Læsetid: 6 min.

Kærlighed og gys

23. februar 1998

To 'kærlighedsgysere' på én weekend - med lidt mere generøsitet og indlevelsesevne ville teaterparrene nok have overlevet. Til gengæld ville vi blive snydt for farverige mord
og andet guf fra kriminalhåndbogen

TEATER
Nede på jorden - Dr. Dantes teaterkoncert sidste efterår - sluttede med, at Lotte Andersen og Lars Bom hånd i hånd vandrede ud af scenen, væk fra jorden, ud i rummet - ud til en fremtid alene sammen efter en forestilling, der måske efterlod dem som de sidste overlevende i kosmos.
Nye venner og elskere - Dr. Dantes 'kærlighedsgyser' - starter med, at Lotte Andersen og Lars Bom hånd i hånd kanter sig frem foran fortæppet. Han i blåt. Hun i rødt. Andersen & Bom vender tilbage - den fortsatte Dante-serie om moralens nødvendige justering, tidens værdisammenbrud, kærlighedens tur i den store rutsjebane.
Denne gang - forbløffende - med vægten lagt på skyld, skam, syndsbevidsthed - temaer, der vel ikke ligefrem har tynget teatrets tidligere kampe med kærlighedens og sexualitetens noget skrantende vækstbetingelser.

Mareridt
Situationen: Lars Bom, der denne gang for nemheds skyld bare hedder Manden, holder en festtale om sin kærlighed til Lotte Andersen, som nu hedder Kvinden.
Hun elsker også ham, men er på den anden side så tynget af samvittighedskvababbelser, at hun med en bekendelse kommer til at grundskyde festen. "Jeg har mødt en anden."
Optakten varer ikke mange minutter. Herefter er det et åbent spørgsmål, om ikke resten af forestillingen er mareridtsforestillinger hos Manden og Kvinden. Muligvis har Kvinden kun - seksuelt - været sammen med Den Anden, Elskeren, en enkelt gang. Og denne ene gang var muligvis nærmest et tilfælde, som også overrumplede Kvinden, der ikke tidligere har gjort sig forestillinger hverken om sidespring eller skilsmisse.
Elskeren er en småkedelig, usexet ejendomsmægler, som benytter sig af verdenshistoriens ældste forførelsestrick: han hævder, han er allergisk over for kvinder, der kommer for tæt på.
Men herefter dukker Elskeren konstant op i skræmme- og rædselsbilleder hjemme hos den pæne familie. Han leger med i dobbeltsengen, når Manden og Kvinden stimuleres af erotiske lyde, som muligvis også er fri fantasi.
Han viser sig for parret i groteske, liderlige danse, og ligegyldigt hvem Kvinden ser i sin dagligdag og i sine udflugter ud i verden - så antager de Elskerens ansigtstræk. Manden ser måske ikke helt så meget og tror ind imellem - forfængeligt - at Han er årsagen til en del af Kvindens uro.
Den værste fælles skrækfantasi er, at ejendomsmægler-elskeren har misbrugt Kvindens tillid eller dårlige samvittighed i en sådan grad, at han har vovet at sælge deres hus hen over hovedet på dem.

Pigen og Drengen
Pludselig bliver deres stuer og køkken befolket med Pigen og Drengen - karikaturer på generationen efter Manden og Kvinden. Manden og Kvinden har ikke selv fået børn. De larmende, udisciplinerede, fordærvede Pigen og Drengen er måske muntre skræmmebilleder på deres ufødte børn - eller på deres forestillinger om børn i det hele taget og derfor måske en del af forklaringen på, hvorfor deres liv er så isoleret og lukket om de to og hinanden. Eller måske - afhængigt af hvilken psykologisk skole, man tilhører - Mandens og Kvindens underbevidste og dybe drømme om en uhæmmet seksualitet.
Et endeløst mareridt - altsammen fordi Kvinden har foretaget et enkelt meget hurtigt, aldeles uplanlagt, spontant sidespring.

Kriminal-guf
Nye venner og elskere fortæller i billeder. Helt konkret i en række stumme scener, der betjener sig af lys, dans og mime. Mere indirekte i selve fortælleteknikken: Der er på scenen mord, ildspåsættelse, incest, pædo- og nekrofili og andet guf fra kriminalhåndbogen - samt knap så ulovlige, men fortsat pirrende elementer som transvestisme, homoseksualitet og oralsex - men altsammen anvendt som associationsskabende allegorier på en fortælling om et ægteskabs undergang.
Så lidt skulle der til for at rokke ved idyllen - så vulkansk en kraft ligger der bag parrets de skrøbelige ideer om det perfekte.
Katrine Wiedemann, instruktør, og Maja Ravn, scenograf, har valgt nogle for dette teater forholdsvis enkle løsninger. Scenen er hele første akt mest en tæppeklædt, åben halvcirkel. I anden akt står en eventyrurskov med udstoppede rovdyr truende i baggrunden.
Ikke alt lykkes for Wiedemann denne gang - en lang restaurationsscene standser f.eks. handlingen og truer med at køre hele showet af sporet - men hun har lagt vægten på spillet og spillerne og nedtonet dette teaters glæde ved effekter.
Gyser, jo, men lige så meget veloplagt farce. Nye venner og elskere har tekst af 30-årige svenske især radio- og tv-dramatiker Sofia Fredén.

Caféteatret
Nogen vil komme - weekendens premiere på Cafeteatret - er skrevet af 38-årige norske Jon Fosse. Også her benytter man sig af den ellers ikke overrendte genrebetegnelse 'kærlighedsgyser'.
Personerne hedder Han (Morten Kirkskov) og Hun (Sofie Gråbøl). Mens Sofia Fredéns dialog er et lige ud ad landevejen og forglemmeligt funktionssprog, betjener Fosse sig af en besættende, næsten selvhypnotiserende serie af poetiske gentagelser.
Personerne holder hinanden fast i enkle formuleringer, bestemte talemønstre. Man kan sige, at de låser hinanden fast, terroriserer hinanden med dette par-verdensbillede.
Sproget er med til at bekæmpe, udradere forskelligheder, individuelle forestillinger, særlige lyster.
Han og Hun har købt et ødehus i et skovfyldt terræn tæt ved havet. De skal kun være de to, alene, isolerede i deres kærlighed: "Være sammen/alene sammen/i hinanden," siger de igen og igen.
En eneboer og landmand (Henrik Birch), som har arvet og videresolgt huset og nu bor et sted i nærheden, bliver den aldeles harmløse trusel mod deres idyl. De er med deres moderne byvaner og bytøj og bytænkning ude af stand til at bruge og føle og fortabe sig i og opleve den store natur, de har anbragt sig i. Men de har heller ikke andet at sige hinanden, end at de elsker hinanden og må stå sammen mod den ydre trusel.
Det kan næsten kun ende i mord - hvad enten det nu er på kærligheden eller, mere konkret, på én af personerne.
Camilla Bjørnvads scenografi er en sparsomt udstyret bjælkehytte, som nok har åbne vægge, men ikke desto mindre meget hurtigt bliver ren og nødvendig klaustrofobi.
Alexa Ther har i sin instruktion valgt at satse på det besværgende i dialogen, talerytmerne - og mindre på psykologien, personkarakteristikkerne eller på de variationsmuligheder, der måske også ligger i teksten.
Morten Kirskskiov spiller med en sammenbidt beslutsomhed. Sofie Gråbøl har nogle vidunderlige gennembrud med en frustreret nervøsitet, som ligger lige på kanten af det store sammenbrud.
Men måske er det den entydige satsen på gentagelseselementet i dialogen, der gør, at forudsigeligheden sætter ind en smule for tidligt i forestillingen og gør det hele en smule mindre intenst, end det behøvede at være.

Sex og moral
Det er vanskeligt i forbindelse med disse to kærlighedsgysere ikke at tænke på den lille vinterdebat i vores avis om sex og moral og ægteskab og utroskab. Begge de to forfattere kredser om ægteskabelige absolutter, som gør de beskrevne par uhyggeligt sårbare.
Parforholdene eksploderer, fordi parterne undertrykker for meget af sig selv og af egen individualitet til fordel for en fiktion om det perfekte og ukrænkelige.
I begge tilfælde må man opleve det sådan, at hvis der var en lille smule mere generøsitet i verden eller indlevelsesevne - så ville disse fiktionspar nok have overlevet.
Men så ville der naturligvis hverken være kommet farverige mord eller kærlighedsgysere ud af det.
På den anden side er det nu også, som om sagen har været vendt før. Kan nogen om komme i tanke om, hvad skandinavisk dramatik i 70'erne ellers beskæftigede sig med?

*Nye venner og elskere. Af Sofia Fredén. Overs.: Pia Juul. Instr.: Katrine Wiedemann. Scen.: Maja Ravn. Dr. Dante. T.o.m.2.5.
*Nogen vil komme. Af Jon Fosse. Overs.: Janus Kramhøft. Instr.: Alexa Ther. Scen.: Camilla Bjørnvad. Cafeteatret. T.o.m. 28.3.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her