Læsetid: 2 min.

Starrs særlige stil

13. februar 1998

De færreste politikere kritiserer særanklager Kenneth Starrs metoder

Portræt
Endnu er den uskrevet - historien om særanklager Kenneth Starrs tre og et halvt år lange og resultatløse undersøgelse af Clinton-parrets ulyksagelige ejendomsinvestering i en grund nær floden Whitewater i Arkansas. Men én episode er karakteristisk.
I juni sidste år afslørede den berømte reporter fra Watergate-æraen Bob Woodward i Washington Post, at Starrs agenter havde forhørt mellem 12 og 15 kvinder, herunder Paula Jones, om de i forbindelse med deres formodede seksuelle forhold til den daværende guvernør Bill Clinton havde hørt ham ytre nogle ord under dynen, der modsagde, hvad han som præsident havde fortalt under éd om Whitewater.
Én af Clintons tidligere livvagter fra Arkansas fortalte:
"Alt, hvad Starrs agenter ville tale med mig om, var guvernørens seksualliv."
Nyheden om Starrs snagen i Clintons privatliv vakte forargelse i det demokratiske parti.
"Denne undersøgelse er blevet strengt partipolitisk. Den passer bedre til forsiden af en frokostavis," sagde senator Edward Kennedy.
Den kendte sagfører Alan Dershowitz bemærkede:
"Starr arbejder uden nogen form for kontrol, ingen myndighed kigger ham over skulderen."
Særanklageren trak ikke andet end nittere, men sengen var blevet godt redt for Paula Jones' sagførere i deres sexchikane-sag mod Clinton.
Sidste efterår begyndte de at afhøre de samme kvinder for at godtgøre, om præsidenten eventuelt i andre tilfælde havde chikaneret det 'svage' køn og senere benægtet det.
Én af kvinderne på listen var Monica Lewinsky.
Monica fortalte angiveligt sin veninde Linda Tripp, en republikaner fra Bush-regeringens dage, at hun ville lyve til Jones' sagførere. Herpå ringede Tripp til Starr, der hørte om Monica Lewinsky for første gang og modtog sagen med kyshånd.
"Forbindelsen til Whitewater-affæren er meget, meget tynd. Særanklageren ønsker blot at bevise, at Clinton lyver og får andre til det," indrømmer Tucker Carlsson, journalist ved det højreorienterede ugeblad The Weekly Standard, over for Information.
Selv om Starr synes helt ude på overdrevet i sin mere end grundige undersøgelse af USA's præsident, er han blevet mødt af langt mindre kritik fra partipolitikere end sidste sommer. Kun de færreste demokrater har turdet stå frem for at kritisere særanklagerens metoder. Alle frygter at falde dybt med Clinton, hvis han altså falder en dag.
Heller ingen af demokraterne godskriver Hillary Clintons påstand, at Monica-gate er en del af en "højreorienteret sammenværgelse".
Nok har Starr en enkelt gang talt til tv-prædikanten Jerry Fallwells tilhængere, nok har han accepteret et tilbud om at blive dekan på Pepperdine-universitets juridiske fakultet, der finansieres af den mest Clinton-fjendtlige pengetank i USA. Og nok er han søndagslærer i en kirke.
Men alle Starrs kolleger hævder, at det er personlige ambitioner, der driver ham. Hans drøm er at blive anerkendt som en af USA's ledende advokater og blive udnævnt til højesteretsdommer af den næste præsident.
"I sidste ende tror jeg, at han snubler i spinatbedet. Jeg mener - hvad har manden brugt 30 millioner dollar og tre og et halvt år på," siger en irriteret Tucker Carlsson.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her