Læsetid: 3 min.

Taktik med knaldsukker og teskeer

19. februar 1998

FCK vandt pokalfinalen i 1997 - Jacob Thuesen indfanger kulden og ensomheden i det sponsorerede idrætsliv

KORTFILM
Varme. Jovialitet. Fællesskab. Plus en hel del mandehørm. Det plejer at være kammertonen i fremstillinger af dansk sportsliv. Selv i Jørgen Leths film, der lægger så stor vægt på den unikke præstation, plejer man at kunne registrere en glæde over indsatsen, der lykkes. En glæde, éneren som regel kan dele med nogen - klub- eller holdkammerater, ægtefæller, familie.
Jacob Thuesens film FCK - Sidste chance er et radikalt brud med denne tradition og denne form for sportsoplevelse. Titlens 'sidste chance' er ikke sidste chance for fodboldholdet eller -klubben FCK, men det er sidste chance for Kim Brink, træneren. FCK står i filmen overfor 1997-pokalfinalen mod Ikast. Det mere end ligger i luften, at Kim Brink skal ud og lede efter nyt job, hvis FCK ikke vinder.
Han har på det tidspunkt haft trænerjobbet et år. FCK var nummer syv i den sponsorerede liga, da Brink blev hentet ind (fra succesresultater med OB). Han har fået klubben skubbet lidt op ad listen, men ikke nok for klubbens ledelse og sponsorvirksomheder. Det er ikke nok at være i pokalfinalen - pokalen skal med hjem, hvis Brink skal blive i jobbet.
Fanklubben mødes, men lyder en kende desperat.
Brink er meget alene. Han lægger taktik. Han prøver at virke afslappet, men nerverne hænger udenpå trøjen, og der er ikke meget af hans berømte karisma tilbage.

Sur småregn
Det småregner surt hele sidste træningsdag før kampen. Ingen spiller sig rigtig nogen steder hen, og Brink er - da han endelig sætter holdet - klar over holdets svage punkter og problemer. Sammen med en hjælpetræner forsøger han på et restaurationsbord at opbygge nogle taktiske systemer med knaldsukker og teskeer. Han tror ikke rigtig selv på det.
Spillerne holder afstand til ham, som var han smittefarlig. Ingen berøringer, ingen knus, ingen kommentarer, ingen af de sædvanlige små dask i rumpen. Småtrist stemning og tone. Brink holder tale til holdet:
"Det er som om vi har været nede i en bølgedal. Den skal vendes. Den skal kraftedeme vendes." Men det bliver ikke mere overbevisende af, at han siger kraftedeme.
Thuesen har bygget bittesmå handlinger ind, men ingen af dem er varmekanoner. En sportsdirektør forhandler i telefonen med en ynglingespiller og hans far. Sportsdirektøren er helt kold. Ynglingen får tilbudt 4.000 kr om måneden - han kan tage dem eller lade være, der er masser af ynglinge at vælge mellem.
Brink udtager holdet. Ingen lidenskaber. Dette er ikke et fællesskab, det er et job, en forretning, et forhandleligt spørgsmål om personlig status.
En løvemascot løber ind på banen for at varme publikum op. Den ligner en klovn, der er gået forkert i byen med den forkerte ansigtsmaske.

FCK vinder
En spiller bliver skiftet ud et stykke inde i kampen. Frustreret hamrer han en hånd i et halvtag. Endelig en lille smule liv og følelse. FCK vinder 2-0 og Henrik Larsen ser næsten glad ud, da han løfter pokalen i vejret, men også kun næsten.
En måneds tid senere mødes sportsdirektøren og næstformanden i klubbestyrelsen for at aftale, hvad de skal sige til pressen, og hvad spillerne skal have lov til at mene, når det på et pressemøde skal annonceres, at man har hyret en ny træner, at Brink i hvert fald kontraktperioden ud skal sparkes opad til en stilling som 'sportschef'.
Som filmfortæller har Thuesen valgt at lade fremdrift og spænding bygge op gennem en fortælleteknik, der lægger større vægt på klipningen og musikken end på journalistikken. Et fornuftigt valg, når det netop ikke handler om at komme tæt på og komme til at elske en portrætteret person.
Som man vil huske fra Thuesens sidste Under New York (om livet i New Yorks metrosystemer) har han ingen problemer med at lave afrundede og brede portrætter. Så meget stærkere virker kulden i FCK-livet. Der er frostgrader på skærmen, istapper på videokassetten. Sådan kan sport også skildres. Og det er måske - for så vidt angår rugbrødsdelen af den professionelle idræt - nærmere virkeligheden end det joviale og helteportrætterne.

*FCK - Sidste chance. Instr.: Jacob Thuesen. Foto: Morten Søborg. 53 min. Prod: Experience. Distr..: Det danske Filminstitut (Kort- og dokumentarfilm) samt Home Sale Scanbox

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu