En aldeles fiktiv historie om jura , politik og venskaber
Herhjemme
Drengens finger fulgte det lange, svære ord, mens hans læber delte det i stavelser.
"Far, hvad er sel-skabs-tøm-mer?"
Statsadvokat Tern så op fra bilagsmappen.
"Det er en særlig træsort, som anvendes til at bygge rækkehuse", sagde han. Noget, der mindede om resultatet af en tandlæges opfordring til at gabe højt op, viste sig et øjeblik i hans ansigt.
Telefonen ringede.
"Det er Kent," sagde en jysk accent. "Vi bliver nødt til at gøre noget ... det vil sige, du bliver nødt til at gøre noget. Alle vennerne er opskræmte over udsigten til at blive dømt for selsk ..."
"Ikke i telefonen!," hvæsede Tern. "Lad os mødes det sædvanlige sted om en halv time."
Indbyd hele banden
Han smækkede røret på, samtidig med at hans kone kom ind med et strygebræt under den ene arm.
"Du, vi skal have lavet en liste over gæster til din fødselsdag."
Tern rodede i papirdyngerne på skrivebordet og rakte nogle ark til sin kone. Hun veg forskrækket tilbage ved synet af brevhovedet på det øverste ark.
"Enhedslisten," hviskede hun.
"Ja, de har lavet en liste over mine venner og bekendte. Bare indbyd hele banden. Jeg har et møde om lidt, vi ses."
Kent ventede allerede i Café Køkkenvejens diskrete baglokale. En flaske whisky og to glas stod på bordet.
"Lad os komme til sagen," sagde Tern og satte sig.
"Alt vel med kvinder og børn?" spurgte Kent.
Tern viftede dem til side.
"Hvad er dit problem?"
I politikernes lommer
"Jeg har folk i telefonen døgnet rundt. De er bange for, at du skal blive fjernet fra anklagerrollen i selskabstømmersagerne, fordi det er kommet ud, at du selv har haft fingrene i fadet. Ja, altså, jeg mener ikke, at du selv har gjort noget forkert, det er der jo ingen af os, der har, du er bare en ærlig forretningsmand ligesom jeg selv, men hvis du nu bliver erklæret inhabil, så vil en ny anklager måske gå hårdere til værks."
Tern trommede på sin mappe.
"Jeg er embedsmand. Min habilitet ligger i lommen hos jer politikere."
Kent rømmede sig og drak lidt.
"Du bliver erklæret inhabil", sagde han så. "Men det skal vare så længe som muligt, aller bedst ville det være, om du kunne få gang i retsforhandlingerne i nogle af sagerne, inden det sker."
Civil ulydighed
Tern kneb øjnene sammen, og Kent tændte sin pibe i selvforsvar.
"Sidder du og fortæller mig, at du falder mig i ryggen?"
"Hør nu her. Mange af sagerne er tæt på at nå forældelsesfristen. Hvis du har gjort de indledende øvelser til at føre sagerne for anklagemyndigheden, og du så bliver fjernet fra posten, vil det tage en efterfølger en masse tid at få sat sig ind i sagskomplekserne. Det er jo nogle ret indviklede affærer, vi her taler om."
"Og måske kunne du nægte at udlevere dine sagsforberedelser til den nye anklager, være lidt civilt ulydig ..."
"Hvis jeg går ned, går du med," hvæsede Tern. "Og vennerne."
Fluefiskeriets glæder
"Der kunne jo blive noget ledigt i Højesteret", sagde Kent og blæste en røgsky fra sig. "At blive erklæret inhabil er ikke at blive dømt. Det vil ikke give nogle pletter på din karriere."
"Hvad er det du har i tankerne?"
Kent lavede sit yndlingstrick med at se over brillekanten og ned på papiret foran ham, således at hans øjnene blev usynlige for betragteren.
"Vi fodrer Frank Aaen med informationer drypvis. Du ved: den ene uge viser det sig, at statsadvokaten fisker sammen med revisor Jensen. Den næste uge kommer det frem, at statsadvokaten og revisor Jensen ikke har holdt sig til fluefiskeriets glæder, men at de også har ordnet en rask lille handel, når de nu alligevel stod derude ved bredden. Ikke noget kritisabelt, bare et køb af et supermarked eller en legetøjskæde, nok til at forbinde jer på en måde, der kan så tvivl om din upartiskhed."
Aaen over alle breder
Det bankede på døren. Tjeneren Robert stak hovedet ind.
"Ham journalisten fra Bladet er lige kommet, sammen med inspektør Eller."
"Hvilken journalist?"
"Jeg kan aldrig huske hans navn", sagde Robert og forsvandt.
"Pyt med det. Vi bruger bagudgangen. Hvor var jeg? Nå ja, Frank Aaen vil straks bide på og begynde at stille forespørgsler til justitsministeren osv. Og ugen efter giver jeg så via en mellemmand den oplysning til en af Enhedslistens økonomiske snusere, at du forresten har en ødegård i Sverige sammen med revisor Petersen og advokat Gyldenstråle. Så går Aaen over alle bredder, og du udsender en pressemeddelelse på 10 ord, der forklarer at det altsammen er uden betydning for selskabstømmersagerne. Til sidst vil det dog lykkes ham at få dig erklæret inhabil - og mine venner i retsudvalget er orienterede om, at det skal trækkes så langt ud som muligt - og så vil forløbet begynde forfra. Mange af sagerne vil så ikke kunne berammes, før de er over sidste salgsdag. Og hvis nogle sager kan pådømmes, andre ikke, vil vi kunne rejse tvivl om retssikkerheden, så hele komplekset til sidst må opgives."
Til Højesteret
Tern åbnede og lukkede sin mappe.
"Og jeg får sæde i Højesteret?"
"Retsudvalgets flertal er med dig, og mine forbindelser i Justitsministeriet er med dig. Du har jo ikke gjort noget forkert. Det er ikke forbudt at kende mennesker, der er uskyldige indtil det modsatte er bevist. Tværtimod viser dit bekendtskab med sådanne typer en menneskelighed og en rummelighed, som netop er det, der efterspørges i Højesteret."
Tern rejste sig og stak hånden ind i røgtågerne. Kents højre arm kom ud, de trykkede tavst hinandens hænder og greb derefter om glassene.
"En for alle og alle for een", sagde de i kor. "Og en for Frank Aaen.
