TV-2 og Allan Olsen forsvarer med afvæbnende styrke naturretten til at synge på dansk
om danskerne
NYE CD'ER
Netop som man troede, at den danske pladebranche havde bestemt sig for at give den kunstneriske nødvendighed og det danske sangsprog kollektivt buksevand til de selvforherligende toner af Aquas globale succes med at sælge flyvesand til Sahara, kommer her to vidt forskellige plader, som begge udtrykker sig på andet end det taleboble-engelsk, der er et sesam sesam for det åh så attråværdige internationale gennembrud.
Både den robuste nordjyske skæbnefortæller Allan Olsen og den subtile østjyske livsstilsironiker Steffen Brandt synger dansk, fordi det nu engang er det sprog, de drømmer på; det sprog, der er bedst til at beskrive Danmark, danskerne og det danske.
Det ironiske er, at de netop ved ikke at fornægte deres herkomst når meget længere ud end mange af de nye engelsksyngende danske navne, som har en umiskendelig hørm af provinsialisme over sig.
Bevæbnet med indignation
På sin nye plade Sange For Rygere er Allan Olsen kun bevæbnet med en akustisk gui-tar, han kunne have arvet fra Woody Guthrie, så armeret med social indignation er den. Sommetider er der lidt for meget Frelsens Hær-soldat over Olsen, som når han spidder narkopusheren, men andre gange forener han humor og umisforståelig aversion. F.eks. på den meget enkle og meget originale talkingblues "En Anden Mands Pige": "Sig mig en ting, Ron Hubbard, hvad har du gjort ved min pige, ingen har set hende siden den dag, hun traf scientology, men det skal du vide Ron Hubbard, før du rører ved Mari, hvor hun hører til, er man en færdig mand, når man fisler med en anden mands pige...
Grønlænderfuld
Dette andet sted er et Danmark uden for mediesøgelyset, et Danmark, hvor man drikker sig grønlænderfuld, et samfund, hvor følelser prioriteres højere end forklaringer. Et Danmark, der for nogen bare er et tema i TV-Avisen eller tal i en ny rapport fra Socialforskningsinstituttet, men som for Allan Olsen er udgangspunkt og endestation for en række sange, der ophøjer underspilning til kunst.
En sang som "Når En Ung Mand Slår Ihjel" handler om ikke at forstå. Den er et tyst råb om 'hvorfor' - med en knækket blyant som en overraskende metafor. Allan Olsen kan det der med at åbne en sang ved en næsten umærkelig betoning. Godt hjulpet på vej af et asketisk akustisk akkompagnement, der kræver sin lytter, og virker nærmest upassende intim midt i dagens overfladeblanke poplarm.
Hverdag og film
Ingen kan som Allan Olsen gøre hverdagen til en virkelighed, der ligner film, åben for fortolkninger. Tag åbningssangen "Tilfældigt Strejfet", som handler om en kat, der er død og får lov at blive liggende og være død:
Man lever man bliver ramt og man dør
og snart er man væk
ingen dyreambulancer
ingen overdreven alarm
kun en gråspurv
der luner tæer i ens pels
mens man endnu er varm
Sange For Rygere viser en mere uforsonlig Allan Olsen. Og han glimrer igen med en af de stort udfoldede barndoms-erindringer på "Balladen Om Tårnspringer Thomsen Fra Tåstrup" om ham, der sætter sit liv på spil, applauderet af tilskuere, der i mere end en forstand bliver ved jorden.
Alligevel gør en mindre sang større indtryk. "Før Du Spørger Hende" handler om noget, der måske vil ske. Fortælleren sidder ved en bar og ser en fyr brænde varm på servitricen, der viser sig at være fortællerens gamle kæreste. Han giver generøst fyren et godt råd:
Måske vil hun danse med dig
og hvis hun vil danse med dig
så husk det er dig der skal føre
men kun i en dans
kun for sjov i en dans
kun for sjov lader hun sig styre
hvis hun vil danse med dig som hun dansed engang med mig
så husk hun er godt vant med fyre og ikke kun i en dans
Det er en sang med lige meget bittersød jalousi og selvbevidsthed, holdt i en bevidst kikset valsetakt. En sang, der fortæller mere end de ord, der synges. En sang af den slags, der gør kåringen af Randi Laubek som årets danske sangskriver til grin. Olsen trækker bare på skuldrene, slår guitaren an og fortsætter med at levendegøre sit Danmark.
Sidste stik
Det gør Steffen Brandt og TV-2 også. Deres nye album Yndlingsbabe er det tiende i rækken, og Brandt fortsætter med at vende vrangen ud på danskerne på sin sædvanlige ætsende-elskværdige facon.
Brandt har altid været efter tidens trends. Det er han stadig på et dansk, der som en særlig pointe er lige så moderne som de fænomener, der hudflettes, men hele tiden tager sidste stik hjem.
Ingen skal føle sig sikker på Brandt. Han kan på den ene side i få streger indkredse Danmark som "Gori, grill og parabol... hyggekro med morgensol." På den anden side har han et lige så godt øje til sin egen branche: "Tag med en tur til København. Der er allesammen filminstruktører, tv-folk og kendte navne, resten hører man aldrig om, med mindre de får en dødsdom eller bliver Lotto-millionærer."
Begge citater stammer fra åbningssangen "Det Er Danmark," som sætter scenen for det samfund, TV-2 tuner ind på. Brandt kan godt skelne glimmer fra gylle. Som han formulerer det: "Provinsen får os alle en dag."
Brandt har stadig et godt øre for følelseskynisme og smarthed som i pladens titelnummer, et stilstudie i uforpligtende kontakt. Nærmest Jastrau'ske er personerne i dialogsangen "Hyggeligt Hyggeligt": "Bare kig ind, jeg bor lige derhenne om hjørnet i det sandslot havet har udset sig, jeg venter tålmodigt på bølgernes grådige skylle..."
Personerne i Brandts sange venter sig hele tiden noget mere af livet. De ved bare ikke hvad, men det må kun være voldsomt og krævende i drømme. Til hverdag skal det være til at håndtere: "Det er som det skal være, kærlighed og søndagssport, drømmen om et liv, lige tilpas og ikke for stort, Janni synes det er cool bare han ikke ville klemme så hårdt... som det hedder i balladen om "Jimmy Og Janni", som i tv ser sig selv udtaget til det store taberhold: "Jimmy forstår ingenting, han som altid har været skrap til bold.."
Sikkert turnerede sange som de allerede nævnte og den skamløst iørefaldende "Der Går Min Klasselærer" skal nok gøre Yndlingsbabe til manges yndlingsplade, og skam få den, der brokker sig over tankevækkende pop, iklædt elegant easy listening-klangdragt af ikke ringe sværhedsgrad, isprængt den obligatoriske brådsø af elektrisk guitar, men gemt i små lidenskabsmættede lakuner rundt om på pladen finder man nye pejlemærker for Steffen Brandt og TV-2.
Sange som "Helt Alene" om det magiske sekund, man fatter livets grusomhed. Eller "Der Trænger Til At Blive Skovlet Noget Sne" om, midt i tilværelsens smertelindrende lethed, at tilkæmpe sig retten til bare at sidde og sige ingenting, til solen den står op. Og den atmosfæreladede "En Dag Vil Jeg Gå I Regnen Med Dig" om at have forladt al skyld, at have overvundet alt. En svimlende, lille stor sang om kærlighedens betingelsesløshed. En sang, man ikke kan undgå at komme videre på. TV-2 har udvidet sendefladen uden at miste fokus.
*Allan Olsen: Sange For Rygere. Producer: Allan Olsen & Jan Vinther. CMC Records
*TV-2: Yndlingsbabe. Producere: Halfdan E., Greg Walsh, Knut E. Haavik, Michael Bruun mfl.. EMI-Medley. Udkommer i dag
