Læsetid: 3 min.

Militæraktion svækker FN

18. februar 1998

Dansk støtte til militæraktion i Irak bidrager til svækkelse af FN, fordi regler og mandater bøjes, siger forskere

Regeringens beslutning om at støtte den amerikanske kampagne mod Iraks Saddam Hussein med et militært transportfly bidrager til en svækkelse af FN.
Det siger to eksperter til Information og påpeger, at regeringen og Folketinget således opnår lige præcis det modsatte af hensigten med den danske støtte til den amerikanske aktion.
"Det er svært at tage alvorligt, at USA skulle styrke FN, når aktionen mod Irak gør det stik modsatte. Det kan i sig selv være et godt formål for USA. Men det er forfærdeligt, at aktionen er i den grad med til at svække FN," siger seniorforsker Bjørn Møller, Center for Freds- og Konfliktforskning og understreger, at regeringen efter hans maneing ikke kan henvise til et FN-mandat for aktionen.
Dermed slår den danske forsker tvivl om meningen med den amerikansk-ledede aktion mod Saddam Hussein. Uden er FN-mandat fortæller amerikanerne ifølge Bjørn Møller de andre FN-lande, at "hvis bare man er stor nok og har atomvåben, så kan man slippe af sted med sine aktioner".
Også adjunkt Tonny Brems Knudsen, Aarhus Universitet, specialist i FN's militære interventioner, peger på aktionens uheldige konsekvenser for FN.
"Vi er med til at sende et uheldigt signal til andre lande. Principielt kunne Saudi Arabien samle de arabiske lande til en militær aktion mod Israel og hente støtte til den hos Rusland og Kina, hvis bare de henviste til de FN-resolutioner, der fordømmer den israelske besættelse af Vestbredden og opfordrer til tilbagetrækning," siger adjunkt i international politik Tonny Brems Knudsen.

Helveg tager fejl
Selv om udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) fremhæver, at den danske tilslutning til Irak-aktionen skyldes den særlige situation omkring Saddam Hussein, så mener begge de danske forskere, at ministeren og hans embedsmænd tager fejl.
"Noget forfærdeligt sludder," siger Bjørn Møller, Irak-konflikten er ikke enestående i FN-systemet.
Begge forskere peger på, at Danmark med sin tilslutning er meget følgagtig over for de amerikanske ønsker. Bjørn Møller mener, at den danske tilslutning til Saddam-aktionen repræsenterer et brud med dansk udenrigspolitik.
"Traditionelt kigger man efter et FN-mandat. Nu blander man to resolutioner sammen. Det giver ikke noget mandat til at bruge militær magt over for Saddam Hussein," siger Bjørn Møller.
Tonny Brems Knudsen er enig i, at Danmark "i 99 procent af tilfældene står af, hvis ikke der ligger et FN-mandat".
Men altså ikke 100 procent.
Schlüter-regeringen støttede således den fransk-engelsk-amerikanske aktion mod Saddam Husseins folkemord på de irakiske kurdere. Den aktion skete i følge Tonny Brems Knudsen på samme måde som nu uden direkte begrundelse i et FN-mandat.
Også her skulle man blande to resolutioner sammen for at legitimere aktionen.
Den ene, opfordrede Irak til at stoppe folkemordet, den anden autoriserede FN-landene til at anvende militær magt i forbindelse med Kuwait-krigen. En direkte forbindelse var der i følge Tonny Brems Knudsen ikke.
"Principielt set holder sammenligningen, dengang havde man mere tungtvejende grunde til at rykke ind militært end nu, men begge gange går man i gang uden klart mandat fra FN," siger Tonny Brems Knudsen.
Debatten i Folketingssalen i forbindelse med den fransk-engelsk-amerikanske aktion i april 1991 viste solid vilje til at stoppe folkemordet på de irakiske kurdere.

Folkedrab
Den daværende socialdemokratiske ordfører Ole Espersen var klar til at bøje FN-mandater og paragraffer, hvis bare det kunne stoppe Saddam Hussein.
"Det hjælper ikke noget, at vi lader som om, FN-pagten er perfektt... Vi må forbeholde os vores ret til at intervenere i en situation for rent faktisk at forhindre det, som ingen vil bestride er et forsøg på folkedrab," sagde Ole Espersen (S) fra Folketingets talerstol den 11. april 1991.
Som udenrigsminister afviste Uffe Ellemann-Jensen (V) den socialdemokratiske aktionisme men støttede den fransk-engelsk-amerikanske militære aktion, der fandt sted ud fra en kombination af to FN-resolutioner, en kombination, der har dannet skole for Niels Helveg Petersens argumentation for en eventuel kommende aktion mod Irak.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu