Læsetid: 4 min.

De små partiers valg

20. februar 1998

De små partiers frem- og tilbagegang kommer til at afgøre, hvem der danner regering efter valget

Hvorfor udskrive valg nu, og ikke på den anden side af sommerferien?
"Det er et 10.000 dollar spørgsmål. Jeg har faktisk svært ved at se den rationelle begrundelse," svarer valgforsker Lars Bille fra Københavns Universitet umiddelbart. Men i næste åndedrag:
"Regeringen må for det første tro, at den kan høste gevinst af den økonomiske fremgang i Danmark."
"For det andet vil nok især de radikale gerne have valgkampen overstået, før der bliver behov for økonomiske opstramninger af den ene eller anden karakter. Sådanne stramninger vil være vanskelige at gennemføre med et Folketing, der står foran en valgkamp."
"For det tredie bevæger meningsmålingerne sig i højere grad i regeringens favør end i Venstres - omend Socialdemokratiet stadig ikke er på samme høje niveau som ved sidste valg, og Venstre stadig ligger højere end sidste valg," siger Lars Bille.

Gambling
Lars Bille kalder udskrivningen af valget "lidt af en gambling": "Der er ingen konkret anledning i form af sammenbrud i forhandlinger. Og når valget ikke udskrives på grund af et sammenbrud eller et kiks, er der frit slag til at spille på hele registret af politiske emner."
"Det bliver især spændende at se, hvordan EU kommer til at præge valgkampen. Danmark har aldrig tidligere haft et folketingsvalg lige før en folkeafstemning. Vælgerskaren er delt på EU-spørgsmålet, og det kan skade Socialdemokratiet til Folketingsvalget."
- For ikke længe siden blev der lagt op til borgfred mellem Regeringen, Venstre og konservative for at samle sig om det vigtigste: et flertal for Amsterdamtraktaten. Det er svært at skændes om det spørgsmål i en valgkamp?
"Dansk Folkeparti, Enhedslisten og tre fjerdedele af SF, vil ikke undlade at gøre opmærksom på EU-problemerne - med henvisning til, at stort set alle indenrigspolitiske spørgsmål er berørt af EU. De samme partier vil slå på, at der kan komme lidt større overensstemmelse mellem Folketingets sammensætning og den holdning, borgerne har til EU", siger Bille.
- I sidste uge indgik den borgerlige opposition forlig med regeringen om vandmiljøet. I denne uge bakkede den op om regeringens nye udenrigspolitik, som gør Danmark til aktiv deltager i et eventuelt amerikansk-britisk angreb på Irak? Svækker det ikke de borgerliges mulighed for at skælde regeringen ud på en troværdig måde?
"Nej, der ligger du mere rationalitet ind i politik end det kan bære. I og med at SR-regeringen er en mindretalsregering, har den nødvendigvis måttet skabe sig flertal på enkeltspørgsmål. Både jeg selv og andre har tolket det som, at hverken regeringen eller oppositionen var interesserede i at få et valg på denne side af folkeafstemningen. Så Nyrup overraskede mig."

De små
Tim Knudsen, også forsker på Statskundskab ved Københavns Universitet, er mindre overrasket over, at Nyrup vælger at udskrive valg nu:
"Lige for øjeblikket får regeringen jo gode udtalelser, selv i Berlingske Tidende. Og hvis regeringen endelig skal tabe et valg, kan den lige så godt gøre det nu og lade Uffe om at klare ærterne med at få Amsterdamtraktaten frelst gennem folkeafstemningen."
Han vil nødig spå om valgets udfald på grund af de små midterpartier:
"Kommer de kristlige ind igen? Holder CD sig over spærregrænsen? Hvad sker der med de radikale? Det er set før, at de radikale har foretrukket at holde sig uden for regeringen efter et valg, hvor de er gået tilbage," siger han.
Meningsmålingerne giver ikke noget klart svar på, på hvilken side flertallet vil lande. CD er stadig inde med de par procent, som kan afgøre spillet, påpeger Lars Bille:
"CD opfatter valget som en overordentlig uvenlig handling. Mimi Jakobsen, som er partiets trækplaster, er stadig sygemeldt. Det mindsker chancen for, at partiet klarer spærregrænsen. Lykkes det, vil partiet formodentlig ikke være støtte for de radikale og Socialdemokratiet - som derfor vil blive nødt til at hente deres parlamentariske støtte til venstre i salen. Denne afhængighed af Enhedslistens bestyrelse, vil Venstre og konservative naturligvis slå på."
Venstre og konservative har tidligere fået kolde fødder ved udsigten til et borgerligt flertal, hvor de var afhængige af Pia Kjærsgaard og hendes partifællers gunst. Situationen er anderledes efter splittelsen af Fremskridtspartiet:
"Dansk Folkeparti er en ny spiller på banen. Pia Kjærsgaard sagt helt klart, at hun under alle omstændigheder vil støtte en borgerlig regering," siger Lars Bille.
Da statsministeren annoncerede valgdatoen, ridsede han seks problemfelter op, som regeringen vil tage fat på. Alligevel har Tim Knudsen svært ved at få øje på valgtemaerne:
"Hospitalerne, børnefamiliernes vilkår, miljøet, de svages vilkår og folkeskolen - vi har hørt meget om det, og alle vil gøre noget ved det. Så jeg har svært ved at se, at det kan sætte gnist i den politiske debat."
- Flygtninge og indvandrere?
"Den debat toppede i november i forbindelse med kommunalvalget, tror jeg."
Netop fordi det er svært at få øje på klare temaer, er den mest uberegnelige faktor "en eller anden skandale", siger Tim Knudsen: "For eksempel i forbindelse med Saddam Hussein eventyret, eller én af disse tåbelige sager, som Rushdie-sagen, der pludselig dukker op og rykker det marginale flertal."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her