Læsetid: 5 min.

Om skovbrande og febervirus

2. februar 1998

El Niño trækker fortsat et dystert spor efter sig - måske som en advarsel til menneskeheden

Næppe havde vi sidste uge her på siden rapporteret om følgevirkningerne af de overståede skovbrande i Indonesien, før det meldes, at brandene er blusset op igen. De sparsomme oplysninger synes at bekræfte eksperters advarsler fra efteråret om, at brandene ville kunne fortsætte ubemærket i måneder i de tykke tørvelag under de tropiske regnskove.
Meldingerne kommer fra Sumatra og det østlige Kalimantan på Borneo, hvor der via satellit er registreret hundreder af udbrud. Iagttagelserne er foretaget siden slutningen af december, hvor monsunregnen - tidligere end normalt - ophørte.
Den kriseplagede indonesiske regering har foreløbig kun meddelt, at den vil kontrollere oplysningerne om de nye brande, men ifølge det britiske dagblad The Guardians medarbejder i Jakarta har de lokale myndigheder i Kalimantan udsendt advarsler til den stedlige befolkning om brandene, mens et olieselskab i området har måttet evakuere sit mandskab fra flammerne. De brændende tørvelag i det sydlige Sumatra frygtes snart igen at indhylle øen i kvælende røgskyer.
De genopblussede brande er en eftervirkning af vejrfænomenet El Niño, der har hærget de tropiske og subtropiske breddegrader siden i sommer. I Sydøstasien medførte El Niño en voldsom tørke, som bragte normalt kontrollerbare skovafbrændinger helt ud af kontrol.
I alt to millioner hektar skov i Indonesien skønnedes at være brændt, da den forsinkede monsunregn omsider satte ind i november. Nu er regnen ophørt, og nu brænder det igen.

Galapagos
Den fortsatte historie om de indonesiske skovbrande er imidlertid kun ét eksempel på, hvordan det tilbagevendende, men denne gang særligt kraftige El Niño-fænomen medfører langsigtede økologiske skadevirkninger. Et andet eksempel er netop indberettet fra Galapagos-øerne i Stillehavet.
De afsides øer oplever normalt en kølig, diset årstid fra juni, men denne gang udeblev den helt på grund af El Niño. I stedet har øerne oplevet en vedvarende opvarmning samt voldsomme regnvejr lige siden november.
Det særlige dyre- og planteliv på Galapagos-øerne er tilpasset det lokale klima, og biologer frygter for permanente forandringer, fordi en række arter ikke kan klare de unormale forhold.
"Vi er på vej mod en katastrofe," siger en britisk forsker fra Galapagos Conservation Trust til tidsskriftet New Scientist.
Mange søfugle - heriblandt albatrosser - har ikke anlagt reder, som de plejer, og forskerne frygter, at øernes særlige arter af bl.a. pingviner og skarver vil blive ramt, sådan som de blev det, da en kraftig El Niño hærgede sidst i 1982-83. Dengang blev også bestanden af havleguaner reduceret, fordi deres normale føde - havets grønne alger - blev udkonkurreret af uspiselige rødalger som følge af opvarmningen.
Forskerne på Galapagos melder, at rødalgerne nu igen er ved at tage over, og de frygter for leguanernes fremtid. Samtidig frygter de, at nogle af de fremmede dyrearter, som er indslæbt på øerne - rotter, katte, geder, brandmyrer - vil blive favoriseret af de unormale klimaforhold og udkonkurrere nogle af de sårbare Galapagos-arter.
Nogle klimaforskere mistænker, at El Niño-fænomenets ekstremt kraftige udgave i 1997-98 kan forklares som en særlig effekt af den globale opvarmning, som de menneskeskabte udledninger af CO2 måske har ansvaret for. Den mistanke er det ikke muligt at dokumentere, men følgerne af den aktuelle El Niño kan dog ses som et forvarsel om de økologiske skadevirkninger, kloden kan blive udsat for, når klimaforandringerne for alvor slår igennem.

Rift Valley feberen
Det mest ubehagelige forvarsel er måske det, som i disse dage rapporteres fra Kenya. Mens nyhedsmedierne har været optaget af det tvivlsomme valg, der gav præsident Moi endnu nogle år ved magten, har befolkningen i landets nordøstlige del oplevet en foruroligende bølge af sygdom og død blandt kvæg såvel som mennesker.
Mens El Niño i det sydlige Afrika har medført unormale tørkeperioder, så har vejrfænomenet i Kenya og andre østafrikanske lande vist sig ved voldsomme regnvejr. Der er meldt om øget nedbør gennem otte måneder, men især i de seneste to måneder har regnet næsten druknet Kenya. Oversvømmelser har ramt hovedstaden Nairobi i den sydvestlige del af landet, men værre er følgevirkningerne i landets nordøstlige, normalt meget tørre del. Her har store områder beboet af kvægavlere været oversvømmet og mere eller mindre afskåret fra omverdenen i adskillige uger.
Omkring jul rapporterede Verdenssundhedsorganisationen WHO om mystiske sygdomsudbrud i de isolerede områder. Tusinder af køer rapporteredes døde, og i den lokale befolkning konstaterede man sygdomsanfald med blødninger fra ører, næse og mund - i en række tilfælde med døden som afslutning.
Analyser af blodprøver fra kvæg og mennesker viste, at begge indeholdt det såkaldte Rift Valley feber-virus.
Viruset overføres ligesom malaria af myg og har optrådt blandt kvæg, får og geder i bl.a. Kenya siden 1930, men det var først efter bygningen af Aswan-dæmningen og oversvømmelsen af store landområder i det sydlige Egypten i 1970'erne, at febersygdommen også blev konstateret hos mennesker. Ved et af naturens luner har en variant af kvægviruset fået evnen til at krydse artsbarrieren til mennesket.
Siden har der været flere alvorlige epidemier andre steder i Afrika, og nu hærger en epidemi altså i de oversvømmede kvægavlsområder i det nordøstlige Kenya. Røde Kors meldte i sidste uge om mere end 450 dødsfald - andre kilder taler om tusinder.
Den virus-bærende myg lægger sine æg i vandet i de oversvømmede områder, og når myggene er udviklede, stikker de helst kvæg, men - i mangel af bedre - også mennesker. På den måde kan virus overføres fra myg til kvæg eller menneske. Ifølge eksperterne kan mennesker også blive smittet ved at spise kød fra inficerede køer. I en situation, hvor myggenes antal er enormt på grund af oversvømmelserne, og hvor mennesker og kvæg lever trængt sammen af samme grund - og med kun køernes kød at spise for den isolerede befolkning - er katastrofen næsten givet på forhånd.
Hans Herren, leder af Det internationale center for insekt-fysiologi og -økologi (ICIPE) i Nairobi, siger til The Guardian, at den El Niño-forårsagde epidemi af Rift Valley-feber er et typisk eksempel på, hvordan også drivhuseffekten med dens opvarmning og forstyrrelser af nedbørsmønstre kan føre til epidemiske sygdommes spredning.
"Der er en masse farlige sygdomme ude i landskabet. Den globale opvarmning vil indebære, at sygdomsbærere som myg spredes til nye områder og bliver mere aktive," forudser han.
Følgerne af El Niño er ubehagelige nok.
Men måske er de bare et varsel. jsn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu