Erhvervsminister Jan Trøjborg vil gøre op med den gammeldags socialdemokratiske velfærdstænkning
INTERVIEW
Vi skal ikke bøje nakken for disse mørkemænd og dommedagsprofeter, som kun har ét formål, at skabe et samfund, hvor der er meget større skel mellem mennesker og som har et klart ideologisk udgangspunkt for deres synspunkter.
Det mener erhvervsminister Jan Trøjborg, der har lagt det normalt så obligatoriske ministerslips væk på denne fredag eftermiddag.
Og som han sidder dér i sin sorte rullekravebluse af bomuld, kunne han til forveksling ligne en fransk intellektuel, hvis altså ikke det var for det glade drengede ansigt.
"Det der med, at der bare er en amerikansk vej og så er der eurosclerose på den anden side med Frankrig og Tyskland, som dårlige eksempler på stive erhvervsstrukturer, tror jeg ikke på. Jeg er stensikker på, at der findes en tredie vej" siger han til Information. Danmark og Holland er for ham gode eksempler på lande, der kan lave samfundsforandringer uden at sætte stabiliteten og trygheden over styr.
Jan Trøjborg vil ikke leve i samfund præget af amerikanske tilstande uanset hvor mange højtbetalte superøkonomer, der forsøger at overbevise ham om, at den europæiske velfærdsmodel ikke kan overleve i den skarpe globale konkurrence.
"I et ordentlig samfund henviser man ikke folk til at leve i papkasser eller som skopudsere," fastslår han.
Han glæder sig til gengæld over, at nogle hundrede fø-rende danske virksomhedsledere i sidste uge på en såkaldt VL-konference i Falkonércentret gav udtryk for stor bekymring over de voksende sociale uligheder og den økonomiske polarisering i samfundet.
VL er et magtfuldt netværk, bestående af virksomhedsledere i det offentlige og private erhvervsliv.
"Jeg vil håbe, at der er et holdningsskifte i erhvervslivet. Det man måske betyde, at de holder op med at komme med det ganske ulidelige brok, som man tit hører fra den kant," siger Jan Trøjborg.
Optimistisk pessimist
Tendenserne til en større social ansvarlighed fra virksomhedernes side, med Oticon og Grundfos som gode foregangseksempler, får Trøjborg til at erklære sig selv som optimist. Men han har knapt nok sagt det, før han skynder sig at tilføje, at "han også nogen gange kan blive lidt pessimistisk."
For eksempel når han som erhvervsminister ikke kan få flere penge til at give tilskud til oprettelse af nye serviceselskaber.
Han vil gerne have flere selskaber som Service A/S, der er dannet som et samarbejde mellem en række fagforeninger med Kvindeligt Arbejderforbund i spidsen og erhvervsvirksomheder som ISS, og som giver arbejde til folk, der ellers ikke ville kunne finde ansættelse på arbejdsmarkedet.
Med 900.000 danskere på overførselsindkomst er der ifølge Jan Trøjborg brug for flere utraditionelle løsninger.
"Det kan gøres meget bedre, hvis den private sektor engagerer sig mere. Sådan nogen projekter som Service A/S bliver ikke til noget, hvis vi tænker alt for firkantet. Andre virksomheder bør vise en positiv indstilling."
Han er ikke uopmærksom på, at offentlige støttekroner også kan være med til at forvride markedets strukturer.
"Vi skal hele tiden passe på, at vi ikke får en ineffektiv servicesektor og forringer vor konkurrenceevne. Men vi kan godt give støtte til nogle flere servicejob. Selv i økonomiministeriet subsidierer man kantinejob."
Ny samfundskontrakt
"I Danmark er der mange mennesker i job, og vi har den højeste erhvervsfrekvens i Europa. Men vi skal passe på ikke at få en udvikling, hvor vi mister arbejdspladser, og hvor vi mangler velkvalificeret arbejdskraft. Vi skal ikke satse på en 'working poor' strategi som i USA."
"Vi skal satse på uddannelse, uddannelse og uddannelse. Og vi skal naturligvis hele tiden opkvalificere arbejdsstyrken. Men det er ikke tilstrækkeligt," fastslår Jan Trøjborg. "Vi må også forsøge at dreje på de økonomiske incitamenter, så vi kan mindske virksomhedernes omkostninger til at ansætte ny arbejdskraft."
Det er led i en bredere nytænkning af den danske model:
"Som humanist er jeg imod, at markedskræfterne bestemmer det hele. Der må bygges bro mellem de forskellige del af samfundet. Vi har brug for en ny samfundskontrakt. Ikke på den gammeldags socialdemokratiske måde, hvor man bare stiller krav til virksomhederne og ikke andet."
"Fundamentet for det danske velfærdssamfund er et kristent grundsyn, og det har slået rod her i Danmark. Vi skal kunne stille krav til hinanden. Vi skal turde sige til folk: Kære ven, du kan ikke få førtidspension. Du skal i arbejde. Det er meget bedre!"
Klagekultur eller lyssyn
Jan Trøjborg vil også tale om alle de lyse sider i den danske model og ikke bare tale om problemerne og de vanskelige prioriteter. Han nyder, at Danmark er et ret rigt samfund og har til lejligheden fundet et eksempel til Informations læsere.
"Det er pragtfuldt at leve i et samfund, hvor der er også mulighed for, at folk kan få støtte til at tage på f.eks. Oure Idrætshøjskole, surfe og være sammen med hinanden", siger han.
- Men var det ikke bedre at bruge nogle flere penge på bedre orlovsordninger, f.eks. for barsels- og forældreorlov?
"Regeringen har lavet nogle gode ordninger på det område, og det er ærgerligt hele tiden at høre folk beklage sig. Vi skal passe på, at vi ikke får en kultur, hvor man først kan gøre noget, når det offentlige betaler. Det er sjældent, at vi taler om, hvor dejligt det er at leve i et samfund, hvor vi har råd til den slags ordninger."
Jan Trøjborg mener, at arbejdsmarkedet bør indrettes mere fleksibelt og vil gerne have flere deltidsarbejdspladser, så der bliver mulighed for børnefamilier at gå ned i arbejdstid og få mere tid til børnene. Han tror, at der er ved at ske en holdningsændring:
"Vi har været meget materialistisk indstillede. Men jeg tror, at den stressede yuppie-kultur er på retur. Mange vil have mere tid til familien og børnene. De unge er flittige, de er interesserede og de ønsker at gøre nytte."
Jan Trøjborg tror ikke, at globaliseringen af økonomien vil undergrave den danske velfærdsmodel. Der er fortsat et stort nationalt råderum at føre politik i, mener han.
"Jeg ved godt, at der er realistisk set er grænser for, hvor meget vi kan adskille fra vore nabolande. Der er kulturpåvirkninger over grænserne og der er en stærk økonomisk påvirkning. Men vi kan gå temmelig langt og give den en spand kul igen. Det er forudsætningen for at bevare det humanistiske grundsyn i samfundet."
