Læsetid: 3 min.

Politikere svigter isolationsfanger

18. februar 1998

I tyve år har man vidst, at isolation er skadelig. Men hverken politikere eller ministerium har ønsket at lægge sig ud med politiet, siger kritikere

Danmark er blandt de lande i Europa, der benytter sig mest af varetægtsfængsling i isolation.
Det sker på trods af, at der de sidste 20 år har været et massivt pres fra forskellige grupper for at bruge nedbringe brugen af isolation.
En større undersøgelse, der blev offentliggjort i 1994, viser, at isolationsfængsling er skadeligt for den mentale velfærd og kan være invaliderende.
Men allerede i 1979 fremlagde Isolationsgruppen under Retspolitisk Forening 40 cases, der understregede de skadelige virkninger af varetægtsfængsling i isolation.
Alligevel er der ikke sket markante skift i brugen af isolationsfængsling i næsten 20 år.

Politiet har interesser
Ebba Strange, der i mange år har været næstformand i Folketingets Retsudvalg, mener, at det hænger sammen med politiets interesse i at beholde isolationsredskabet, som led i deres efterforskning. Det har politikerne svært ved at bryde med.
"Politikere vil meget nødigt lægge sig ud med politiet og anklagemyndigheden. Derfor er det et af de steder, hvor det aldrig har været muligt at samle flertal for at ændre på praksissen," siger Ebba Strange, der flere gange har forsøgt at stille forslag om ændringer. Hun har dog haft svært ved at finde lydhørhed.
"Igennem alle de år jeg har siddet i Retsudvalget, har jeg oplevet, at politi og anklagemyndighed har meget stor indflydelse på politikerne. Meget større end forsvarsadvokaterne i samlet flok."
Den konservative Henning Grove, der var formand for Retsudvalget fra 1991 til 1994, mener ikke, at man kan tale om, at politiet direkte påvirker politikerne.
Men han erkender, at hensynet til politiets efterforskning har spillet ind: "Når man har taget det stille og roligt, så er det af frygt for, at man hindrer politiets muligheder for at opklare forbrydelser. Selvom undersøgelser viser, at det kan være skadeligt at isolationsfængsle, så er det en balancegang, hvor man skal veje hensynet til efterforskningen op mod de utilsigtede følgevirkninger. Og her er det især de lange fængslinger, der er et problem."

Stærk korpsånd
Ebba Strange peger også på, at der blandt Justitsministeriets embedsmænd er en stærk korpsånd med stærke bånd til politiet.
"Det er jo aldrig lykkedes os at få reformeret justitsministeriet, så man ikke har den nære sammenhæng og tilknytning mellem embedsmændene og anklagemyndigheden/politiet. Det er faktisk én organisation."
Det betyder, ifølge Ebba Strange, at det pres der udøves fra politi og anklagemyndighed primært udøves gennem justitsministeriet.
"Og så skal man altså have en meget, meget stærk justitsminister, der brænder for menneskerettighedsspørgsmål. Og det har vi ikke haft længe.

Kulturelt forfald
Tidligere folketingsmedlem og medlem af Retsudvalget i ni år, Preben Wilhjelm (S), mener, at det også handler om, at der er sket et kulturelt forfald blandt politikere.
"Der er alt for lidt interesse for principielt retspolitiske spørgsmål i forhold til vores forgængere for 70-80 år siden. De havde en fornemmelse af, at reglerne om politiets beføjelser og statens muligheder for tvangsindgreb over for den enkelte var af afgørende betydning for vurderingen af et demokrati."
Preben Wilhjelm kan dog godt forstå Ebba Stranges syn på politiet og kalder det ligefrem et Sisyfos-arbejde, at beskæftige sig med retspolitiske spørgsmål.
"Vi ser gang på gang, at det kan lykkes at skabe debat, lykkes at skabe velvilje for at ændre på tingene og ændre opinionen, og så sidder der en kombination af et trægt ministerium og et meget modvilligt politi, der får obstrueret hele lortet," siger Preben Wilhjelm, der mener, at det er let for politiet at bremse en debat, der er kommet op i medierne.
"Så tager de lige tre dybe indåndinger og lader det ligge i et par måneder og så kommer modoffensiven med alle mulige oplysninger, der ikke er forkerte, men er ude af proportioner."
Det var ikke muligt at træffe hverken justitsminister Frank Jensen eller departementchef i justitsministeriet Michael Lunn for en kommentar.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her