Læsetid: 3 min.

Medierne har tabt mediekrigen i USA

3. februar 1998

De amerikanske medier vågner op til selvransagelse efter non-stop-dækningen af 'Monicagate' - Offentligheden har mistet tilliden til medierne og fået nok af det sensationslystne mediecirkus

NEW YORK
Klokken har passeret midnat på tv-kanalen ABC. Humoristen Bill Maher indleder sit natlige program, Politically Incorrect, med dagens sidste nyheder.
"Andy siger, at han i fem år havde en affære med Monica Lewinsky, som fortalte ham, at hun havde en affære med en betydningsfuld person i Det Hvide Hus, åbenbart præsidenten selv, som havde en affære med Sheila Lawrence (enken efter den amerikanske ambassadør i Schweiz, red.) og masser af andre kvinder, selv om han er gift med The First Lady, som - ifølge Dick Morris (tidligere politisk rådgiver for Bill Clinton, red.) - er lesbisk og... osv.osv."
Bill Mahers resumé af udsagn fra aviser og tv-stationer - hvor han blot har udeladt alle forbehold og spørgsmålstegn - giver et godt indtryk af mediernes behandling af "Monicagate".

Tillidskrise
Der er ingen tvivl om, at en grænse er overskredet. Det er der ved at være almindelig enighed om, og det har ført til en ny tillidskrise mellem journalisterne og deres læsere. De sidste meningsmålinger har bragt et uventet fænomen for dagen: Bill Clintons popularitet er knap nok dalet, men det er mediernes.
"Ved at udbrede informationer, hvor 10-20 procent er kendsgerninger, mens resten er rygter, som det er umuligt at få bekræftet, er vi i færd med at skrive et trist kapitel i den amerikanske journalistiks historie," advarer Marvin Kalb, en tidligere diplomatisk korrespondent for CBC og NBC, som i dag underviser på Harvard.
"Præsidenten er blevet hollywoodiseret i ekstrem grad. Han bliver behandlet på samme måde som en filmstjerne."
Men den behandling vil offentligheden ikke acceptere. "Det drejer sig naturligvis om to menneskers anseelse - en 24-årig kvindes og præsidentens. Men det er også pressens anseelse, der står på spil," erkender Frank Sesno, leder af CNN's Washington-redaktion.
Hans udtalelse - der faldt i en tv-diskussion om mediernes rolle - er det seneste tegn på, at stemningen har ændret sig et par uger efter, at skandalen brød ud. Efter have dækket sagen non-stop er pressen pludselig begyndt at beskæftige sig med sig selv. Medierne har benyttet en pause i strømmen af afsløringer til at udøve selvkritik.

Utrolig sensationslyst
Efter flere dage, hvor aviserne og tv-stationerne konstant øgede deres dækning af sagen, udsendte den amerikanske offentlighed nye signaler: Trods høje seertal og rekordsalg for aviserne viser meningsmålinger klart, at amerikanerne ikke er tilfredse med det, de ser og læser.
I en CNN-undersøgelse vurderede 72 procent mediernes dækning som "overdreven", og et flertal på 58 procent fandt den "uansvarlig" (mod kun 37 procent, der mente det modsatte).
Torsdag i sidste uge deltog mange ansatte i en kontorbygning på Mahattan i en offentlig diskussion, som Centret for Medieforskning - en organisation med tilknytning til Gannett-gruppen, som omfatter dagbladet USA Today og flere andre aviser - havde arrangeret i forkostpausen.
På en time forvandlede kontorfolk, sekretærer og ledende medarbejdere debatten i medierne.
"Journalisterne har bestemt sig for at pålægge præsidenten en irrationel respekt for nogle adfærdsregler, som den amerikanske befolkning ikke selv tror på. Med hvilken ret har de foretaget dette valg i vores navn?" spurgte Mort.
"Sensationslysten er utrolig. Vi har fået mere end en overdosis; hvornår standser de?" klagede Maria.
"Det er et mediecirkus - intet adskiller tabloidaviserne fra den øvrige presse," sagde Tom bekymret.

Et lavpunkt i historien
Strømmen af kritik var uden ende.
"Medierne hævder at tale på vores vegne. Men jeg kan ikke genkende mig selv i deres spørgsmål; de har placeret en debat, som vi ikke finder vigtig, i centrum af det politiske liv. Det er på tide, at vi generobrer den magt, de har stjålet fra os," sagde en kvinde. Det vakte kraftigt bifald.
"Jeg har læst alle aviserne, jeg har set alle tv-udsendelserne, og jeg registrerer så meget, jeg kan," siger en advokat. "Jeg har allerede optaget otte timers videobånd. Dem vil jeg gemme til mine børn, og jeg håber, at indholdet om 25 år vil fremstå som et absolut lavpunkt i amerikanske mediers historie."
Tilsvarende debatter har fundet sted på alle tv-stationer, hvor folk har udtalt sig med samme styrke og samme harme. En af de nye regler i amerikansk fjernsyn går ud på at give ordet til publikum, hver gang en større sag ryster landet. I det foreliggende tilfælde svarer det til selv at udlevere den knippel, man bliver banket med.

© 1998 Libération & Information.

Oversat af Birgit Ibsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her