Læsetid: 7 min.

Samling på Tingbjerg

12. februar 1998

Er der to partier, som står sammen om at løse problemerne på Tingbjerg, er det Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. De er enige om, at Tingbjerg ikke kan klare flere indvandrere. Mens de to store partier blev enige på tirsdag aftens debatmøde i Tingbjerg Kirke, sang Enhedslisten en sang fra huslejeboykotten i 1979

"Politiker taler i Tingbjerg Kirke om udlændinge," lover overskriften på pressemeddelelsen fra Dansk Folkeparti.
Det er Peter Skaarup, partiets politiske ordfører i Københavns Borgerrepræsentation, der tirsdag aften skal tale over emnet "Lad os sammen vende udviklingen på Tingbjerg".
Man spørger sig, hvordan menigheden har fået den ide, at netop Peter Skaarup kan vende udviklingen på Tingbjerg.
Heldigvis opgiver pressemeddelelsen to numre på Peter Skaarup, så Information kan spørge ham selv.
Det viser sig, at menigheden i Tingbjerg ikke nødvendigvis ser Peter Skaarup som løsningen på Tingbjergs problemer. To andre borgerrepræsentanter, Lars Kramer Mikkelsen fra Socialdemokratiet og Bente Møller fra Enhedslisten, får nemlig også ordet.
Og en opringning til en af præsterne afslører, at mødet ikke skal foregå i selve kirkerummet, så billedet af en vred Peter Skaarup, der fra prædikestolen retter besværgelser mod de satans muslimer, fordamper også.

Dystre toner
Gudstjenesten tirsdag aften er startet, da Peter Skaarup - yngre mand med attachémappe - klokken 19.36 åbner døren ind til kirken, hvor 45 af de faste kirkegængere lytter til sognepræst Ulrich Vogels prædiken:
"Folk er ved at få nok af en udvikling, hvor social skævhed følges ad med en konstant tilflytning af fremmede," prædiker præsten med sin tyske indvandreraccent og tegner et Tingbjerg-billede i dystre farver.
Han taler om "vores betrængte bydel", om "opgivenhed", om "tiltagende ghettodannelse" og om de ældre beboeres "skræk og rædsel". Men også om, at det "kristent set" ikke kan betyde, "at man ønsker dem, man har det svært med, langt bort".
"Det gælder om at vende udviklingen, mens tid er. Amen," siger Ulrich Vogel, hvorefter menigheden synger nummer 068 i Tingbjerg Kirkes Sangbog: "Herre, du vandrer forsoningens vej, selv både flygtning og fredløs" og nummer 092 "Et samfund kan være så stenet, at alt er en eneste blok".
Da gudstjenesten slutter ved 20-tiden, bevæger de 45 - mest ældre - kirkegængere sig ind bag foldevæggen til mødelokalet, hvor de forenes med de mødedeltagere, der ikke har deltaget i gudstjenesten.
Mange af dem er yngre, mandlige og indvandrere eller børn af indvandrere. I alt tager 80-90 mennesker plads på menighedssalens stolerækker.

Pejle håb
Sognepræst Ellen Christensen byder velkommen og lægger en noget mindre dyster tone end kollegaen under gudstjenesten. Hun taler om at "pejle håb og nye livsmuligheder og modeller i en bydel, hvor der er tiltagende magtesløshed".
Første oplægsholder er Enhedslistens Bente Møller, der ikke er på Tingbjerg for første gang.
Hun boede i området fra 1979 til 1982 og gør meget ud af at understrege sin samhørighed med Tingbjerg. Da hun og hendes familie flyttede i 1982, var det vel at mærke "ikke, fordi jeg var ked af at bo her", men fordi lejligheden var for lille til familien. Midt i sin indledning, hvor hun nostalgisk mindes de festlige huslejeboykotter i 1970'erne, bryder hun ud i en langtrukken huslejeboykot-kampsang fra Tingbjerg-revyen 1979.
"Dengang der var håb og livsmod i Tingbjerg", som hun siger. Tilhørerne kigger lidt forundrede og forlegne på hinanden, mens borgerrepræsentanten synger sig igennem verselinjer som "hele hyren går til lejen" og "jeg må nøjes med min vandgrød dag for dag".
"Og sådan kunne jeg blive ved," slutter Bente Møller endelig og udløser taknemmelige klapsalver, da hun ikke gør alvor af denne trussel.

Problemet er tilgangen
Peter Skaarup starter sit indlæg med at fastslå, at han og partifællerne hverken er racister eller fremmedhadere:
"Men det er nødvendigt at tænke nyt og gøre nogle ting, som man ikke har gjort før," siger han og fastslår, at "det store problem er tilgangen til Tingbjerg". Derfor mener han, at Tingbjerg-borgerne skal sige nej til flere flygtninge og indvandrere: "Hvis I skal have en chance for at være nogle af dem, som får fredet jeres samfund, skal I slå til nu. Ellers er det for sent," advarer han.
"Det er hørt! Det er hørt!" råber flere i salen. Og klapsalverne er anderledes entusiastiske end dem, der gjaldt den syngende enhedssocialist.
Lars Kramer Mikkelsen - overborgmesterens bror - lægger som Bente Møller megen vægt på sin tilknytning til Tingbjerg, hvor han godt nok heller ikke bor:
"Min lokale valgkreds er blandt andet også Tingbjerg, for jeg er opstillet i Brønshøj-Husum," siger han. Og det udløser klapsalver, da han indrømmer, at "vi politikere har sovet i timen". Politikerne og boligselskaberne har ikke været i stand til at styre tilflytningen til Tingbjerg og især ikke til den nye bebyggelse Utterslevhuse, hvor der bor særlig mange flygtninge og indvandrere:
"Det er nødvendigt at sige, at nu kan Tingbjerg ikke rumme flere flygtninge og indvandrere. For mig at se er smertegrænsen nået," siger Lars Kramer Mikkelsen.

Jeg ved ikke, om I forstår
Klokken er lidt over halv ni, da første taler fra publikum - Ib Olsen, der har en pensionisthave nede bag kirken og er tidligere næstformand i et ældreråd - griber mikrofonen:
"I bussen på vej herud blev sportsresultatet 18-6..."
Ib Olsen lader taleboblen hænge over forsamlingen et øjeblik.
"Jeg ved ikke, om I forstår det...?"
"Jo - jo - jo - jo - jo," lyder det indforstået rundt omkring fra menighedssalen.
Selv de tungeste har forstået, at Ib Olsen har kørt i bus med 18 udlændinge og seks danskere.
En ældre herre er meget bange for Tingbjergs fremtid: "Hvis nu den nye flygtningelov kommer igennem, hvor mange mener man så, man kan tage i Københavns Kommune?" vil han vide.
Imran Hussain prøver ikke at lade, som om han bor på Tingbjerg. Han indrømmer straks, at han er medlem af bydelsrådet i Valby (men nævner ikke sit parti, SF). Han kritiserer Peter Skaarup og Lars Kramer Mikkelsen for at gøre flygtninge og indvandrere til syndebukke:
"Det er, som om I var fra Dansk Folkeparti begge to," siger han.
Den lejlighed lader Peter Skaarup ikke gå fra sig:
"Lars Kramer sagde stort set ikke ét ord, som jeg ikke kunne være enig i. Jeg håber, at I holder øje med, at han siger det samme, når han kommer ind på rådhuset."
Den megen omklamring har gjort Lars Kramer Mikkelsen utilpas:
"Af en eller anden årsag er jeg blevet opfattet, som om jeg er enig med Peter Skaarup," siger han.

En vred mand
Så tager Jørgen Andersen ordet. Den 78-årige socialdemokrat var med til at rådgive Tingbjergs arkitekt Steen Eiler Rasmussen i slutningen af 1940'erne, han startede Danmarks første ungdomsklub, var forstander for Socialt Boligbyggeris Ungdomsklubber i en årrække og har været formand for forenings- og institutionsparaplyen Tingbjerg Fællesråd, siden dets grundlæggelse i 1969.
Han retter skytset mod den unge mand fra Dansk Folkeparti:
"Hvem tror du, Skaarup, vil flytte til Tingbjerg med alle de artikler, du har skrevet i Brønshøj-Husum Avis om, hvor åndssvage vi er herude?" siger den gamle mand vredt.
Ingrid Jensen, en ældre dame, rejser sig for at stille "et enkelt spørgsmål":
"Hvordan kan man bo i årevis i Danmark uden at kunne så meget dansk, at man kan svare på, hvad man hedder, og hvornår man er født," siger hun indigneret.
Så meget dansk kan Medii Amdiarif - og meget mere til. Han er formand for Venskabsforeningen for Indvandrere og Danskere i Tingbjerg - VIDIT. I næste måned er den tre år gammel, men navnet er misvisende, for "det viser sig, at danskerne ikke har meget lyst til at være sammen med os", som formanden betror Informations udsendte.
Han tager udgangspunkt i Peter Skaarups opdeling af indvandrerne i "stærke" og "svage":
"Hvis nogle indvandrere er svage, er det, fordi de danske politikere gør dem svage. Vi kan ikke blive stærke uden arbejde og uden praktikpladser," siger manden, der kom til Danmark fra Makedonien for 30 år siden.
Ellen Christensen beder politikerne om at være "mere konkrete".
Det får Bente Møller til at tale om at "styrke hjemmeplejen" om at "dele det arbejde, vi har", og rose "det, skraldemændene gjorde i Århus". Hun har flere ideer "i banken", lover hun.
Peter Skaarup er langt mere konkret:
"Et af de nødråb, I kunne komme med, er, at I max. vil have 20 procent udenlandske statsborgere. Skriv et brev til Københavns Kommune," siger Peter Skaarup og begynder at lægge Dansk Folkepartis seks mandater sammen med Socialdemokratiets 18, så der - næsten - tegner sig et flertal i borgerrepræsentationen.

Det er Tingbjerg

"Tingbjerg er et af de første eksempler på efterkrigstidens bybygning i større skala baseret på grundige sociale studier og er i sin bebyggelsesplan udtryk for et forsøg på at forene parkbebyggelsens grønne karakter med karrébebyggelsens præcise gaderum. Selve boligerne har en høj standard, og der findes mange velformede gadeforløb, der dog ofte har en lidt for åben karakter. Bebyggelsen som helhed er meget menneskelig i sin skala."
Sådan lyder beskrivelsen af Tingbjerg-bebyggelsen i "Bydelsatlas Brønshøj-Husum", der er udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Københavns Kommune i 1995.
Tingbjerg ligger i et hjørne af Brønshøj-Husum i København som en ø mellem kommunegrænsen til Gladsaxe, Hillerødmotorvejen og Vestvolden,
Tingbjerg blev til efter arkitekt Steen Eiler Rasmussens bebyggelsesplan fra 1950.
Byggeriet er startet i 1956 med Foreningen Socialt Boligbyggeri og Samvirkende Boligselskaber som bygherre.
Det meste af Tingbjerg stod klart i 1970, men Tingbjerg Kirke - tegnet af arkitekt Kaj Lyngfeldt Larsen og på grund af sin moderne byggestil i folkemunde kaldet "svømmehallen" - er fra 1983.
Senest er der vest for Tingbjerg opført bebyggelsen Utterslevhuse, der i folkemunde er døbt "den somaliske landsby".
Befolkningstallet i Tingbjerg - roderne 266 (Tingbjergs) og 267 (Gavlhus) - var pr. 1. januar 1997 6.022 personer. I rode 267, der omfatter Utterslevhuse, var 50,1 procent af indbyggerne udenlandske statsborgere, mens tallet for rode 266, det oprindelige Tingbjerg, var 30,3 procent.
Ved kommunalvalget i november 1997 på Tingbjerg Skole fik Socialdemokratiet 42,6 procent af stemmerne, Dansk Folkeparti 17,7 procent, SF 12,1 procent og Enhedslisten 5,5 procent.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu