Det går strygende for Danmarks otte universitetsforlag. Information har forhørt sig om hvorfor hos nogle af dem
BØGER
Det går rigtigt godt med handlen af forsknings- og lærebøger. Dét er der flere grunde til - en af dem er i følge Stefan Andersen, direktør for Odense Universitetsforlag og formand for forlagenes fælles forening, at dagblade og tidsskrifter i stigende grad får en lødig holdning til formidling af forskning, og det giver megen opmærksomhed, siger han. En nok så substantiel grund er det dog, at der forskes og undervises som aldrig før. Der er om ikke frit, så udvidet optag på de højere læreanstalter, den internationale kommunikation forskere imellem vokser og dermed behovet for at udgive forskningen på fremmedsprog. Derved vokser forlagenes markeder også. Internet spiller allerede en selvfølgelig rolle.
Godt for Japan
Når man står med en af de 'smalle' udgivelser i hånden, kan man imidlertid godt stille sig spørgsmålet: "Hvem læser dog dette"? Hvem læser for eksempel Aarhus Universitetsforlags Yoichi Nagashima: Objective Description of the Self. The Literary Theory of Ivano Homei 1873-1920? En afhandling om den første japanske forfatter, der udfoldede synsvinkelteorien i sine skrifter - hvilket måske er en god nyhed i Japan, men i Danmark?
"En værdifuld bog, som ikke har en jordisk chance på et kommercielt forlag", svarer direktøren for Aarhus Universitetsforlag, Tønnes Be-cker Nielsen. Forlaget udgiver den, "fordi vi har en forpligtelse over for universitetsverdenen generelt".
Han tilføjer, at de måske ikke havde udgivet den, hvis ikke netop et af Aarhus' specialer var litteratur om Østasien, men kan dog ikke nære sig for at nævne en rigtig smal tekst: en disputats om koptisk tekst fra 3. århundrede e. Kr. "Den læses af meget få mennesker, men den er forskningsmæssigt meget værdifuld. Faktisk har den solgt mellem 90 og 100 eksemplarer på verdensplan, hvilket er mere end forventet."
En af universitetsforlagenes forpligtelser er at udgive grundforskningsresultater og at sørge for, at bøgerne lagerføres i begrænsede oplag, så de også kan fås om ti år, supplerer Stefan Andersen. "Danmark bruger 10 milliarder på forskningen, vi har krav på at resultaterne formidles," siger han.
Det er samtlige forlag opgave at udgive videnskabelig litteratur og undervisningslitteratur til videregående uddannelser til en passende pris, men det betyder ikke, at al litteratur fra forlagene er videnskabelig. Både Odense og Aarhus udgiver lokalhistoriske bøger, Aarhus endda til salg på tankstationer.
Børs og katedral
Odense Universitetsforlag er med en omsætning på seks millioner og et budget på ca. 10 millioner Danmarks stør-ste. Stefan Andersen sætter en ære i at være både børs og katedral, siger han.
Bøgerne udgives efter almindelig forlagskalkule, forfatterne får almindeligvis en normalkontrakt, og de ansatte er almindelige forlagsarbejdere. Forlaget drives som andre forlag. Blot køber man sig til design, tryk, sat og repro. Det er den enkelte redaktør, der styrer produktionen. Alle bøger sendes i udbud.
Det samme gør sig gældende i Aarhus og med modifikationer i København. Her er to forlag, Studenterrådets Akademisk forlag, der dog nu primært ejes af Oslo Universitetsforlag og Museum Tusculanum, der fungerer som universitetsforlag, men ikke er det formelt. På sidstnævnte klarer man sig ved hjælp af langtidsledige akademikere.
Handelshøjskolens forlag bruger i modsætning til de øvrige forlag ingen forlagsredaktører, det klares ved frivillig arbejdskraft fra kolleger på institutterne. Direktøren Lauge Stilling vurderer bogen salgsmæssigt.
Såvel Aarhus som Odense forlagene er organiseret som en erhvervsdrivende fond. Det betyder, at der ikke er nogen ejere, som trækker penge ud - de kan omgående reinvesteres.
Fonde og drift
Ingen af universitetsforlagene kunne dog løbe rundt, hvis det ikke var for forskningsrådene og de offentlige og private fonde, der støtter med "ikke uanselige beløb". Men også de universiteter eller højere læreanstalter, forlaget er tilknyttet, støtter i visse tilfælde.
Man skulle tro, at denne støtte var en selvfølge, men mens Aarhus Universitetsforlag får et driftstilskud på 900.000 og har gratis husleje, får Museum Tusculanum ikke en krone ud over huslejen af Københavns Universitet. Handelshøjskolens forlag er i princippet uafhængigt og har da også klaret sig selv økonomisk i mange år. Bortset fra huslejen af to små værelser, hvor Lauge Stilling residerer. "Vi leder forlaget og har risikoen," siger han. Resten af driften varetages af Munksgaard-koncernen, hvilket er en del af grunden til forlagets økonomiske uafhængighed.
Studenterforlag
Der er historiske grunde til at Museum Tusculanum ikke modtager tilskud fra Københavns Universitet. Universitetet nedlagde sit forlag i begyndelsen af 1970'erne, og derfor opstod der en række udgivelsessteder af mere eller mindre formaliseret karakter på de enkelte institutter.
Museum Tusculanum, der startede sit liv som et tidsskrift "for kloge studenter", i studenteroprørets dage, var ét af dem, og efterhånden har dette overtaget udgivelserne fra flere og flere institutter. Forlaget er altså ikke tilknyttet universitetet på samme måde som de øvrige forlag, men opfylder det behov for at udgive forskningen, Københavns Universitet ellers måtte søge dækket på anden vis.
Et indtryk af, hvor billigt Københavns Universitet slipper, får man, når man erfarer, at Tuborgfonden i flere tilfælde har ydet betragtelige beløb i driftstilskud, noget fonde almindeligvis ikke giver sig af med.
Museum Tusculanum, der siden sin start i 1975 har måttet høvle en arvet gæld fra det gamle universitetsforlag på to millioner af, arbejder med en 100 procent dækning af alle udgifter, minus løn og markedsføring, på hver enkelt udgivelse. Forlaget, der ledes af den klassiske filolog Marianne Alenius, har bevaret noget af ånden fra de aktivistiske dage: kærligheden til udgivelserne kommer før løn og investeret arbejdstid.
Verdensmarkedet
Men også Museum Tusculanum går rigtigt godt. Der er rigeligt plads til dem alle, mener såvel Tønnes Becker Nielsen som Stefan Andersen - er der en konkurrence mellem forlagene, er det på at finde de gode forfattere. Men også denne konkurrence afbødes af en vis arbejdsdeling. Således specialiserer eksempelvis Aarhus sig - foruden i østasiatiske studier - antikforskning og engelsk litteratur, mens Handelshøjskolens forlag tager sig af økonomi, management, erhvervsjura samt enkelte ting indenfor lingvistik. Og smalle bøger som Ole Fogh Kirkeby: Om betydning. Tetragrammatonske refleksioner græder de næppe over ikke at have snuppet i Odense og Aarhus.
Vigtigst er det dog, at forlagene i stigende grad har hele verden til deling - af de grunde vi var inde på indledningsvis.
I Odense udgives 25 pct. af bøgerne med henblik på udlandet, i Aarhus er antallet af engelske bøger oppe på 50 pct. Aarhus Universitetsforlag har lagre i England, og markedsfører i Japan og Australien. Samtidig samarbejder Endelig har forlagene med udenlandske forlag på den måde at Aarhus eksempelvis fra Jamaica køber 200 eksemplarer af en bog om Dansk Vestindien og omvendt afsætter halvdelen af bog om nepalesisk vælgeradfærd til Delhi-forlag. Odense overtager Blixen- og Højholt-manuskripter fra Norge og sælger selv en amerikansk sydstatsforfatter til Associated University Press i USA.
Også Handelshøjskolens forlag, hvis officielle navn ikke tilfældigt er Copenhagen Business School Press har brugt mange kræfter på for-øgelse af udgivelse og markedsføring på engelsk, siger Lauge Stilling.
Både fra forskningen og fra lærebogsbrugerne kræves der engelsk. Mange handelshøjskolestuderende er desuden udvekslingsstudenter, så en del kurser foregår på engelsk. Forlaget har lagre i England og Nordamerika, en tredjedel af bøgerne kommer på engelsk.
Internet
Internet-salget er meget vigtigt for Handelshøjskolens forlag. Man har et internationalt katalog og et komplet katalog med danske bogbeskrivelser samt e-mail-service med nyheder til dem, der ønsker det. Kunder kan bestille direkte.
Også for Museum Tusculanum er Internettet uundværligt. Forlaget hører med sin omsætning på omkring to millioner ikke til de mindste, men det udgiver de 'smalleste' bøger - på tuaregisk, latin, oldgræsk, polsk, farsi osv. Og midlerne til markedsføring er begrænsede - de bruges næsten udelukkende til udgivelse af katalogen, der i sig selv repræsenterer en udskrivning på 100.000 kroner. Men ved at lægge emneord ind på nettet sikrer forlaget sig, at alle, der er interesseret i et bestemt emne, men som aldrig har hørt om Museum Tusculanum, finder frem til det. Ellers foregår markedsføringen først og fremmest via kontakter på de internationale bogmesser.
Men små er de
Uanset hvordan man vender og drejer det, så er Danmark et lille land, og Oxford University Press og de andre er meget, meget større. Ud af dén erfaring er der vokset en forening, der har alle otte universitetsforlag som medlem. Foreningen udsprang af det løse netværk, der af nødvendighed dannede sig i forbindelse med bogmesser, faglige konferencer i udlandet. En fælles stand, fælles udlandskatalog og lignende kan nå en størrelse, så det trods alt bliver til at få øje på i eksempelvis Frankfurter bogmessens Babylon, hvor ordet katedral ofte synes mest træffende om nogle af de mest kommercielle forlag: de er i stand til at fylde et areal på størrelse med Peterskirken...
