Læsetid: 5 min.

Single - ikke ensom

14. februar 1998

Marianne Flormann: 'Vildt sejt, når en mand skider på, hvad kvinder siger'

ST. VALENTIN
"Det er ikke nogen tragedie - det er et valg," synger Pernille Schrøder i en cabaret om single-tilværelsen, som netop har haft premiere på Cafe Liva i Nyhavn. Hun uddyber: "Det er ikke noget, jeg ikke har/Det er noget, jeg har valgt fra."
Mange - flere og flere - vælger at bo alene: "Hvis jeg endelig had' ham/ville jeg nok forlad' ham." Hun erklærer trodsigt: "Jeg er single/Jeg er ikke ensom".
I dag er det St. Valentins Dag. Blomster- og chokoladehandlere har investeret i at gøre opmærksom på, at alle med små gaver fra deres små butikker bør gøre genstanden for deres kærlighed opmærksom på samme kærlighed. Indviklet sætning. Jo, men det er svært at få det sagt rigtigt og med alle kontrol-forbehold indbygget. Men en god dag og en god anledning til at se sig om i landskabet for parforhold og se, hvad der rø'r sig.
TV2 sendte forleden et debatprogram netop om den i vor tid indtrådte lammelse omkring afgivelse af forpligtende kærlighedsudsagn. Igen en klodset sætning. Men det er indviklet?
Debatprogrammet kom til at handle om forbehold og købmandshandel. Kærlighed synes at være: du får to af mine timer, hvis jeg får tre af dine. En hel stribe ugifte under 40 udstillede vekslende grader af selvoptagethed.
"Gavmildhed," sagde endelig en mand med så meget hår på brystet, at det var ved at sprænge halsudskæringen i hans t-shirt. "Der mangler gavmildhed." Men der gik ikke mere end 30 sekunder, før det stod klart, at hans bytteforretning var den mest avancerede af dem alle - han skulle have det hele.

Det mere letbenede
Sankt Valentin var munk og led martyrdøden år 269, fordi han trodsede et romersk forbud mod kristne vielser. Han skal også have været pacifist og opfordret de unge mænd til at blive hjemme og dyrke kærligheden og familien. Blomsterhandlerne hævder, at han elskede blomster, elskede at forære dem væk.
Dagen fejres med Liva-cabareten og en bog om næsten det samme: 16 kvinder, der skriver om Drømmemænd.
Cabaret'en balancerer på dobbeltheden: Ja, jeg har valgt at være alene/Ja, jeg er på udkig efter en partner.
Fordelene? Cabareten må nødvendigvis lege med det mere letbenede: Som single kan man trykke på tandpastaen, hvor man vil; lokumsbrædtet er altid nede - og tørt.
Skægt nok handler cabareten mest om ulemperne: Kontaktannoncer; angsten for at tabe ansigt i lidt for korte forhold; eksempler på diskrimination. Et muntert nummer handler om trend-sammenstød: det er trendy at være single, samtidig vælter supermarkederne sig i familierabatter, mængdetilbud, færdigretter for mange: Man bliver overvægtig, fordi man falder for rabatterne og "er så ensom, at jeg spiser for to."
Og cabaretens sjoveste nummer handler om, hvad man dog stiller op, når man bliver skruk: "Ser jeg en enkelt dåse med torskerogn/så må jeg ha' en barnevogn."
Skal man opsummere, hvad kvinderne sagde i tv-debatten om idealmanden, så er det klart, at han i dag er knap så blød, rar og bamset som han måske var for en halv snes år siden. Nu synes der i hvert fald blandt de cirka 30-årige at være enighed om, at han ikke alene skal kunne byde på et aktivt modspil - han skal også være galant pindsvin.
Marianne Flormann, håndboldspiller, har til mandedrømmebogen skrevet en dialog mellem sit eget mere dristige og mere forsigtige jeg. Den forsigtige siger - med en sætning, der er mindst lige så knudret som dem, jeg lagde ud med:
"Der er mange mænd, der lader sig kue af, at nogle kvinder synes, det er undertrykkende at blive behandlet galant. Men jeg synes, det er vildt sejt, når en mand i dag skider på, hvad kvinder siger og tør være galant alligevel."
Hendes andet jeg siger:
"De kvinder, der ikke tør se op til en mand, de tør heller ikke se op til nogen andre. Og så må det være fordi de dybest set er bange for ikke selv at kunne slå til som kvinder."

På jagt efter det umulige
De fleste af kvinderne i bogen forsøger at fange det umulige. De synes at være på det rene med, at 'drømmemanden' er en fiktion, men de har svært ved at forestille sig kærligheden uden en vægt eller en overdommer eller en 10.000 sider lang stærkt detaljeret overenskomst.
Som Nanna - sangerinden - skriver: "Kærestepar er som børn - de slår handler af ligesom børn - hvis du låner mig din Polly in my pocket, må du gerne lege med mit Playmobil; hvis du går ned med skraldet, laver jeg kaffe."
Enkelte af drømmebogens skribenter nøjes med at flippe ud i rene fantasier. Andre har besluttet sig for den realistiske løsning: et forsvar for det mindst ringe. Journalist Signe Wenneberg: "En god mand er i min selvforståelse en mand, man holder så meget af, at hans fejl er til at holde ud."
Scenografen Barbara Gress skriver: "Vores konstante medleven i hinandens følelser uden indblanding er vores kærligheds styrke."
Og det synes ultrakort resumeret at være konsensus-idealet. Uden indblanding. Tolerance. Hver sit spor.
Samme Wenneberg: "Jeg tænker somme tider på det sådan her: At vi er to togskinner - en højreskinne og en venstreskinne... Nogle gange er der for lang afstand mellem os, eller is på skinnerne, og så kan toget ikke køre. Og hvis vi en dag bøjer i hver sin retning, så kører toget helt af sporet... Der er masser af muligheder for at undgå sidesporet. Man kan f.eks. blive ved med at tale sammen. Samtale rigtigt. Man kan give hinanden frihed. Frihed til at leve to selvstændige liv ved siden af hinanden. Og man kan interessere sig for hinandens forskellige liv og forskellige tænkemåder. Uden at gøre alt for meget for at ændre hinanden."
Uden indblanding. På hver sit spor. Uden at påvirke hinanden. St. Valentin blev helgenkåret, fordi han gik i døden for ægteskabet.

*"Single". Cabaret af Jacob Morild, Morten Wedendahl m.fl. Instr.: Anna Kløvedal. Cafe Liva. T.o.m. 21.3.
*"Drømmemanden". 123 s., kr. 158. Lindhardt og Ringhof. Udkommer i dag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her