Læsetid: 2 min.

Massiv kritik af vandforlig

18. februar 1998

Trods ekstra kontrol og stort bureaukrati tvivler eksperter på, at den nye vandmiljøplan
når målet til tiden

Vandmiljøplan II, der blev godkendt af partiernes folketingsgrupper i går, er det hidtil skrappeste indgreb mod landbrugets forurening med kvælstof. Men den er ikke tilstrækkelig, siger lektor Michael Skov Andersen, Århus Universitet.
Han skønner, at der kun er sikkerhed for to tredjedele af den oprindelige målsætning.
Lektor Alex Dubgaard Landbohøjskolen siger, at planen er et stort skridt i den rigtige retning. Men han tvivler meget på, at kontrolsystemet - de såkaldte gødningsregnskaber - virker efter hensigten. Enhedslistens miljøordfører Bent Hindrup Andersen som selv er ansat ved landbrugets forskningscenter Bygholm, mener ligefrem, at planen trækker i den forkerte retning: Mere overvågning og kontrol, men ingen motivering til godt, bæredygtigt, økologisk landmandskab.

Fusk indtil nu
De tre kritikere mener, at man skulle have valgt en enkel økonomisk styring i stedet for et indviklet kontrol- og bødesystem, der bygger på landmændenes gødningsregnskaber. Hidtil har landmændene undervurderet mængden af husdyrgødning med 14 procent og overvurderet planternes behov for gødning lige så meget. Det påviste Miljøstyrelsen selv i rapporten Vandmiljø-97.
Miljøstyrelsen konkluderede, at forskellen mellem virkeligheden og oplysningerne fra landmændene var så stor, at man kan stramme kravene med 10 procent uden at det får nogen virkning i praksis.
Siden har Folketinget ganske vist strammet reglerne. Men landmændene kan stadigvæk smyge sig uden om, siger Bent Hindrup. For eksempel kan de skrive et højere udbytte på de afgrøder, de selv bruger som foder og påstå, at deres dyr har spist mere, end de faktisk har. Det kan ikke kontrolleres, og det giver ret til at bruge mere gødning på marken, siger han.
Underdirektør Hans Henrik Christensen i Miljøstyrelsen siger, at man har prøvet at komme dette "slør" i gødningsregnskaberne til livs ved at stramme reglerne i det politiske forlig om vandmiljøet. Der skal stille større krav til dokumentation og en erklæring fra konsulenterne kan kun bruges som begrundelse for at bruge ekstra gødning i helt ekstreme tilfælde.

Ikke overbevisende
Lektor Alex Dubgaard er "langt fra overbevist om, at gødningsregnskaberne egner sig som kontrolinstrument."
"Landbruget ligger som det selv har redt," siger han. "Man manglede vilje til effektive indgreb og en fleksibel styring med afgift og refusion. Nu får man i stedet en meget stiv regelstyring som rammer uhensigtsmæssigt. For eksempel skal landmændene på Lolland, de har høj udnyttelse af husdyrgødningen, skære lige så meget ned som landmænd, der har været mindre effektive. Nedskæringerne bliver ikke taget dér, hvor de er billigst for samfundet - og man får en lang række berettigede krav om dispensationer og særregler at tage stilling til."
Michael Skov Andersen fra Århus Universitet kritiserer også, at der er "slør" og "luft" i bødesystemet og at man ikke vælger de økonomisk mest effektive midler. For eksempel er våde enge og skovrejsning meget dyrere end begrænsning af gødskningen på markerne. "Man fraviger princippet om at forureneren betaler og lægger regningen over på resten af samfundet," siger han.

25.000 tons mangler
Desuden påpeger Michael Skov Andersen, at der simpelthen mangler dokumentation for 25.000 tons kvælstof fra de gamle vandmiljøindgreb. Eksperterne fra Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks JordbrugsForskning har sagt, at man når 63.000 tons ved fuld efterlevelse af de hidtidige tiltag. Men kun godt halvdelen er faktisk nået. Resten mangler. Men dem har politikerne 'glemt' at sikre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu