Popfænomenet Spice Girls indtager biograferne
FILMEN
Kære Henriette
Ja, min pige, så fik jeg da set den nye film med dine idoler, de fem Spice Girls. Mon filmen kommer til Nørre Snede inden din 10-års fødselsdag? Du kan glæde dig.
Man siger jo, at Spice Girls især appellerer til piger omkring din alder og deres fædre og onkler - måske specielt den halvskaldede type, som går under navnet "gamle grise".
Nu forstår jeg hvorfor. Aldrig havde jeg troet det muligt sådan på en sølvbakke at få serveret hvad der ligner fem popsyngende, langbenede call-girls i luksusklassen. Alle med den samme udstråling af benhård lyst til det frække. Det er noget, vi onkler kan lide!
I starten havde jeg dog et problem. Pigerne har nemlig meget identiske ansigtstræk, og man spekulerer uvilkårligt på, hvordan man skal lære at kende dem fra hinanden.
Men hurtigt opdager man, at ligheden netop er hvad der gør dem så pikante: De er som en enkelt sexbombe i femdoblet klonet udgave. En ønskedrøm om dejlige duller skåret efter præcis den samme fotomodellæst.
Baby og Posh
Efterhånden som man lærer Spice Girls bedre at kende i filmen, kunne man selvfølgelig godt skelne mellem dem.
Der er for eksempel den indtagende Baby Spice, som går for at være gruppens uskyldighed. Men jeg vil nu nok mene, at hvis det er uskyldsrenhed, hører Madonna hjemme i et kloster.
Mere betaget var jeg af Posh Spice, der skiller sig ud med et skær af noget antydet aristokratisk. Hun skal vist også være lidt morsom. I hvert fald er hun meget tøjbevidst, hvad hun konstant bliver drillet med. Jo, de piger er ikke bange for at gøre grin med sig selv. De er bramfrie og ligefremme.
Pigemagt
Girl Power er deres slogan, og denne kvindebevidsthed viser sig i filmen ved deres ubrydelige sammenhold. For eksempel da en veninde skal føde, og den samlede gruppe bivåner det store øjeblik på hospitalet.
Denne begivenhed optager pigerne meget mere end deres koncert i Albert Hall, som de er ved at komme for sent til. Jeg er sikker på, at hvis deres tante blev syg, ville de straks aflyse deres næste turné for at flokkes om sygesengen. Sådan er de piger bare!
Jeg har hørt deres musik beskrevet som døgnfluernes summen. Men hvem kan tage sig af det med sådanne fluer? Når de optræder på en scene, ønsker man selv at have flueøjne.
Jeg kunne derimod sagtens have undværet den karikerede skare omkring dem af ihærdige mediemonstere, ophidsede managers og latterlige spekulanter. Den slags har jeg set så mange af i popfilm, da jeg var ung.
Tilladt for dig
I stedet burde pigerne måske have ført sig lidt mere frem over for mandkønnet. Det interesserer dem tilsyneladende meget lidt. Det er en sexbombe-film uden sex! Men det var måske blevet for krydret. Og forbudt for børn på din alder.
Jeg ved, at man i forbindelse med filmen har talt om en slags nyudgave af Beatles-
filmen A Hard Days Night eller lidt i retning af den sjove heavy metal-parodifilm This Is Spinal Tap fra 1983.
Men det er en ren tilsnigelse. Heldigvis. Disse Spice Girls er helt sig selv, eller rettere vores allesammens. De går lige på og hårdt, og de ved, at det er mængden, der gør det. Én for én ville man måske dårligt ænse dem.
Jeg har hørt om gamle grise, der foretrækker knap så bastante damer. De snakker om udstråling af indre liv eller endda det, der i gamle dage hed charme. Men det er nok bare noget de siger.
Spice Girls og ikke mindst mændene bag dem ved, hvad vi inderst inde helst vil have og giver os det. Og så man kan kun grynte sin tak.
Kærlig hilsen
Onkel Svend
*Spice World - The Movie. Instruktion: Bob Spiers. Manuskript: Simon Fuller. Engelsk (Palads, Scala. Albertslund, Ishøj, Ballerup, Lyngby Teatret, BioCity)
