Læsetid: 4 min.

Sonia redder Kongres-partiet for ydmygelse

17. februar 1998

Rajivs enke, italiensk-fødte Sonia Gandhi, har klaret sig langt bedre i den indiske valgkamp end forventet og kan berøve oppositionen for en ventet valgsejr

AMETHI
Det ligner en rolig og velordnet folkevandring. Fra alle de omliggende landområder kommer folk strømmende til fods, med hestevogn eller i bus. Den eneste udsmykning er en tribune dækket af blomsterguirlander, en række nyopførte afspærringer af træ og flere malerier i legemsstørrelse af Nehru-Gandhi dynastiet, som har rådet over indernes skæbne i næsten fire årtier: patriarken Nehru, hans datter Indira og dattersønnen Rajiv.
Lokale aktivister fra Kongrespartiet brøler sig hæse for at "opvarme" de omkring 100.000 mennesker, der er mødt op - de fleste bønder. Ved lyden af helikopterrotorer bliver der stille. De turbanklædte hoveder løftes forventningsfuldt mod himlen. Og da de to helikoptere er landet i en støvsky, mødes Sonia Gandhi og hendes to børn, 26-årige Priyanka og 28-årige Rahul, af begejstrede råb.
Den ekstatiske mængde har kun øje for den italienske kvinde i lilla sari, hendes søn i ulastelig hvid kurta (traditionel indisk klædedragt) og hendes smukke datter i blå sari. Med udtryksløst ansigt, næsten hovmodigt, tager Sonia ordet. Hun læser sin tale op, en lille smule tøvende, men på upåklageligt hindi.
"I er Rajivs kære børn. Det var jer, der løftede ham op, og han hjalp jer til et bedre liv. Jeg er kommet for at gøre hans drøm til virkelighed, drømmen om et stærkt, tolerant og demokratisk Indien."
Et kvarter senere råber Sonia et "Jai Hind!" (Leve Indien) tre gange af sine lungers fulde kraft. Ligesom hendes svigermor, Indira Gandhi, gjorde.

Dynastiets genfødsel
I den lille by Amethi i delstaten Uttar Pradesh - i hjertet af de underudviklede og overbefolkede landområder i det nordlige Indien - er hendes ord ladet med symbolik. Det var her, tidligere premierminister Rajiv Gandhi havde sin valgkreds i begyndelsen af 1980'erne. Nu tager hans enke kampen op for det dynasti, som man troede dødt.
Efter mordet på Rajiv den 21. maj 1991 afviste Sonia at gå ind i politik trods vedholdende anmodninger fra Kongrespartiets ledere. Men i slutningen af december brød hun til almindelig overraskelse sin tavshed og meddelte, at hun ville lede Kongrespartiets valgkamp op til valget i februar.
Hendes erklærede formål var at redde det historiske parti, som var svækket af skandaler og korruption, og som savnede både en karismatisk leder og et egentligt politisk program. Den kvinde, der hidtil havde holdt sig i baggrunden og værnet om sit privatliv, tog det store spring ud i offentligheden.

Stigende selvtillid
Det begyndte uden den store medieopmærksomhed den 11. januar i byen Sriperumbudur i staten Tamil Nadu i den sydlige del af landet - få hundrede meter fra det sted, hvor hendes mand blev dræbt af en selvmordskommando, formentlig udsendt af De Tamilske Tigre i Sri Lanka.
Men lidt efter lidt har Sonia Gandhi vundet selvtillid og er blevet mere veltalende. Fra Bangalore i syd til Jodhpur i nord strømmer tusindvis af mennesker til for at se hende. Hun spiller på de emotionelle strenge og ripper med stort talent op i de gamle sår, som familiesagaen er fuld af.
Her fremsætter hun offentlig en undskyldning for stormen på sikhernes helligdom, Det Gyldne Tempel i Amritsar, i 1984 - den begivenhed, der skulle komme til at koste Indira Gandhi livet.
Dér forsikrer hun, at Rajiv, hvis han havde levet, aldrig ville have ladet fanatiske hinduer ødelægge moskéen i Ayodhya i december 1992; andre steder opfordrer hun regeringen til at offentliggøre dokumenter, der kan bevise, at hendes mand tog mod bestikkelse i Bofors-affæren.
Overalt fremmaner hun den fare, Indien står over for, hvis fundamentalisterne i Bharatiya Janata Party (BJP), skulle komme til magten.

"Sonia-faktoren"
De tidligere så modløse aktivister i Kongrespartiet fatter nyt håb. Imod enhver forventning har Sonia Gandhi sat sig igennem som "valgets ubestridte stjerne"; hun kurtiseres af medierne og omgives af sikkerhedsforanstaltninger, der er en statschef værdig.
Ifølge en meningsmåling for nylig foretrækker 30 procent af inderne hende som premierminister. Det er svært at omsætte denne popularitet til mandater i parlamentet, men alle er enige om at rose hendes politiske indsats som Kongrespartiets frelser.
"Det står klart, at "Sonia-faktoren" allerede har afvendt partiets valgkatastrofe og måske endda kan bære det frem i første række," siger den berømte lederskribent Vinod Mehta.

BJP nervøse
De ultra-nationalistiske kræfter i BJP, som hidtil har været storfavorit i meningsmålingerne, er bekymrede over hendes stigende popularitet.
En af partiets ledere forsøgte for nylig at angribe hendes italienske oprindelse: "Vi vil ikke lade Indien falde i hænderne på en fremmed!"
Sonia svarede: "Jeg blev inder for 30 år siden, da jeg gik ind ad døren til min svigermor, Indiras hus. Indien - Bharat Mata (Moderlandet) - det er Kongrespartiet, og Kongrespartiet, det er dynastiet."
I Amethi er Sonia Gandhi steget ned fra podiet og begiver sig hen mod den henrykte menneskemængde. Priyanka står endnu og trykker hænder og uddeler smil. En aktivist indrømmer: "Hvis Kongrespartiet skal vinde valget, må Sonia hjælpe os. Men vores fremtid, det er Priyanka!"

©1998 Libération &Information.
Oversat af Birgit Ibsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her