Læsetid: 3 min.

Rapport: Intet økonomisk incitament ved arbejde

24. februar 1998

40 procent af de arbejdsløse kvinder vil få færre eller ganske lidt flere penge til rådighed ved at arbejde, viser ny undersøgelse

Så mange som 42 procent af de arbejdsløse kvinder forventer at få en forringet eller uændret privatøkonomi hvis de får et job.
Det viser Rockwool Fondens nyeste undersøgelse Beskæftiget - ledig - på efterløn, som blev præsenteret på et pressemøde i går.
I det hele taget er store dele af det danske arbejdsmarked præget af det, økonomer kalder incitamentsproblemer: Ingen eller lidt økonomisk gevinst ved at have et lønnet arbejde fremfor at leve af offentlig forsørgelse.
Ifølge den nye undersøgelse er det problem blevet større fra 1993/94 til 1996:
I 1993/94 havde syv procent af de beskæftigede a-kassemedlemmer en lavere disponibel indkomst efter skat og udgifter til transport og børnepasning ved at have arbejde frem for at være på dagpenge. Den procentdel var i 1996 steget til ti.
Og i løbet af de godt to år, steg andelen af a-kassemedlemmer, som fik mindre end 500 kroner til forbrug ved at arbejde, fremfor at modtage dagpenge, fra 17 til 20 procent.

Arbejder alligevel
Det er altså andet end lønnen, som giver folk lyst til at arbejde, påpegede vismand Ninna Smith, professor, cand. oceon, som har været med til at lave undersøgelsen.
Arbejdet er baseret på interviews foretaget af Danmarks Statistik af cirka 4000 repræsentativt udvalgte danskere.
Ninna Smith understregede, at når andelen af personer, der arbejder uden at få økonomisk gevinst i forhold til dagpengene, er steget, skyldes det især, at flere lavtlønnede har fået arbejde.
Forskerne, der udover Nina Smith, tæller cand. polit. Søren Pedersen og professor dr. oceon. Peder J. Pedersen mener, at de manglende økonomiske incitamenter er et problem.
Ninna Smith fremhævede, at det har betydning for lysten til at søge arbejde:
"Vi kan se, at de arbejdsløse, som i 1993 sagde, at de ikke forventede at få økonomisk gevinst ud af et arbejde har været mindre mobile og mindre jobsøgende end de personer, der forventer, at det kan betale sig økonomisk. De personer, som ikke forventer økonomisk gevinst i et job skynder sig også at komme ud af arbejdsmarkedet, på orlov eller tidlig pension," sagde hun og pegede på, at økonomisk gevinst i højere grad er motiverende for mænd end for kvinder.
Ninna Smith mener at en større forskel mellem dagpenge og løn vil øge de arbejdsløses arbejdslyst.
Rockwool Fonden havde i dagens anledning også indbudt skatteminister Carsten Koch (S), direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen og afdelingschef i Dansk Industri Richard B. Larsen, der alle tre har bidraget med kommentarer i bøgerne.
Carsten Koch mente dog umiddelbart, at det ville være et drastisk skridt at ændre i skatten for at skabe større spredning mellem løn- og dagpengesatser.
Han var overrasket over, at ledighed ifølge forfatterne tilsyneladende slår hårdere på kvinder end mænd, og at kvinder går mere op i fleksible arbejdstider end løn, når de vælger arbejde.
Han ville i den forbindelse ikke afvise, at mere specifikke tiltag kunne komme på tale i hans regi og pegede her på tilskud til børnepasning, bedre muligheder for hjemmearbejde og ændringer i marginalskatten som muligheder for at øge lediges fleksibilitet til at finde arbejde.
Og Carsten Koch pegede på, at undersøgelsen viser, at mænd og kvinder reagerer forskelligt på økonomiske incitamenter - kort sagt passer mænd bedre ind i den økonomiske teoris verden, hvor man arbejder mere, jo flere penge man får.
Derfor vil det ramme mænd og kvinder forskelligt at begynde at pille ved marginalskatter og dagpenge.

Jobfradrag er Venstres slagnummer
*Venstre afviser at konkretisere
Venstre afviser at sætte nøjagtige tal på, hvilke lavindkomstgrupper der bør omfattes af VK-forslaget om et jobfradrag.
"Jeg vil meget nødig være med i en valgkamp, hvor det er satser og skemaer, det drejer sig om," sagde Uffe Ellemann mandag.
Jobfradraget er ellers et af VK's slagnumre i valgkampen, og som kan blive et vigtigt forhandlingstema for en borgerlig regering. Idéen er, at folk med særligt lave lønninger skal have et ekstra skattefradrag, så de får flere penge ud af at tage selv et lavt lønnet job end af at gå på dagpenge.
V-næstformanden, Anders Fogh Rasmussen, lod dog forstå, at VK er stemt for et forslag fra Det økonomiske Råd om, at sådan et skattefradrag bør gives til indtægter op til mellem 75.000 og 190.000 kr.
De radikale har lanceret et lignende forslag til at fremme beskæftigelsen i lavtlønjob - men med en generel sænkelse af bundskattesatsen, kombineret med en forhøjelse af mellemskattesatsen.
"Når man begrænser skattefradraget til de lavtlønnede, så bliver det ikke så dyrt for statskassen, som hvis man giver det til alle, sagde Fogh.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her