Læsetid: 6 min.

Nordirsk fred på afgrundens rand

14. februar 1998

I næste uge vil det blive afgjort, om Sinn Fein bliver nødt til at trække sig fra forhandlingerne om fred i Nordirland, efter at IRA efter politiets oplysninger har brudt våbenhvilen. Men uden Sinn Fein, ingen fred

LONDON
Når deltagerne i den nordirske fredsproces mødes på mandag i Irlands hovedstad, Dublin, bliver der i realiteten kun et emne at diskutere på dagsordenen: mødelisten.
Skal det republikanske parti Sinn Fein - IRA' s politiske arm - fortsat være med eller ej?
Efter at politiet i Nordirland har peget på IRA-medlemmer som skyldige i to mord i Belfast i denne uge, er det ensbetydende med, at IRA-våbenhvilen er brudt. Og våbenhvilen er netop en af forudsætningerne for, at de politiske forhandlere i Sinn Fein overhovedet kan sidde med ved forhandlingsbordet.
Det er allerede sket én gang, at et parti er blevet nødt til at trække sig. Det pro-britiske Ulster Democratic Party (UDP) forlod selv forhandlingerne, da det nordirske politi i januar sagde, at medlemmer af partiets bagland i terror-gruppen Ulster Freedom Fighters havde slået tre katolikker ihjel.
Beslutningen om Sinn Feins fortsatte tilstedeværelse eller ej skal tages af forhandlingernes sponsorer - den britiske og den irske regering. Det kan blive et valg mellem moralske principper og pragmatik.
For hvis Sinn Fein er ude af billedet, er der ikke meget mere at forhandle om. Hele ideen med den nuværende fredsproces er netop at have så mange af parterne med om bordet som overhovedet muligt. For hvis en eventuel aftale ikke bakkes op af våbenmændene, er den ret beset ikke det papir værd, den er skrevet på.
Man kan selvfølgelig godt forestille sig, at forhandlingerne går videre uden Sinn Fein. Og ligefrem at den nordirske befolkning siger ja tak til resultatet. Men hvis IRA alligevel fortsætter med at føre krig mod den britiske regering, fører nok så mange aftaler ikke til nogen fred.

Leder efter smutveje
Så den irske regering og dens partnere i London leder med lys og lygte efter smutveje. Én kan ligge i bevisets stilling. Hvis politiet ikke uigendriveligt kan bevise IRA's involvering, kan man måske lade Sinn Fein blive.
Det satser partiet åbenbart selv på.
Parties formand, Mitchel McLaughlin, sagde på BBC i går, at partiet ikke vil acceptere at blive smidt ud af fredsprocessen "på basis af en politimands mening." Der skal beviser til. Måske ligefrem en klar indrømmelse fra IRA's side.
"Vi vil ikke acceptere nogen som helst form for uretfærdig behandling," sagde han og gjorde det klart, at det er Sinn Fein selv, som tager stilling til, om det er tilfældet eller ej.
Partiet har også hele tiden sagt, at det deltager i forhandlingerne på basis af dets folkelige mandat. Det vil sige, at det fralægger sig enhver ide om, at det skulle forhandle på vegne af IRA.
Men det er der mildt sagt ikke ret mange andre, som tror på. Og det bliver svært for Sinn Fein at bide sig fast i forhandlingsbordets kant, hvis det ender med at blive deres eneste argumentation.

Voldsmænd med slips
Omvendt vil de pro-britiske unionister gøre, hvad de kan, for at få hovedfjenden, Sinn Fein, smidt ud. Så vil det fremstå, at det er dem selv, som står for fred og fremgang i provinsen, mens Sinn Fein i virkeligheden bare er nogle voldsmænd i slips og habit, som kan ikke kan stole på.
"Processen bliver nødt til at være baseret på fred og demokrati. Vi må vise, at vold er utilladeligt," sagde David Trimble, lederen af det største unionist-parti Ulster Unionist Party (UUP) i går.
Men der er andre smutveje. Måske kan Sinn Fein holde sig om bordet, hvis de kan argumentere med, at de to mord, som IRA-folk beskyldes for at have begået, ikke er sanktioneret af organisationens ledelse.
Hvis det kun er enlige, ekstremistiske svaler, som har forbrudt sig mod våbenhvilen, kan man sige, at selve IRA stadigvæk overholder den.
At det rent faktisk forholder sig sådan, er slet ikke usandsynligt.
IRA's aktivister opererer i små celler med måske kun fire-fem personer i hver, og selv om de nok har et mandat fra ledelsen, har de i vid udstrækning autonomi over, hvad de egentlig foretager sig.
Celle-strukturen er etableret for at beskytte organisationen både mod infiltration og mod, at folk, der fanges, afslører for meget.
Harvey Cox fra Liverpool Universitets Institut for Irske Studier siger, at det efter hans mening ville være det bedste, om Sinn Fein faktisk ville indrømme, at det forholdt sig sådan.
"Det mest indlysende ville være, at Sinn Fein indrømmer, at IRA's folk har begået mordene men uden autorisation og så kombinerer det med en ret ligeud fordømmelse af mordene," siger han.
Det kunne muligvis holde partiet ved forhandlingerne.
Men så risikerer man, at unionisterne udvandrer i protest. Også selv om det ville være politisk farligt, for så ville det jo være dem, der så ud, som om de ødelagde fredsprocessen.
Endelig kan der blive tale om en slags bortvisning for et stykke tid. Måske er det ikke noget tilfælde, at det pro-britiske UDP, som forlod forhandlingerne i januar, nu er på vej tilbage igen, netop som denne krise kommer.
Signalet er: Se, I kan godt blive bortvist, men det er muligt at komme tilbage og blive taget til nåde igen. Selv efter ganske kort tid.

Baglandet vil lystre
Men selv en mellemløsning kan vise sig at blive ganske umulig, selv om den ser nok så fornuftig ud på papiret.
For selv om de politiske forhandlere gerne vil blive ved med at forhandle, er et ikke sikkert, at aktivisterne i deres bagland vil det samme.
"Det har altid været sådan, at de politiske front-mænd ikke nødvendigvis talte for baglandet. Skellet mellem de, der vil være med i den forhandlede fredsproces, og de, der ikke vil, går ikke bare mellem de forskellige organisationer men internt i organisationerne selv," siger Harvey Cox fra Liverpool Universitet.
Meget vil i den foreliggende situation afhænge af ledernes status og stilling. Efter Harvey Cox' mening nyder Sinn Feins ledelse meget stor prestige og tillid hos flertallet i de republikanske rækker. Men der er altid en yderkant. Og da enhed og sammenhold er alfa og omega hos den republikanske bevægelse, som allerede en gang har været gennem en bitter splittelse, er det tvivlsomt, om Sinn Feins ledelse vil tvinge en konfrontation med ekstremisterne igennem.
Men vil ledelsen på den anden side virkelig lade to mord - hvoraf det ene i øvrigt var på en katolsk narkohaj - ødelægge fredsprocessen og blive hårdt bedømt af historieskriverne? Måske bliver ledelsen nødt til at vælge mellem bevægelsens enhed og muligheden for at holde liv i forhandlingerne.
Professor Cox fremstiller to scenarier. Skrækscenariet er, at Sinn Fein må forlade forhandlingerne permanent, og så bryder de sammen. Det positive scenario er, at ingen af parterne - hverken republikanerne eller unionisterne - vil tage ansvaret for, at forhandlingerne bryder sammen, og alle derfor simpelt hen fortsætter af nød.
Spørgsmålet er, om det hjælper. For krisen i øjeblikket afspejler den forskel, der er på, hvad republikanerne ønsker af fredsforhandlingerne - et skridt på vejen mod irsk enhed - og unionisternes ønske - status quo for Nordirland som en del af Storbritannien. De kompromisløse på begge sider bliver mere og mere frustrerede over en fredsproces, der ikke leverer dem det, de vil have.
Den kløft går ikke væk.
"Måske står vi over for et sammenbrud, som var bygget ind i fredsprocessen fra starten," siger Harvey Cox.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu