Læsetid: 6 min.

Den lille store forskel

23. februar 1998

Piger og drenge fødes med forskellige hjerner - lad os tage konsekvensen af biologien, opfordrer overlæge Gideon Zlotnik

Piger og drenge fødes med forskellige hjerner. Dét biologiske udgangspunkt, som er en kendsgerning, men som ikke alle vil acceptere, vil forfølge os hele livet, uanset hvad socialiseringen gør ved os.
At opdrage piger og drenge til at være ens - at ville påføre dem unisex - er således at øve vold mod naturen.
En natur, som i øvrigt er lodret modsat af, hvad vi i mange år har troet: I virkeligheden bør de "små porcelænsdukker" kaldes det stærke køn, og de "udagerende, adrætte støjsendere" det svage og skrøbelige køn.
Sådan lyder meldingen til de hundredvis af skolelærere, pædagoger og ansatte i sundhedsvæsenet, der i i den seneste tid har overværet en pædagogisk turne med deltagelse af bl.a. børnepsykiateren, overlæge ved Glostrup Amtssygehus, Gideon Zlotnik, ophavsmanden til de refererede synspunkter.
Sammen med to anerkendte kolleger, psykologen Grethe Kragh-Müller og kønsforskeren Anne-Mette Kruse, har Zlotnik givet oplæg og diskuteret "Piger og drenge - køn og praksis" ved stort anlagte arrangementer i byerne Kolding, Odense, Århus, Ålborg og København.

Forskellen
Gideon Zlotnik - kendt for bogen "De stakkels drenge," der for første gang henledte den pædagogiske debats opmærksomhed på drengenes mere sammensatte, skrøbelige biologi - siger, at hormonerne påvirker den måde, de to køns hjerner organiserer sig og derved fungerer på. Hvilket betyder, at de to køn har forskellige styrker og svagheder.
Hvad Zlotnik mener er, at der er en hjernemæssig, biologisk forklaring på, at store kunstnere og Nobel-pristagere er mænd, og at kvinder, der i højere grad befinder sig i intelligensens normalområde, ikke når op på de berømmelsens tinder, der baserer sig på en hjernemæssig indsats.
I forhold til pædagogerne er psykiaterens ærinde enkelt: De skal holde op med at kræve, at drenge skal opføre sig som piger. For projektet vil af biologiske grunde aldrig lykkes, og drengene vil få masser af bl.a. selvværdsproblemer. I værste fald bliver de syge. Zlotnik fortalte malende om, hvordan det vrimler med drenge i hans konsultation. En kønsfordeling, Grethe Kragh-Müller iøvrigt bekræftede. "Der må jo være være en sygdom inde i hovedet på mig," som en lille dreng sagde til hende efter at have fortalt, hvor meget han blev skældt ud i børnehaven.

Nøgleordet er biologi
Forklaringen er biologisk, mener Zlotnik:
"I alle mennesker er der en genetisk og hormonel programmering, som er tilknyttet det køn, vi har, inden det kulturelle på godt og ondt blander sig. Inden forældre, pædagoger, lærere og medier hjernevasker børnene som køn."
Zlotnik betoner igen og igen, at små drenges hjerner udvikler sig langsommere end små pigers, og at drengene yderligere ikke har samme evner for ord, som pigerne.
"Når I ved, og jeg ved, at drengene ikke kan rumme ord i deres hjerner, hvorfor skal de så tvinges til at verbalisere alting?", spurgte Zlotnik.
"For mig lyder det som om, kvinder siger: "Vi ved, hvad der er godt for børn, inklusiv drenge. De tager fejl. Fordi de tager udgangspunkt i sig selv. Derved øver de vold mod drengenes natur. Små pigers hjerner er indrettet, så de er gode til at overskue detaljer og finmotorisk dygtige, så de eksempelvis er gode til at trække perler på snor. Små drenges udvikling ligger i det kropslige - at slås, at hoppe højt og springe langt, at klatre op i det højeste træ og grave det største hul. En drengs identitetsudvikling ligger i at få lov at præstere på det kropslige område. En dreng føler sig ikke som en rigtig dreng ved at komme hjem med perler på snor og uden hul i bukserne," som Zlotnik udtrykker det..
På mødet på Hotel Scandic fortalte Gideon Zlotnik muntert en forsamling af fortrinsvis vuggestue- og børnehavepædagoger, hvordan "naturen har sørget for, at drengene producerer deres egen maskulinitet (hormonet testosteron), mens den lille pige får det hele foræret på en gang og kan ligge og skvulpe fredeligt inde i livmoderen. "En dreng er simpelthen en variation - eller skal vi sige en videreudvikling - af en pige," fastslog Zlotnik om den tilsyneladende trættende proces.

Pigernes forspring
Den fordeling giver imidlertid hjernemæssigt pigen et forspring allerede fra fødslen. Men selv om testosteron-hormonet rent biologisk betyder, at drengens venstre hjernehalvdel hæmmes, så drenge-hjernen bliver asymmetrisk i forhold til pigens mere symmetriske, er resultatet ikke desto mindre en udvikling af netop de egenskaber, der kan bruges i et samfund som vores.
Zlotnik: "Generelt vil det betyde, at en mand intellektuelt vil være hurtigere, kvikkere og bedre til tre-dimentionel tænkning, det tekniske og det kunstneriske område."
Eftersom drenge spreder sig mere intelligensmæssigt - både er flere i gruppen af højtbegavede og gruppen af retarderede, produceres der også flere mandlige tabere. En tendens den kvindelige psykolog- og pædagogadfærd fremmer, mener drengenes forsvarer.
Når så mange kvinder er beskæftiget inden for omsorgsområdet, mener Zlotnik, det hænger sammen med, at kvinder simpelthen har et naturtalent for omsorg: De har en bedre sammenhæng mellem de to hjernehalvdele og er bedre til at kombinere de to hjerner, der reelt er tale om, at vi har.
Zlotnik: "Min konklusion er, at det biologiske spiller en afgørende rolle og forklarer både udviklingen af det normale og det unormale." "Spørgsmålet på den baggrund er, om det nu er også er så fornuftigt f.eks. at prøve at lokke kvinder til at forske? Vil det ikke bare stresse dem," spurgte Zlotnik ikke polemisk, snarere troskyldigt på konferencen i København, hvor balancen i rummet om end ikke på noget tidspunkt kom i ligevægt, så dog blev forsøgt trukket i en mere nuanceret retning af Anne-Mette Kruse og Grethe Kragh-Müller.

Hjernen er bevægelig
Information spurgte efter mødet Grethe Kragh-Müller, om hendes indvendinger er udtryk for, at hun sætter spørgsmålstegn ved Zlotniks videnskabelighed.
Kragh-Müller: "Nej, nej. Når man undersøger, kan man se, at hjernerne er forskellige. Men man glemmer, at hjernen er en plastisk størrelse. Den er jo ikke færdig, når den er født. Man ved, at hjernen bliver udformet forskelligt alt efter, hvilke erfaringer, den får. Man kan genoptræne en hjerne efter en trafikulykke, og hvis et barn fødes med en hjerneskade, vil man kunne se, at andre dele af hjernen overtager den skadede dels funktioner."
Så for psykologen er det for enkelt udelukkende at tilskrive biologien mænds og kvinders forskellige hjerner.
Grethe Kragh-Müller: "Det er lige så afgørende, hvad hjernen bliver brugt til. Hvilke udviklingsmuligheder, den får. Når piger ikke på samme måde som drenge får udviklet deres højre hjernehalvdel, så hænger det - tror jeg - netop sammen med deres tidlige sproglige færdigheder. Som voksenverdenen trækker veksler på. Pigerne får i alt for høj grad lov til at ind- og tilpasse sig og danne baggrundstæppe for drengene. Det bliver ustandselig krævet af dem, at de skal forstå og forstå og på den måde, får de overforbrugt deres venstre hjernehalvdel og ikke udviklet den højre. De kan få lov til at sidde hele skolelivet med fingeren oppe. Uden at blive hørt."
"Og det, at der nu tales meget om, at børn skal tidligere i skole - at de i virkeligheden endnu tidligere skal lære at tilpasse sig - det mener jeg vil fremme den tendens til, at piger har svært ved rum/retning; geometri og matematik. Ligesom det vil fremme andre pigeproblemer, f.eks. spisevægring."
"Spisevægring handler jo om overtilpasning. Om at tilpasse sig så meget, at man bliver den person, andre (de voksne) gerne vil have, man er. Pigen føler sig ikke accepteret som den person, hun selv er. Spisevægringen er et fysisk udtryk for, at hun psykisk ikke kan tage mere ind . Der stilles simpelthen for mange krav til hende."
Med hensyn til pigerne opfordrede Grethe Kragh-Müller pædagogerne til specielt at være opmærksom på tre punkter.
*At give pigerne ret til at sige nej - selvom andre børn skulle blive kede af konsekvensen.
*Ros mindre. "Ros styrker jo ikke selvttiliden specielt. Anerkend hende i stedet som den, hun er. Uanset hvordan hun er."
*Undgå at overbetone den verbale del af hendes udvikling.
Anne-Mette Kruse samlede Københavns-konferencen ved efter sit indlæg om kønsadskilt pædagogik i folkeskolen at konkludere, at børn, der socialiseres forskelligt, ikke opnår lighed ved at blive behandlet ens."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu