Læsetid: 4 min.

Den olympiske åndethed

16. februar 1998

Fire kvinder fra Hvidovre og omegn vandt de sølvmedaljer, der fik nationalkarakteren til at slå ud i lys lue. Og en dansk eks-general kører gratis i kæmpe-Mercedes. Giv ham Hvidovre-kuren

HESSELAGERS HJØRNE
Reelt burde de slet ikke kunne være med i det selskab. Jeg mener: Der er præcis 571 registrerede curling-spillere i Danmark. Måske 150 af dem er kvinder - og fire af dem i en OL-finale! Finalemodstanderne Canada har over én million curlere. Alene i Toronto er der efter sigende hele 36 haller alene beregnet på curling. I Danmark er der ikke én eneste.
Og måske var det det vanvittige i den historie, der gjorde, at vi trods alt var nogle stykker, der havde sneget os ind foran fjernsynet på det frygtelige tidspunkt. Vågen klokken 05.00 på en fridag - for at se fire kvinder fra Hvidovre og omegn kyle sten på is! Så føler man sig virkelig ramt af OL-åndetheden. Helt frivilligt sad vi der, mens holdet bestående af fire kvinder i alderen 25-34 år, som de første danske idrætsfolk nogensinde vandt en vinter-OL-medalje.

Selvglad soft-ice-nation
Ganske vist blev legeringen 'kun' af sølv, fordi canadierne som mangedobbelte verdensmestre trods alt er mere rutinerede, men alligevel. Hvidovre Curling Klub, der vandt EM i 1994 og blev nummer tre ved VM i 1997, kom på sejsskamlen, og holdt kæft hvor er vi stolte. Så stolte, at det er for meget.
For eksempel er det tåkrummende pinligt, at Danmark pludselig skal til at hovere over, at "vi" ligger foran Sverige i medaljestatistikken ved dette OL.
Pinligt, fordi OL ikke først og fremmest er en landestrid, men derimod et stævne hvor idrætsfolk møder idrætfolk uafhængigt af nationerne. Derfor bliver OL heller ikke tildelt et land, men en by. Og allermest pinligt, fordi svenske medier har udvist stor bevågenhed over for lille Danmarks softice-præstationer ved dette OL.

Svensk storhed
Svensk tv sendte tidligere under OL den danske pukkelpistløber Anja Bolbjergs løb direkte. De svenske speakere krydsede tilmed fingre for Anja Bolbjerg, og de repeterede høfligt - og helt uden at fnise - den danske vinter-OL-historie: Bedste placering hidtil var (før curlerne) en 9. plads i såkaldt hurtigløb på skøjter. Den er fra 1964. Men svenskerne hoverede ikke ét sekund. Nej, de var tydeligvis kede af, at Anja Bolbjerg ikke forbedrede statistikken.
Nogle gange kan det føles ganske smertefuldt, at opleve sin egen nations sygelige selvoptagethed. Ikke mindst, når det sker gennem andre nationers storsind og taktfuldhed.
Det er jo ikke fordi, vi alle sammen pludselig er blevet vilde med curling, at vi jubler. Og det er ikke fordi, der er 'curling-boom', at begge danske kanaler sendte direkte. Vi interesserer os for curling-kvinderne af samme grund, som vi har lært at elske håndbold-pigerne - de vinder. Og det sker så sjældent for danskere, at vi er meget dårlige til at håndtere det. Ikke de fire fra Hvidovre. De var bare glade og selvransagende. Men de vidste også godt, at Sverige havde slået dem i indledende runde. Ingen hoveren her. Vi kunne lære meget af sølv-vinderne. Ydmyg tilfredshed - Hvidovre-kuren kunne vi jo kalde det.

Herremand i Mercedes
Danskere har svært ved at håndtere succes og indflydelse. Tag nu Niels Holst-Sørensen. Han har en bil. Det vil sige, det havde han. Niels Holst-Sørensen er tidligere chef for det danske flyvevåben, og eksercerer i en alder af 75 år videre i den magtfulde Internationale Olympiske Komité (IOC), hvor han har tænkt sig at blive til han fylder 80. "Det er stadig sjovt," ytrede han til Berlingske Tidendes Steen Ankerdal søndag.
Ja, det tror pokker.
IOC står for udvælgelsen af de byer, der skal være værter for OL. Dette korps af mere eller mindre militante arvestykker rejser verden rundt og lader sig servicere, mens de gør små noter. "Dur ikke!" siger de. Og så rejser de ellers videre, indtil lokummernes guldhåndtag skinner i den rette karat og rødvinen ikke forekommer hverken for sur eller sød. Gamle smagsløg kan være svære at behage. Men den japanske by Nagano bestod - det siger en del om IOC's kriterier.

Send ham hjem!
Byen har været en transportmæssig katastrofe. Klimaet har gjort det omtrent livsfarligt at gennemføre såvel styrtløb, Super G som langrend. Begge dele vidste IOC sådan set også godt, oplyser Holst-Sørensen. Men i den store sammenhæng er atleternes forhold mindre væsentlig, forstår man. For Holst-Sørensen understreger, at Nagano også blev valgt af 'økonomiske' grunde.
Måske har den kæmpe-Mercedes, som Holst-Sørensen lader sig fragte rundt i, gjort udslaget. Han har i hvert fald ikke mærket problemerne med stopfyldte busser, et sammenbrudt taxa-korps, ligesom, der ikke har været megen snestorm i kabinen bag de tonede ruder. Og økonomien har også været i orden. En privat japaner lagde bil til gratis og agerede selv chauffør.
Dét blev trods alt for meget for IOC. Ikke fordi Holst-Sørensen nasser på den japanske imødekommenhed. Nej, derimod fandt IOC det anstødeligt, at et menigt IOC-medlem, skulle have en bil, der var større end IOC-præsidentens...
I Guder, hvor er det pinligt, at Danmark er repræsenteret i den klub. Læg dertil at
Holst-Sørensen mener, at snowboarderne aldrig skulle have været så hurtigt ind i OL-varmen, fordi de "repræsenterer et miljø, der ikke er olympisk."
Hvis nogen har en ånd, der ikke er olympisk, så er det for pokker da IOC - og Holst-Sørensen. Få ham ud. Han har været med alt for længe. Giv ham Hvidovre-kuren: Vand og brød og sten. Og lidt ydmyghed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu