penge, der bliver til overs ved den udregning, vil blive fordelt mellem de forfattere, oversættere og lignende, der tjener mindre end 300.000 kroner om året på bøgerne.
Det er kun få forfattere, der bliver ramt af ordningen: 35 ialt, her i blandt Bjarne Reuter, Halfdan Rasmussen, Dennis Jürgensen og Ib Spang Olsen.
Resten af forfatterne, 14.818 i alt, modtager under 300.000 om året, langt de fleste af dem under 50.000.
Arbejdsgruppens forslag til den nye biblioteksafgift skal nu til høring, bl.a. i de to forfatterforeninger, inden det endelige lovforslag udformes.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her