Læsetid: 5 min.

Man må være absolut moderne...

20. februar 1998

Der er gang i Roskilde Bogcafé. Det lille, eksklusive forlag genudgiver nu Arthur Rimbauds 'En Årstid i Helvede' i Uffe Harders oversættelse

Poesi
Der er ægte pionerånd over rækken af små bogudgivelser fra Dostojevskij til Blake, som Roskilde Bogcafé har udsendt i de forløbne år. Lettere upåagtet for det meste. Og det er synd, for vi har her at gøre med såvel genudgivelser og nyoversættelser af høj kvalitet. Nu er turen kommet til den franske symbolist, digterkometen Arthur Rimbaud, som sammen med Charles Baudelaire har skabt grundlaget - og vist vejen - for den poetiske modernisme. Baudelaire var formens mester, Rimbaud den anarkistiske sabotør, der satte verset fri og fornyede dermed det digteriske sprog radikalt. Han blev født i Charleville i 1854 og døde i Marseilles i 1891, 37 år gammel.
Forlaget har tidligere udsendt en lille, letlæst introduktionsbog om digteren, som jeg vil gøre opmærksom på midt i bogstrømmen, da den er både underholdende og velskrevet. Det er den norske forfatter Haakon Bugge Mahrts Digteren og eventyreren Arthur Rimbaud fra 1944, som Arild Batzer, lederen af Roskilde Bogcafé, oversatte størstedelen af i 1992.
Anledningen var, at Forlaget Cordelia samme år udgav Uffe Harders oversættelse En Årstid i Helvede. Men den egentlige grund til at udgive Bugge Mahrts værk var, at vi mangler en egentlig bog om Rimbaud på dansk. Det gør vi stadig, men indtil den kommer, kan Bugge Mahrts tjene som et givende supplement til Uffe Harders oversættelse, som Roskilde Bogcafé nu genudsender. En tiltrængt bedrift, for oversættelsen blev hurtigt revet væk, og har frem til dette øjeblik været uopdrivelig.

Opgør med kristendom
Une Saison en Enfer er Rimbauds ultimative opgør med den verden, han kendte og med den kristne arv, han havde med sig fra hjemmet. Det er den eneste bog, Rimbaud selv lod trykke. Den er skrevet fra april til august 1873, da han var 19 år, før og efter bruddet med digtervennen Paul Verlaine, som han i længere perioder førte et katastrofisk bohemeliv sammen med. Et enkelt afsnit fra bogen skildrer deres forhold i symbolske vendinger.
Bogen er ikke Rimbauds afsked med poesien, men optakten og indgangen til mesterværket Les Illuminations, som han formodentlig skrev året efter, 1874-75; hvorefter Rimbaud - som 21-årig - opgav poesien til fordel for et liv som handelsmand i Østafrika. Les Illuminations blev først udsendt i 1886.

Absolut moderne
Rimbauds prosadigte i En Årstid i Helvede er besatte, vrede, oprivende og visionære. Man fornemmer tydeligt desperationen i dette, Rimbauds definitive forsøg på at beskrive og ophæve menneskelivets dobbelthed af smerte og henrykkelse, afgrund og himmel, død og drøm. Han skaber et ursjælens poetiske symbolsprog, fuld af surrealistiske drømmebilleder, hallucinationer og fantastiske og mystiske febersyner. Og der er kun ét fornødent: 'Man må være absolut moderne', som det bankes fast i bogens sidste prosadigt 'Farvel'. Derfor er digtenes sprog abrupt, springende, opladt af spændinger, der er fremkaldt af modsætninger, indfald, krydsklippende indtryk, sammenblandede sansninger, der gør smag til lyd, duft til støj. Der er vilde udladninger, amokagtige hævntogter mod Gud og alverden side om side med uregerligt smukke billeder af en anden verden. Som da evigheden bliver genfundet: 'Den er havet blandet/ med solen'.
Det er ikke noget biografisk jeg, der taler, men selve modernismens universelle jeg, som kan være hvem- og hvor-somhelst uden at kunne fastholdes eller navngives. Styret af sin seerteori, som Rimbaud fremsatte i et brev til sin lærer, da han var 17, når han frem til det ukendte i Une Saison en Enfer gennem en bevidst forvirring af alle sanser. Man han kommer ikke til nogen endelig afklaring med det ukendte i bogen. Han formår ikke at definere, hvad det består af, og ender desuden med kristendommen som et uforløst traume, mens han ser sig selv som en perverteret kristelig skæbne. 'Jeg ser mig selv igen med huden gnavet af mudder og pest, med håret og armhulerne fulde af orme og med endnu tykkere orme i hjertet, udstrakt blandt ukendte uden alder, følelsesløs...Jeg kunne have døet der...Denne frygtelige mindelse! Jeg afskyer elendigheden.' Til sidst er der kun overgearede profetier om forløsning og forvandling tilbage.
Som Hugo Friedrich har påpeget, er et af de helt store paradokser ved Rimbaud, hvordan han så resolut og konsekvent kunne vælge tavsheden og forstumme over for den verden, han netop selv brutalt havde spængt i stumper og stykker.
Det er Erik Skyum-Nielsen, der har skrevet det yderst informative efterord, som giver indblik i forholdet mellem Rimbauds liv og værk og viser ind i En Årstid... Det undrer dog, hvorfor Skyum-Nielsen gentagne gange finder det vigtigt at understrege, at Rimbaud skrev ud fra en fastlagt plan, en totalkomposition ligefrem, og at han hele tiden vidste, hvad han gjorde. Det er i strid med en del af det, der tidligere er skrevet om Rimbauds digtning, inklusive af Bugge Mahrt. Var det ikke snarere intethedsoplevelser og hverdagslivets og fantasiens feberhede kaos, der styrede Rimbaud og tvang de komplekse og strittende former frem efterhånden som den eruptive skriveproces skred frem?

Tredje forsøg
Uffe Harder er den tredje herhjemme, der forsøger sig med en oversættelse af Une Saison en Enfer. Og her er der grund til at istemme: alle gode gange tre! Nu har vi en oversættelse, vi kan være bekendt. For Harder har - som Skyum-Nielsen påpeger - ikke søgt at flikke sammenhænge sammen, der ikke er der i Rimbauds tekst, og opfatter tydeligvis heller ikke Une Saison... som en selvbiografisk beretning, som Erik Ditlevsen gjorde i 1949, da han oversatte værket til En tid i helvede. Harder lader heller ikke hånt om det metriske og han psykologiserer heller ikke, som Rolf Gjedsted i nogen grad gjorde i 1972, da han gendigtede værket til En sæson i helvede. Harders nyoversættelse er, som Skyum-Nielsen pointerer en harmonisk hyldest til disharmonien i Rimbauds værk med en præcision i sætningsbygning og billeddannelsen, som ikke går udover smidigheden og tonen hos digteren.
Sammenligner man de tre oversættelser, så er der faktisk temmelig stor forskel, og har man så samtidig Rimbauds franske ved hånden og indlæser hans rytmer fra en passage og derefter forsøger at gå oversættelserne efter af selvsamme strofe, står det klart, hvor sindsoprivende svært det er at tilgodese det hele eller så meget som overhovedet muligt. Det er under alle omstændigheder en stor oplevelse at læse Rimbaud på dansk i Uffe Harders oversættelse.
Der er mere af Rimbaud i vente. Roskilde Bogcafé satser på at udsende Les Illuminations til næste år. Men før det sker, vil forlaget kunne byde på Leonard Cohen-bog, Lawrence Ferlinghetti-oversættelse og en James Joyce Encyklopædi.

*Arthur Rimbaud: En Årstid i Helvede. Over.: Uffe Harder. Efterord af Erik Skyum-Nielsen. 63 s. 158 kr. Roskilde Bogcafé
*Haakon Bugge Mahrt: Digteren og eventyreren Arthur Rimbaud. Overs.: Arild Batzer. Tegninger af Chrix Dahl og efterord af Mikkel Jørgensen. 96 sider. 98 kr. Roskilde Bogcafé

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu