Læsetid: 5 min.

Lagkage til de højrøvede

12. februar 1998

Nye ideer fra belgisk bande til Jantelovens tilhængere

BEFRIET OMRÅDE
Så har alle danske skabsrepublikanere i dronningeriget fået noget at juble over. Ikke siden storebror, den lille frække Frederik, let overrislet i juledagene for nogle år siden lod en af sine små sild køre sig rundt i den indre by i sin store bil, uden at hun havde kørekort, har det stilige kongehus trådt alvorligt forkert.
Men nu har lillebror prins Joachim og hans hof jokket i spinaten og bidraget til den offentlige underholdning bedre end noget kongeligt aftenselskab. De har meldt en tidligere livrist ved hoffet til politiet for tyveri, misbrug af det prinselige kreditkort til momsfri indkøb mm. I alt uautoriserede udgifter - ifølge prinsen og hoffet - til 500.000 kr.
I gamle dage - dvs. under enevældet før 1849 - var man endt i spjældet (eller i helvede) for majestætsfornærmelse. I dag ender man i stedet på forsiden af både BT og Ekstra Bladet. Det kan være værre.
Samtidig fulgte Ekstra Bladet flot op med flere guf-artikler og et specielt referat af det første retsmøde i sagen. Med en særlig og ny intim vinkel på historien. Overskriften lød: "Bøsse stjal prinsessens skedecreme".
Det fik lillesøster-bladet i det store bladhus på Rådhuspladsen med den radikalt-republikanske fortid til at reagere: "Mageløs mediekritik", lød overskriften, og "Udskejelser på vej ind i kunsten" hed det minsandten i underrubrikken på den forargede kommentar fra Politikens unge og udmærkede kulturredaktør Jes Stein Petersen.

Belgisk lagkage-bande
Men i kulturredaktørens eget hovedorgan AT TÆNKE SIG fremgik det, at livristens indkøb til "Hans Hongkongelige Højhed" bl. a. bestod i indtil flere par særligt "højrøvede underbukser".
Måske har prinsen virkelig brug for sådanne special-designede, intime beklædningsgenstande. Forløbig har han nægtet alt - også at møde op i retten og afgive forklaring, selv om det måske her kunne afsløres, om den såkaldte skedecreme - formentlig prinsessens - i virkeligheden er et middel mod fodsvamp.
For at møde op i retten i denne uhyre betydningsfulde sag, hvor tjeners påstand står mod herres påstand, skal den fartglade Joachim efter loven ha' lov af Mor.
Det får han næppe. Men det er lidt synd for skabsrepublikanere, for tilhængere af Janteloven og os andre nysgerrige, der godt ka' li' et fint surt show. Især hvis dommer Niels Viltoft ikke giver prinsen endnu mere positiv særbehandling ved at følge anklagerens pludselige krav om lukkede døre og dermed bryde princippet om offentlighed i retsplejen. For alle.
Den særlige Jantelov er ikke kun et specielt dansk fænomen, selv om det udlægges sådan. Også i Belgien kender de den i praksis - endda i Bruxelles.

Lagkager mod Bill Gates
Forleden var verdens efter sigende rigeste mand på besøg i dette europæiske Babylon. Det var i hvert fald Microsoft-jongløren Bill Gates - manden der endnu ikke er druknet i informationsstrømmen, men risikerer at gøre det i penge.
I Bruxelles fik han først én lagkage i masken - og mens han forbløffet kæmpede for at gøre briller, mund og næse fri af flødeskum, fik han nok en lagkage i hovedet. Bagfra. Det var ikke så pænt.
Afsenderen var ifølge Berlingske Tidende to medlemmer af Belgiens såkaldte Lagkagebande. En gruppe unge mennesker, der har det noble formål at smide lagkager i hovedet på folk, som de finder arrogante og højrøvede. For at få dem ned på jorden. Til os andre. Sådan en bande kunne vi måske godt have brug for her i Danmark. Engang imellem. De må være tilhængere af et godt fladt grin - og i virkeligheden også af Janteloven. Den rummer også et overset, dybt demokratisk element.
Kandidater til et par af den slags lagkager har vi selv nogen stykker af her i Jantelovs-Danmark. Tænk bare på den meget dygtige og selvsikre Peter Straarup - stråmand for de fine folk i Den meget Danske Banks bestyrelse, der så tappert og med næsten alle midler beskytter vort land - og bankens mange aktionærer - mod milliardtab fra vore ødsle, færøske frænder i rigsfællesskabet.

Den meget Danske Bank
Også Straarups bagmænd, de fine bestyrelsesfolk fra landets fornemste erhvervsvirksomheder - Svanholm fra Carlsberg m.m., Øvlisen fra Novo Nordisk, Jess Søderberg fra A.P. Møller, Majestætens kabinetssekretær dr. jur. Eilschou-Holm, Daniscos Palle Marcus, professor, dr. polit. Niels Chr. Nielsen m.fl. - er mulige lagkagekandidater som de egentlig ansvarlige i banken og i kraft af deres ophøjede tavshed i sagen.
Også den dygtige chef for Bagmandspolitiet er oplagt lagkagekandidat. Denne særlige afdeling af den danske ordensmagt vinder jo næsten 90 procent alle de sager, det rejser. Flot.
Men måske er det mest interessante de sager, som den dygtige Michael Clan har tabt - eller valgt ikke at rejse. F.eks. mod de virkelige vindere i Danmarks største røveri - dem der scorede kassen ved at sælge selskaberne eller medvirkede ved salgene til selskabstømmerne.
Blandt disse dygtige sælgere er en af Bagmandspolitiets hjælpere, statsautoriseret revisor C. E. Bakke-Jacobsen, der som ejer solgte et selskab til en af de største selskabstømmere, så staten mistede seks millioner kr. Til gengæld scorede Bakke-Jacobsen ifølge Politiken 85 procent af fortjenesten - og blev i øvrigt siddende i bestyrelsen efter salget.

Tre til Clan
Clan kender den dygtige revisor fra bedragerisagen mod B&W-matador Jan Bonde Nielsen først i 80'erne. Som rådgiver for Bagmandspolitietr kunne Bakke-Jacobsen sagtens gennemskue Bonde Nielsens ulovlige hensigter med de transaktioner, som B&W-ejeren senere blev frikendt for.
Men den kriminelle hensigt i tømningen af sit eget tidligere selskab formåede han åbenbart ikke at se, selv om han blev siddende i dets bestyrelse.
Clans beslutning om ikke at rejse sag mod sin gamle hjælper og alle de andre kan være påvirket af, at Bakke-Jacobsens kone allerede i 1991 for 12 milllioner kr. havde solgt en forretningsejendom i Bremen til Clan og to andre venner, så de kunne udnytte de dansk-tyske regler mod dobbeltbeskatning og spare i skat. Clan har da vist lært noget i sit mangeårige arbejde med de pengegriske. Han kunne også godt fortjene et par lagkager. Eller tre. Især hvis han får lov at fortsætte i sit job som chef for Bagmandspolitiet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu