Læsetid: 5 min.

'En test for ny verdensorden...'

17. februar 1998

USA behøver ikke et klart mandat for et væbnet angreb på Irak, siger Bertel Heurlin. USA er nemlig både anklager, dommer og ordenshåndhæver

INTERVIEW
USA's våbenraslen overfor Irak er en prøvesag for den nye verdensorden, hvor hele verden bakker op om et sæt regler, formuleret af USA og dets allierede, siger professor Bertel Heurlin fra Dansk Udenrigspolitisk Institut til Information.
"I den to-polede verden under den kolde krig var det umuligt at tale om international moral, fordi der var to moraler, der stod over for hinanden. Nu får vi mere og mere en samlet moral, baseret på nogle nye internationale normer, som stort set alle lande principielt har accepteret. Disse internationale normer er menneskerettigheder, personlig frihed, demokrati og markedsøkonomi.
"USA er parat til meget kraftigt at håndhæve disse fælles normer. Eftersom der er international konsensus om, at disse normer skal være gældende, bliver ret og pligt underordnet dem. Dermed er disse normer nærmest blevet en ny folkeret ved siden af den 'gamle' folkeret , fordi disse principper er blevet accepteret af alle lande".
"Selv Kina accepterer menneskerettigheder, og har dem som en del af sin politik. Hvorfor? Ikke for at glæde USA eller de vestlige lande, som har pukket på menneskerettighederne. Kina gør det selvfølgelig, fordi det kan se, at det kan betale sig at gøre det, fordi det ser at de lande, der følger disse normer, dem går det godt".
Men det har så den pris, at man ofrer den formelle folkeret?
"Det vil USA benægte, at det gør. USA vil sige, at det handler inden for folkeretten. USA kunne jo vælge at angribe Irak alene. Alligevel søger det opbakning fra så mange som muligt. Det har selvfølgelig også den årsag, at det er godt med opbakning hvis en væbnet aktion går galt, men den grundlæggende årsag er, at det er den amerikanske tolkning af folkeretten, der bliver afgørende. Hvorfor også lande som Danmark retter sig ind efter dette".
"Hvis man skal sammenligne med noget, så er det situationen efter første verdenskrig, hvor Tyskland også blev påtvunget en nedrustning. Man vedtog resolutioner mod Tyskland, og sanktioner hvis de ikke blev overholdt, og i 12 år styrtede en kommission rundt og undersøgte alt i Tyskland. Alligevel lykkedes det Tyskland at opruste ganske voldsomt."

Verdens leder
"Forskellen mellem dengang og nu er, at for første gang i historien har man en leder af verdenssamfundet, der står som garant for resolutionerne, nemlig USA.
"USA greb ind sammen med FN i krigen i 1991, hvorefter det i 1993 og i 1996 angreb på stort set egen hånd. USA argumenterer, at der er en kontinuerlig situation som gør, at man med en vis ret kan hævde, at krigen ikke er afsluttet, men lige nu en våbenstilstand. Den mener USA at have mandat til at bryde, fordi Irak ikke har rettet sig efter reglerne. Det er også derfor at USA siger, at man ikke går efter manden, men efter princippet.
"Det er en prøvesag, hvor USA afprøver om det er muligt at opretholde en ny verdensorden, hvor USA er den eneste supermagt. Derfor er det vigtigt for USA, at størstedelen af det internationale samfund er indforstået.
"Ganske vist ser der ud til at være en vis tvivl om hvordan situationen ville være, hvis USA søgte opbakning i Sikkerhedsrådet, men det afgørende er det politiske - ikke det folkeretlige. Og jeg er ikke i tvivl om, at jo nærmere vi rykker på den mulige konflikt, jo tættere vil staterne rykke sammen om USA".
Men hvis vi skal have nogen som helst form for orden på denne nye verdensorden, så kan vi jo ikke have at alle farer rundt og leger sherif?
"Pointen er, at det ikke er alle mulige. Det er USA. Fordi det er USA's tolkning, der tæller".
"Kan man bare acceptere, at den stærkes ret er den ret man skal bøje sig for? Er det ikke lige præcist for at undgå denne junglelov, at vi har en folkeret?
"Jo. Men her har den stærke også retten, fordi det er den, der har påtvunget Irak Sikkerhedsrådsresolutionerne. Den stærkes tolkning er derfor nødvendigvis mere afgørende end nogle folkeretsjuristers".

Tvivl, jura og magt
Danmarks fremmeste folkeretsjurist er Frederik Harhoff, der har påpeget, at et angreb på Irak vil hvile på et tvivlsomt mandat. "Tvivlen udtrykkes bl.a. i den faktiske kendsgerning, at NATO-lande som Østrig og Irland har den vurdering, at mandatet ikke er tilstrækkeligt", siger han til Information.
Han understreger imidlertid, at "når der er tvivl om fortolkningen, er det et politisk spørgsmål hvilken fortolkning man skal vælge. Den kan ikke juridisk efterprøves.
"Det er tidligere blevet forsøgt at henvise uenighed om fortolkning af et sikkerhedsrådsmandat til domstolen i Haag, men den sendte sagen tilbage til Sikkerhedsrådet".
Heurlin siger, at i den nye verdensorden er det sådan, at eftersom USA er stor og stærkest, så er det USA der har retten til at fortolke...
"Det er jo ikke helt forkert. Der er mange gode grunde til at anlægge USA's holdning.
"Dermed bliver det lettere at anvende magt i grove tilfælde. Irak er jo virkeligt et unikt tilfælde. Men skulle der i fremtiden opstå lignende helt unikke tilfælde af manifeste og gentagne overtrædelser af Sikkerhedsrådets resolutioner, så kan man komme i den situation, at man igen vil anvende magt. Med den praksis, som USA er ved at anlægge, så er vejen åbnet for, at man kan fortolke resolutionerne lidt mere fleksibelt.
"En anden fordel er, at man kan sanktionere Saddams overtrædelser. Jeg synes da det er utåleligt, at han spiller kispus med verdenssamfundet. Men det er ikke en juridisk vurdering - det er politikeren i mig, der siger, at noget må der gøres".
Harhoff er desuden personligt betænkeligt ved et angreb på Irak med et spinkelt mandat: "Jeg mener, at der bør være et mere fast mandat, når man ved, at civile vil dø - men det er ikke en juridisk vurdering".

Slyngelstater knægtes
Den slags betragtninger er der næppe plads til i den verdensorden som Heurlin beskriver. Heller ikke til personer eller lande, der ikke vil acceptere USA's hegemoni.
I denne orden bestemmer USA altså suverænt hvilke FN-resolutioner, der skal overholdes. Og undlader at gribe ind overfor Israels mange brud?
"Det skyldes først og fremmest, at den amerikanske politik går ud på at ramme 'slyngelstaterne', Nordkorea, Irak, Iran og Libyen, altså lande, der ikke vil acceptere den nye verdensorden. De er allerede sorteret ud af det gode selskab, og bliver grebet ind for, når de forbryder sig mod dets regler. Israel er aldrig blevet udråbt som en sådan slyngelstat".
Dermed viger juraen for politikken i den nye verdensorden?
"Nej, men tolkningen af juraen vil i højere grad ligge hos USA.
Men hvis nogen så føler ubehag ved, at ét land har så stor myndighed i verden, så holder din argumentation ikke?
"Nej - i hvert fald ikke for dem, det er klart".
Så det handler dybest set om, at Verden har fået en politibetjent...
"Fuldstændigt rigtigt. Bortset fra at der knap så meget er tale om en politibetjent som en organisator af verden, som tillader sig at handler på det internationale samfunds vegne".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu