Læsetid: 1 min.

Sportsfolk

20. februar 1998

Juan Antonio Samaranch
*IOC-præsidenten med den skumle politiske fortid har en skjult dagsorden. Han vil så forfærdelig gerne have Nobels Fredspris. Et besøg hos Saddam Hussein under vinter-OL ville givetvis øge hans chancer.

Arne Hardenberg
*Den 24-årige Nuuk-løber stiller i morgen op i mændenes alpine slalom ved vinter-OL. Hardenberg, der har løbet på ski siden han var tre, har de sidste par år været plaget af skader, så hans forventninger om en god placering er ikke de største.

Tae Satoya
*Klamsveden væltede frem hos den japanske OL-delegation, da pukkelskiløberen Tae Satoya fejrede sin guldmedalje med en tår champagne lige før den obligatoriske dopingkontrol. Lederne tvang hende til at hælde litervis af vand i sig for at fortynde spritten. Satoya slap dog for videre tiltale, da dopingtesten blev analyseret.

Margit Pörtner
*Mon det pludselige curling-boom er løjet af, når den sølvvindende danske treer og hendes holdkammerater på tirsdag lander i Kastrup?

Brian Laudrup
*Efter fire år i Glasgow Rangers har den 28-årige landsholdsspiller skrevet en tre-årig kontrakt med Chelsea. Den ambitiøse London-klub kvalificerede sig onsdag til finalen i den engelske Liga Cup med en sejr på 3-1 over Arsenal. Det var den nyudnævnte spillende manager Gianluca Viallis første triumf, efter at han i sidste uge uventet overtog Ruud Gullits job.

Dårlige tabere
*Det tog hårdt på USA's ishockeyhold at de uventet tabte kvartfinalen med 1-4 til Tjekkiet og dermed er færdige ved OL: Torsdag smadrede spillerne deres værelser i den olympiske landsby.

Redigeret af Jørn Kring

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu