Læsetid: 4 min.

Jeg ser - ergo er jeg

21. februar 1998

Scenografien er igen kommet i søgelyset, takket være en ny, nordisk bog om teatrets visuelle fascinationskraft

Det er ved at være en gammel nyhed, at 90'ernes teater er scenografiens teater. Men det er alligevel overvældende, så ofte scenografien demonstrerer sin nyvundne frihed - altså opgøret med illusionen - og så ofte scenerummet fascinerer tilskueren i langt højere grad end den øvrige iscenesættelses virkemidler.
I det hjemlige, danske teater er spændende, nye instruktør-scenograf-makkerpar dukket op inden for de seneste år. Og når balancen ofte forrykkes til scenografernes fordel, er det måske, fordi skuespilstilen alligevel ikke har forandret sig så meget de senere år. Metoderne til scenisk indlevelse eller fremstilling virker i hvert fald umiddelbart mere bundne af kød og knogler end scenografiens pålagte begrænsninger af rummet og dets dimensioner.
Med andre ord: Billedet overtager forestillingen. Rummet forvandler sig til en transformation af teksten - forestillingen omskabes til visuelt nærvær. Tænk på Grækerne på Betty Nansen Teatret, Pelléas og Mélisande på Kaleidoskop, Isbrandt på Baron Bolten, Ned på jorden hos Dr. Dante, for nu at nævne nogle nylige eksempler.

Mentalitetshistorie
Netop rummet er det brede udgangspunkt for en ny, nordisk antologi om scenografisk kunst, der udkommer på tirsdag - Det andra rummet er titlen. Bogen udkommer på det svenske Brutus Östlings Bokförlag Symposion (tlf. 0046-413-606 10), men den er en fællesnordisk antologi, redigeret af svenskeren Ingamaj Beck og danskeren Claus Lynge og skrevet af 16 forskellige nordiske skribenter. Det "første bogværk af sin art", som redaktørerne så beskedent kalder deres indsats i forordet, hvor de forklarer, at bogens sigte er at placere scenografiens mangfoldige udtryk i en 'mentalitetshistorisk ramme'.
Og det er så, hvad der sker - lige for øjnene af læseren, om man så må sige.
Carsten Thau lægger ud med artiklen Kroppen inside out. Heri proklamerer han, at 'scenografien befinder sig i en fascinerende dimension midt imellem arkitekturtegning og realiseret arkitektur og har direkte anatomiske tendenser' - og henviser rundhåndet til Leodardo da Vincis tegninger af både templer og kranier. Og han konkluderer filosoferende, at vi nu befinder os i en tid præget af en 'tiltagende orientering mod en optisk dokumentation af eksistensen efter mottoet video ergo sum' - jeg ser, altså er jeg.

Badeværelsesfliser
Ned på jorden - eller ned ad de skrå brædder, hedder det vel - kommer bogen imidlertid først i islændingen Olafur J. Engilbertssons artikel Fiktionel troværdighed via rumlig medviden. Engilbertsson præsterer her tolv 'arketypiske scenarier' for forholdet mellem skuespilleren og tilskueren - og dermed rummets betydning for oplevelsen af teater - spækket med konkrete og muntre beskrivelser af forestillinger og samfundsfænomener, fra Shakespeare til rockkoncerter.
Claus Lynge selv skriver derefter om scenografiens Billedanvendelse og ordfortætning, hvor han skildrer scenografi som 'et sprog, der erobrer sin mening og opgave på ordets bekostning'. Alligevel er det i højere grad analyser som Barbro Westlings, der gør bogen anvendelig - og spændende. Under titlen Reduktionens scene gennemgår hun scenografen Bente Lykke Møllers værker - med detaljerede betragtninger over hendes og Staffan Valdemar Holms Frøken Julie for det daværende Nyt Skandinavisk Forsøgsteater på Park Teatret i 1992. Her havde hun skabt en bagvæg af hvide badeværelsesfliser, der var en overraskende illusionsløs indramning af Strindbergs ellers så både barske og sentimentale drama, og Barbro Westling beskriver, så man kan se det for sig.

Gulvtapet og illusioner
Denne evne er ellers kun synlig hos foruroligende få af skribenterne. Informations egen Charlotte Christensen formidler dansk scenografihistorie med et befriende, visualiserende ordvalg i artiklen De magiske scenebilleder - virkelighed og drømmerejser. Her boltrer 1800-tallets teatermalere og skribenter sig mellem kirkegårde og slagmarker, og Charlotte Christensen gengiver med kongelig parodi-præcision, hvordan Bournonville sørger for, at der til Sylfiden bliver malet et gulvtapet som græs og jord - som scenearbejderne så stod og holdt udspændt ude i kulissen, så danserne ikke faldt...
Blandt de samtidige scenografibeskrivelser løfter Olafur Gislassons Teatret som skulptur sig - en samtale med den islandske scenograf og multimediekunstner Magnús Pálsson. Her er der spark til etablissementet - 'teatret holder stadig fast i at gentage denne meningsløse naturalisme, hvilket er fuldstændig anakronistisk' - men også fængslende beskrivelser af Pálssons mangfoldige installationer/happenings/forestillinger/skulpturer.
Derudover formår svenskeren Mårten Spångberg i sin artikel Nærværets ensomhed at bringe en af de mest præcise definitioner af de seneste tiårs performance og dette særlige teaterudtryks forhold til illusionen. 'Den levende krop og dens handling udgør (...) grunden for performance-kunsten. Denne krop handler i nuet, og nogen kopi eller gentagelse er ikke tænkbar', skriver Spångberg og konkluderer: 'Hvad findes tilbage, når illusionen er blevet taget fra os? Ensomhedens nu-nærvær.'

Huller i taget
Bogen har således sine steder befriende højt til det åndelige loft. Men visse steder er der altså også huller i taget og knæk i stukken... Antologien spænder simpelthen så vidt, at den ofte mister sit fokus. Og de store åndelige armbevægelser har det med at skygge for de konkrete iagttagelser fra forestillingerne.
De rumlige og visuelle teaterindretninger, der burde kunne behandles befriende eksakt, fortoner sig alt for ofte i slørede, retoriske tolkninger
Desuden savner bogen totalt biografiske oplysninger på de udvalgte forfattere - uheldigt og frustrerende, når der netop er tale om et værk, hvis læserskare må formodes at have vidt forskellige referencer, og som derfor har brug for yderligere tværnordisk introduktion. Men det er skønt, at der nu er en nutidig scenografibog at slå op i, spækket med illustrationer. For hvor ordene ikke rækker - dér tager billederne over...

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu