Læsetid: 7 min.

I Kirketerp drikker bønderne deres nitrat selv

13. februar 1998

Resignation har afløst raseri over vandmiljøplanen i Venstres bagland.
Protestaktioner vil bare skade vores image, siger ældre landmand ved møde
i Kirketerp forsamlingshus

Der er ro i Venstres kerneland lige syd for Limfjorden, hvor partiets landbrugspolitiske ordfører Christian Mejdahl er valgt. På Venstre-møderne ulmer oprøret ikke, resignationen har afløst de første dages raseri over den Vandmiljøplan II, der forpligter landmændene til at skære ti procent af deres forbrug af kvælstof.
"Jeg starter ikke min traktor og kører til Christiansborg. Det giver landbruget et dårligere image end vi allerede har. Og det er jo et forlig. Det bliver der ikke lavet om på. Men de unge, de sidder hårdt i det, måske går de på barrikaderne," siger en ældre gårdejer fra Himmerland til Information.
Efter ti år i Folketinget og 13 år som borgmester i Løgstør ved Christian Mejdahl, hvad den slags udsagn betyder. Venstre skal helst ikke have et valg lige nu. Resignation er ikke det bedste brændstof, når medlemmer og repræsentanter i de lokale bestyrelser skal mobiliseres, arrangere vælgermøder og hænge plakater op.
Først om nogle måneder kan der igen være tro på, at en Venstre-regering med Uffe Ellemann-Jensen virkelig vil gøre en forskel for de trængte landmænd.
"Det havde været nemmere at stå uden for forliget. Men jeg mener det var rigtigt at søge indflydelse, også selv om jeg vidste, det ville give mange klø. Og det gør det," siger Christian Mejdahl i bilen på vej ud i det himmerlandske.

Klø til Christian
Mandag aften lagde hans egen kredsbestyrelse i Aars-kredsen op til klø, flere af de fremtrædende lokale slog fast, at Venstre burde have stået uden for vandmiljøplanen, den skal ikke vedtages med Venstre-stemmer. Men konklusionen undlod de lokale Venstre-spidser at drage, Christian Mejdahl er for respekteret og for populær en mand på de kanter. Alligevel smerter budskabet alligevel, fordi Aars-kredsen med sine 2.300 medlemmer er Venstres næststørste, kun overgået af medlemstallet i den noget større Ringkøbing-kreds.
Som om kredsbestyrelsens kritik ikke var nok, så fortsatte Christian Mejdahls medlemmer med at tvivle på møder tirsdag og onsdag i de mindre vælgerforeninger i oplandet til Aars.
Som alle andre steder i landet holder Venstre fast på de små vælgerforeninger fra sognenes tid, det vil sige før kommunerne blev store nok til at bygge deres eget rådhus og deres eget gymnasium.

Venstres styrke
Christian Mejdahl mener, de mange foreninger er forklaringen på Venstres styrke i de små lokalsamfund. Sammen med Information er han på vej til Kirketerp Forsamlingshus, hvor to vælgerforeninger har slået sig sammen for at høre på deres folketingsmand. I den ene, Veggerby, stemte 61,5 procent af borgerne på Venstre ved kommunalvalget i november sidste år.
"Jeg har 36 vælgerforeninger bag mig. I hver af dem sidder der fem eller seks mand i bestyrelsen. Så ved jeg, at de i det mindste er forpligtet på sagen," siger Christian Mejdahl.
Alligevel er humøret ikke på toppen. TV 2-regionalen TV Nord har netop annonceret et interview senere på aftenen med en landmand fra kredsen, der ikke ville forny sit medlemskab af Venstre. Og så var der mødet inde i selve Aars, hvor utilfredse landmænd samler sig i protest mod planen. "Halmballer på vejen", lyder rygtet på forhånd i Ålborg Stiftstidendes optakt.
Christian Mejdahl er bekymret.
Særligt fordi der ikke er nogen vej tilbage.
"Der er ingen tvivl om, at Venstre er nød til at køre det her igennem, uanset hvor mange protester vi får. Hvis vi springer i målet, så vil vi bare få endnu flere klø," siger Christian Mejdahl med en sætning, han kommer til at gentage over for sit bagland lidt senere på aftenen.
Samtidig med, at Himmerland er Venstre-land med et meget stort V, så er det ironisk nok også den del af landet, hvor udsivningen af kvælstof, det har den kemiske betegnelse nitrat, fra mark til drikkevand går allerhurtigst. Himmerland ligger i den ene ende af det såkaldte "nitratbælte", hvor der ikke er noget beskyttende lerlag til at forhindre udsivningen af nitrat fra markerne til drikkevandet.
Ifølge biolog Hans Nielsen fra Øko-Vandspejlet, en samarbejdspartner til det Økologiske Råd, er Himmerland ligefrem "Danmarks hårdest ramte område".
Himmerland er samtidig spækket med private vandboringer på de enkelte gårde. Sat lidt på spidsen betyder det, at de forsamlede landmænd i Kirketerp Forsamlingshus ofte drikker vand, der er forurenet med nitrat fra gødningen på deres egne marker. Et fakta, der ikke præger diskussionerne i Kirketerp forsamlingshus, onsdag aften. "Det er både ydmygende og nedværdigende at gøre os til ulovlige landmænd og det gør man med den her plan, for jeg tror ikke vi kan klare det vi skal med en nedsættelse på ti procent", siger Thomas Thomsen, der efter ni år som landmand stadig tilhører landbrugets økonomisk klemte ungdom.

Mejdahl og miljøet
Thomas Thomsen er i fuld overensstemmelse med tradition og kultur medlem af Venstre. Og han er mødt op til generalforsamlingen i Kirketerp forsamlingshus for at høre Christian Mejdahl svare for sig. Og han giver sig ikke en millimeter.
"Jeg forstår da godt frustrationerne over, at politikerne blander sig i alt det landbrugsfaglige og griber ind i gødningsnormen. Det er klart at frie bønder må spørge sig selv om det kan være rigtigt. Men det kan det altså. For vi er nødt til at tage mere vidtgående hensyn fra samfundets side, end vi kan gøre på den enkelte bedrift," siger Christian Mejdahl.
Populært er det budskab ikke i Kirketerp forsamlingshus. Heller ikke selv om Christian Mejdahl kan fortælle, at erhvervets regning for forliget var blevet meget større, hvis ikke han havde siddet ved forhandlingsbordet. Alternativet kunne have været det forlig, der på et tidspunkt var optakt til mellem regeringen, SF og Enhedslisten om en afgift på kvælstof.
"De regnede med en afgift, der skulle koste landbruget mellem halvanden og to mia kroner. Det var nok til at forskrække os," siger Christian Mejdahl.

Venstre-gaverne
På det tidspunkt trak Christian Mejdahl for alvor blank og henviste til to tekniske undtagelser i vandmiljøplanen, som han har hevet hjem.
Den ene tillader bønder at gøde deres brødhvede som de plejer, fordi der ellers ikke dannes nok protein i hveden. Og så er der den anden med maltkornet, der måtte importeres, hvis ikke landbruget kunne holde den gamle gødningsnorm og tilføre kvælstof som de plejer.
Den aften vidner de to undtagelser om en mand, der har sørget for landbrugets interesser, mod alle odds.
Så falder stemningen igen, da Christian Mejdahl forbereder sine fæller på, at det kan blive værre. Der er et lille udestående i vandmiljøforhandlingerne, der kan komme til at koste landbruget endnu mere.
Christian Mejdahl forudser, at forhandlingerne ender med, at landmændene må have færre dyr per hektar jord. Godt nok vil hugget ikke blive så stort som Steen Gade ønsker, men der vil komme et hug.
Jens Nielsen, mange-årigt medlem af kommunalbetsyrelsen på de kanter, forstod godt, hvad Christian Mejdahl sagde.
"Vandmiljøplanen og så det med hvor mange dyr, vi må have. Det sidste kan nok give lidt flere problemer end alt det andet," sagde Jens Nielsen.
Pinen kommer med andre ord til at trække ud for Christian Mejdahl og hans fæller i Venstres folketinsgruppe.
De tror på, at der skal indgås forlig, de fleste af dem, vel at mærke.
Christian Mejdahl har to skrækscenarier.
"Det er ikke særligt spændende, hvis nogle i Folketingsgruppen siger nej".
Et problem, men dog til at overvinde.
Det er det andet skrækscenarie ikke. Og det er det, Christian Mejdahl afleverer til forsamlingen i en af sine sidste bemærkninger.
"I må ikke dragen konklusionen og stemme nej til EU's Amsterdamtraktat ved folkeafstemnmingen til maj. Det vil være katastrofalt for både landbruget og det danske samfund. De klø, vi politikere skal have, skal vi have på en anden måde end ved at I stem,mer nej til Amsterdam-traktaten," siger Christian Mejdahl.
Forsamlingen klappede og den lokale Venstre-formand opfordrede til, at arbejde for Christian Mejdahls genvalg til Folketinget.
Da vi gik, var lå der stadig ostemadder tilbage på fadet, lige som det ene bord med kaffe og kaffekopper stod urørt. De to Venstre-foreninger havde regnet med et noget større end de 25 end det blev til.
Måske var det de rigtigt utilfredse, der blev væk.

FAKTA: Vandmiljøplan II

Planen skal reducere udvaskningen af kvælstof fra landbruget til grundvand, åer, søer og fjorde. Målet er en reduktion på 37.500 ton.

Indgrebene
*Kunstgødning. Landbruget skal nedsætte sit forbrug af kvælstof i gødning med ti procent. Reduktionen er ca 10.000 ton
*Husdyrgødning. Landbruget skal udnytte gødning bedre end idag. Det kan højst give en reduktion på 10.600 ton
*Efterafgrøder. Landbruget skal så flere marker til med efterafgrøder, når høsten er i hus. Reduktionen er på 2.500 ton
*Økonomi. Planen koster landbruget omkring 500 millioner kroner.

Regningen
*Våde enge. Samfundet skal betale for etablering af våde enge i ådale og ved søer. Reduktionen er på 5.600 ton.
*Skove. Der skal rejses 20.000 ha ny skov. Reduktionen er på 1.900 ton.
*Økologi. Omstillingen til økologisk landbrug skal fremmes.
*Regeringen forudser, at samfund skal betale 500 mill. kr. Informations oplysninger fortæller dog, at regningen bliver på den dyre side af en mia. kroner.

Status
Venstre, Konservative, de to regeringspartier og SF forhandler i næste uge om, hvor de sidste 4.000 ton reduktioner skal findes.jr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her