Læsetid: 3 min.

Plask!

13. februar 1998

Samtale om en aktuel digtsamling

Interview
Efter utallige henvendelser er det lykkedes vor litterære medarbejder, Mari Tætlav, at få et interview med den meget publicitysky lyriker, Pia Tafdrup, hvis ny bog Dronningeporten, nationen har ventet på med tilbageholdt åndedræt i fire år, og som kan udkomme når som helst.

- For dig er liv og digtning ganske adskilt. Hvordan det?
"Fordi de ikke har en pind med hinanden at gøre. Når jeg går ind gennem dronningeporten, går jeg ind i et ordrige."
- Man kunne måske kalde dig ordrig?
"Nå, øhø, jeg ved ikke. Der er tale om en helt anden dimension, den femte f.eks. Det er der jeg befinder mig i mit ordrige."
-Verden er skabt for den, der i sin ørken kan drømme en Anden". Hvad mener du med det?
"Det ved jeg ikke. Jeg tror det har noget at gøre med jeg'et, et jeg, der næsten er skjult bag teksten. Alligevel bliver omverdenen trukket mere og mere ind i mine seneste bøger."
- ?
"Tænk bare på Territorialsang"
- Ja?
"Jeg rejste jo helt til Jerusalem for at skrive den. Jerusalem, du ved, grædemuren og alt det, Herbert Pundik, Jesus osv. Men det var vandet, der fascinerede mig mest. Der var fuldkommen tørt. Det er jo en ørken, ved du, så det er ikke så mærkeligt."
- Hvad?
Pia Tafdrup banker hårdt i bordet.
"At man kommer til at tænke på vand!"
- Du har brugt fisken som metafor gennem hele dit forfatterskab. I denne bog er der også mange fisk. er der kommet ny nuancer til i din brug af fisken?
"Jeg har en opskrift på torsk i majonæse. Den er på hexametre. Men jeg tror de var der allesammen, mere eller mindre udfoldet lige fra min overrumplende debut."
- Kapitlerne i Droningeporten hedder Dråben, Søen, Floden, Brønden, Havet, Livsvæsker, Badet, Regnen, Regnbuen. Har du været bekymret for, om boge'n blot blev læst som en beskrivelse af vand i alle former, en slags vandladning?
"Hvad siger du?"
- Jeg mener selvfølgelig vandledning ....
"Overhovedet ikke, men selvfølgelig skal der flere gennemlæsninger til for at få en vertikalitet frem."
- Jaså. Øh. Du udtrykker en stærk digterselvbevidsthed i Dronningeporten. Det livgivende, skabende, universelle vand løber ud af din pen. Jeg går ud fra, det er en fyldepen?
"Hør nu her. I de fire år, jeg har kæmpet med bogen, og det var virkelig en kamp, har jeg brugt alle tilgængelige midler for at få mit budskab frem, jeg ....."
- Du lyder anderledes.
"Lyder jeg anderledes?"
- Din stemme er slet ikke, som når du læser op. Du lyder helt ... normal.
"Lyder jeg ikke normal, når jeg læser op?"
- Så står du jo og gynger og ligesom hviner digtene frem.
"Digtet er mig, jeg er digtet, sådan er det. Digtet vil det sådan! Og jeg kan blive ved med at skrive. Jeg forestiller mig et dyb, hvorfra man kan blive ved med at hente stof - som bliver ved med at strømme, endeløst."
- Droningeporten virker minutiøst gennemkomponeret.
"Selvfølgelig. Sådan er alle mine bøger. Alle ni. Fantastisk gennemkomponerede. Og komponerede ind i hinanden. Jeg har en utrolig trang til at ordne kaos. Bare spørg min mand."
- Har du nogen fornemmelse af, hvor du er på vej hen nu?
"Jeg skal ind i stuen ved siden af. der sidder syv andre journalister og brænder efter at tale med mig."
- Lige til sidst: Omslaget?
"Det er ikke tilfældigt at jeg har en yndig kvinde, tegnet af Rodin, på omslaget af bogen. Hun presser sit skød frem, det er fuldstændig uskyldigt.
- Hvorfor presser hun så skødet frem?
"Fordi det er en port. Fordi hun er en fisk. Fordi jeg kan gå på vandet!"
- "Over vandet går jeg".
"Nemlig. Og så farvel. Der er andre, der skal have udlagt teksten. Der skulle jo nødig være misforståelser ... Af nogen som helst art!"

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her