Læsetid: 3 min.

Sidste smil fra Schröder og Lafontaine

27. februar 1998

De tyske socialdemokraters chef Lafontaine klappede Niedersachsens ministerpræsident Schröder på skulderen, og alle smilte - før opgøret

Hannover
Spændt venten på "slutspurts mødet". Tombola, bigband og røde farver - ingen røde faner. Kandidaterne burde have været her for længst. Tre ældre herrer diskuterer højlydt på bænken ved siden af, gestikulerende, så klappende af bigbandet, så diskuterende. Øl. Pølser. Cigaretter. Glen Miller. Et par damer retter det rødfarvede hår. Ikke et øje under de tredive.
Pludselig rejser forsamlingen sig. Klappende til "Die Lustigen Hannoveraner" eller hvad den nu hedder, spredt medsyngende, storsmilende, strækkende hals. Rungen i den proppede sporvognshal.
De to uadskillelige rivaler marcherer ind. Duoen Oskar Lafontaine, chef for det tyske Socialdemokrati og potentiel kanslerkandidat, side om side med Gerhard Schröder, ministerpræsident i det valgramte Niedersachsen, potentiel kansler-kandidat. Igen Glen Miller - In the mood - fire rækker fotografer, kameramænd og journalister. Bodyguards en masse. Alle smiler, især kandidaterne.

Et sidste venligt ord
"Der Oskar" er kommet til Hannover for at vise det sidste udslag af sammenhold før afgørelsen om, hvem der skal være kansler-kandidat for SPD, falder på mandag. Et sidste smil for fotograferne, et sidste venligt ord til rivalen. Enighed, sammenhold, i det mindste på overfladen.
Og Oskar taler. Er solbrændt, i topform, og den tyske kansler, Helmut Kohl, får hele bredsiden, og finansminister, Theo Waigel, og Bayerns konservative ministerpræsident, Edmund Stoiber, og... Og der går femten-tyve minutter inden Oskar nævner Gerhard og ønsker ham held og lykke, ikke mere, ikke mindre.
Så er det Gerhards tur. Stor applaus. Og Gerhard er Oskar tak skyldig for påmindelsen om, at "kun i fællesskab er vi stærke - kun sammen kan vi vinde". Kæmpe applaus. "Alle er på sin plads. Jeg på min". Endnu større applaus.
En applaus, Gerhard Schröder har god brug for til delstatsvalget i Niedersachsen på søndag. For Schröder har sagt, at hvis han taber mere end to procent i forhold til sidste valg, hvor han opnåede 44,3 procent, så stiller han ikke op som kansler-kandidat. Men hvorfor dog lade et delstatsvalg spille ind i afgørelsen af, hvem der skal være Tysklands fremtidige kansler. Kunne man ikke bare lade SPD-baglandet afgøre, eller hvad?
Ikke, hvis Gerhard Schröder skulle bestemme, hvad han altså har formået at gøre. For SPD-toppen er ikke just overlykkelige for hans person, på trods af, at det er Schröder, der fører i meningsmålingerne, langt foran både Oskar Lafontaine og Helmut Kohl. Schröder gælder blandt top socialdemokrater flest som lidt af en opportunist, populist, lige rigeligt borgerlig og erhvervsvenlig, arrogant og enerådig. Hvorfor de hellere vil have Oskar Lafontaine, den mere venstreorienterede, grønne, visionære, til trods for, at denne har forsøgt sig imod Helmut Kohl, i 1990, og tabt, og til trods for, at Schröder fører klart i meningsmålingerne.
Men i og med, at Schröder koblede sit eget kandidatur så nært sammen med delstatsvalget, har han på det nærmeste trukket beslutningen ud af hænderne på den SPD-top, der ikke kan lide ham.
Således lader det til, at Gerhard Schröder har sat sin lid til, at SPD - der for bare to år siden lå omkring 30 procent af stemmerne på forbundsplan, nu på omkring 40 procent - fortsætter sin opgang.
Oskar Lafontaine, derimod, håber formentlig, at det går Schröder og Niedersachsen, som det gik ved delstatsvalget i Hamburg, hvor Henning Voscherau (SPD) i september sidste år gik 4,2 procent tilbage.
Hvem der har kalkuleret rigtigt, ved vi søndag aften. Indtil da smiler alle. Taler varmt med hinanden. Ikke mindst de to kandidater.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu