Læsetid: 3 min.

Stillingskrigen fortsætter

3. februar 1998

Rusland tager diplomatisk ære for irakisk indrømmelse, som Irak benægter - USA's strategi vil være at udmattelsesbombe Saddam Hussein, siger militærstrateg

BOSTON
Tilsyneladende gav USA's militære opbygning i den Persiske Golf og en omfattende diplomatisk offensiv i går det første konkrete resultat.
Under et møde i Bagdad med Ruslands viceudenrigsminister Viktor Posuvalyuk sagde Saddam Hussein, at Irak vil give FN's våbeneksperter tilladelse til at inspicere otte nye paladser.
I Moskva blev denne indrømmelse taget som en sejr for det russiske diplomati. Denne oplysning blev dog senere i går benægtet af Iraks viceudenrigsminister Riyad al-Quaisi som værende "totalt, totalt forkert". Og fra amerikansk side gav man da også meddelelsen en kold skulder.
"Vi vil studere forslaget, men det ligner ikke en løsning på krisen," sagde den amerikanske forsvarsminister William Cohen i aftes.
Belært af dårlige erfaringer har USA ikke i sinde at slække presset på den irakiske diktator, førend han opfylder alle de betingelser, som FN's sikkerhedsråd har pålagt
Irak i en række resolutioner. Det vigtigste af kravene er, at Irak garanterer FN's våbeninspektører fri og uhindret adgang til alle militære og civile institutioner i landet.
Derfor fortsætter den omhyggelige planlægning af et massivt bombeangreb mod
Irak indenfor de næste par uger.
"Jeg har ikke personligt kendskab til, hvad Pentagon planlægger og jeg tror ikke, at de har en grydeklar teori om, hvordan de skal gribe tingene an og hvordan de trækker sig ud af Irak igen," siger Barry Posen, en anerkendt ekspert i militær strategi, til Information.
"Men noget tyder på, at det amerikanske flyvevåben planlægger en udmattelseskrig mod Saddam Hussein. Den første angrebsbølge vil være rettet mod Iraks flyvevåben, antiluftskyts og raketbatterier. Den næste bølge vil ramme andre militære mål, herunder den republikanske garde og det hemmelige politi," forudser Barry Posen, Massachusetts Institute of Technology i Boston.
Efter disse bombardementer over to-tre dage vil USA efter al sandsynlighed holde en pause og lade Hussein opregne sine tab.
"Når det er sket, meddeler USA Irak, at et nyt bombeangreb er undervejs, med mindre han giver sig. Hvis Hussein står fast, går man til værks igen og ødelægger endnu mere af hans militære infrastruktur. Idéen er altså at gøre ham mør og derved ændre hans adfærd," forklarer Barry Posen.
I Israel frygter offentligheden, at en sådan strategi vil give Hussein tid og mulighed til at affyre et par raketter med kemiske eller biologiske sprænghoveder mod Jerusalem eller Tel Aviv. Under et møde med udenrigsminister Madeleine Albright søndag anmodede premierminister Benjamin Netanyahu USA om at få et par dages forvarsel, inden et bombardement mod Irak.
Ifølge Barry Posen er faren for et irakisk gengældelsestogt mod Israel ikke særlig stor.
"Saddam Hussein ved udmærket, at han ville fremprovokere en voldsom reaktion fra amerikansk side, hvis han drager Israel ind i konflikten."
Ikke desto mindre holder de fleste arabiske lande sig på sikker afstand af USA's militære opbygning i Golfen. Kun Kuwait har foreløbigt sagt ja til at huse amerikanske jagere, mens de Forenede Arabiske Emirater, Egypten og Saudiarabien afviser at stille deres baser til rådighed. Det samme gælder Tyrkiet.
Årsagen er pres fra den arabiske opinion, der finder det uacceptabelt, at USA ikke lægger samme pres på Israel som på Irak i forbindelse med opfyldelsen af en række FN-resolutioner om palæstinensernes rettigheder i de besatte områder. Ikke mindst derfor læste Albright den israelske regering lektien i denne weekend, skønt hun samtidig og rent formelt afviste at kæde de to konflikter - den israelske og den irakiske - sammen.
USA har under denne nye krise med Irak valgt at spille på mange strenge. Udover de militære planer sørger amerikanerne som noget nyt for at udvise respekt og tolerance overfor FN og sine mange allierede. I går bød USA f.eks. generalsekretær Kofi Annans tilbud om at mægle i konflikten velkommen. Clinton-regeringen støttede også et FN-forslag om at lade Irak øge sit salg af olie fra 2 til 5,2 mia. dollar hvert sjette måned.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu