Læsetid: 6 min.

Troubadour tilbage i dansk rock

7. februar 1998

Pladebranchen har næsten aldrig haft det bedre, og der er masser af grøde i vækstlaget, siger direktør Jan Degner fra Sony Danmark

CDANGLAKRIDS
"Pladebranchen mangler bestemt ikke selvtillid," lyder pladeselskabsdirektør Jan Degners kommentar til Sebastians bredside mod branchen, der blev bragt i Information i onsdags.
"Hvis man ser på Grammy-nomineringen, er der en kolossal bredde i udvalget, fra Nikolaj Nørlund til Aqua," fortsætter han.
Degner, der i 1994 solgte sit selskab PladeCompagniet til det multinationale Sony, hvis danske afdeling han samtidig blev administrerende direktør for, regner Sorten Muld og Nikolaj Nørlund som sit eget selskabs to største favoritter ved lørdagens danske Grammy-fest. Og ifølge Degner beviser navne som Nørlund og Sorten Muld, at det i grunden går rigtig godt, ikke bare for branchen som sådan, også for den upoppede danske musik.
"Nikolaj Nørlund er rasende vigtig, og han løber hverken helt eller halvt rundt. Et andet navn er Souvenirs, som tilsyneladende er et poporkester, men de løber ikke nødvendigvis rundt. Der har altid ligget navne under de etablerede, som lå på et eksperimentelt plan."
- Men er der ikke risiko for en Aqua-effekt, nemlig at både selskaber og musikere orienterer sig efter "the big buck?"
"Man kan også vende det om og se det sådan, at du pludselig udvider dit marked til hele verden, hvilket betyder, at du tjener nogle penge ind igen, så du dybest set kan blive endnu mere eksperimentel, end du var før."
- Holder dét synspunkt, al den stund de store danske
pladeselskaber er opkøbt af multinationale selskaber?
"Jeg tror, der kommer et kuld nye, danske pladeselskaber. Vi har ikke lige set dem endnu, men selvfølgelig kommer de. Alle folkene, inklusive mig selv, sidder her på grund af dedikationen, og der kommer helt klart et nyt vækstlag."
Statistik for sidste års pladeproduktion og salg tyder på, at der i hvert fald er lagt en pizzabund. Pladesalget gik 18-19 procent op i 1996, og sidste år bød på det største antal danske pladeproduktioner nogen sinde, i alt cirka 1.400.
"Hvis vi kan holde den stigning på 20 procent, skulle alle være glade," siger Jan Degner, hvis tætpakkede CV tæller produktionsopgaver for Bifrost, Anne Linnet, Rug-sted/Kreutzfeldt og TV2 (bandet, red.). Primo 98 har Degner to store lidenskaber:

Kulturel lyst
"Dels det danske sprog. Vi er i den privilegerede situation, at vi trods alt kan få lov til at have et musikmiljø i Danmark, trods det lille sprogområde, og det er utrolig vigtigt. En anden lidenskab lige nu er at få det til at lykkes stort i udlandet. Hvor er det dog ærgerligt, at det ikke er os, der har Aqua, siger jeg så."
"Uanset hvad man synes om Aqua, så har de en betydning for dansk musik i frem-tiden, fordi der er fokus på Danmark nu. Vi har selv en på-vej popgruppe, der hedder Soap, som allerede har fået commitment i USA, og det er altså ikke hverdagskost. Det åbner nogle døre, og det betyder igen penge og valuta til landet, og skattevæsenet skal nok få deres, men for selskaberne betyder det penge til at producere noget mere for."
- Hvad med etablerede navne, der siger, at de ikke kan komme igennem til selskaberne nu, fordi deres salgstal er for små?
"Hvis du har en kunstner, som over en årrække ikke sælger ret mange plader, og måske endda synes, det er pladeselskabets skyld, hvilket er meget menneskeligt, så kan den kunstner sikkert godt risikere, at pladeselskabet siger tak for kaffe."
- Tænker et pladeselskab på sin kulturelle forpligtelse?
"Ikke forpligtelse, men kulturel lyst. Vi har da en del kunstnere, der til hver en tid kan blive ved med at lave plader, også selv om de ikke laver ret mange. C. V. Jørgensen er en af dem. Fordi det er nogle vigtige plader."
- Men forretningen C. V. Jørgensen løber vel rundt?
"Over tid formentlig, jo."
- Kunne det på sigt være en opgave for staten at støtte CD-udgivelser?
"Først og fremmest burde man give kunstnerne nogle tålelige vilkår."

Radioen svigter
- Hvor stor en rolle spiller tv-annoncering?
"Tv-annoncering er tit noget med fingerspitzgefühl, hvor man prøver at ramme en trend. Vi overvejer det pt. på Sorten Muld, som blander folkevisetraditionen med techno. De er nomineret til en Grammy, og så kunne det måske være sjovt at markedsføre dem på tv oven på synligheden i lørdagens tv-show. Måske kunne det hænge sammen."
"Men der er ingen garanti for, at en tv-annoncering virker. Da TV2 (stationen, red.) kom frem i 1988, var det næsten sikre penge i branchen at investere i tv-annoncering, men sådan er det ikke mere. Halvdelen af kampagnerne, der køres på tv, tjener sig ikke hjem. En tv-kampagne koster fra 500.000 til 1,2 millioner kroner, og det er mange plader, der skal sælges bagefter."
- Bliver pengene hentet fra produktionssiden?
"Produktionsomkostningerne er faktisk faldet til en hel del under halvdelen inden for de sidste 10 år, på grund af den tekniske udvikling, uden at det sådan set er gået ud over kvaliteten."
- Hvordan påvirker de mange compilation albums markedet?
"Compilationmarkedet boomede i 92-94, hvor folks lyst til at tjekke nye ting var ringe, men lige nu er det på retræte. Det går op og ned."
- Sebastian mener, at DR's radio gør for lidt for dansk musik. Er du enig?
"Ja. DR siger, de har en målsætning om at spille 30 procent dansk musik, men i realiteten er de nede på 14. Efter at radioen blev formatteret, kan man ikke længere spille Kim Larsen, Johnny Madsen og Poul Krebs. Det kan da ikke være rigtigt. Siden i sommer, hvor vi startede en debat om det, er det blevet lidt bedre, men stadig er det for ringe. Jeg tror grunden er, at det koster Gramex-penge at spille dansk musik, hvor det er gratis at spille musik fra USA. Jeg vil anbefale, at den fjerde radiokanal går til nogle, der kan skabe et værdigt alternativ til DR, og som meget gerne må fokusere på dansk musik," siger Degner, der har cirka 20 danske navne i Sonys stald og udgiver cirka 10 danske cd'er om året. Sony Danmarks liste over udenlandske navne tæller henved 300.

Den gode historie
- Hvilke trends tror du bliver dominerende i fremtiden?
"Jeg tror, der kommer en anti-trend, hvor folk vil vende tilbage til nogle fundamentale værdier. Det er ikke noget, jeg har observeret, men en følelse, jeg har. Man vil fjerne sig fra teknikkens wonderworld og i overført forstand begynde at skrive med fyldepen igen."
- Altså troubadouren tilbage på det lokale spillested?
"Helt sikkert. Ham og historiefortælleren. Det bliver kæmpe. Når man løber rundt ude i skoven, er det da fint at møde en spillemand og en historiefortæller. Man vil høre historier, men historier med morale og historiske dimensioner."
- Hvis nu Sebastian kom op med kulbuelys i øjnene og sagde: 'Jeg har en historie!', hvad ville du så gøre?
"Det kommer an på, hvad det er for en historie. Sebastian var her faktisk for nogle måneder siden med nogle sange og en musical, og sagde: 'Hvis I vil lave de her sange, så kan I også få musicalen.' Det ville vi gerne, vi ville gerne lave musicalen og så bruge noget tid på hans egen plade, men han ville have det i omvendt rækkefølge, og det sagde vi nej til. Men hvis Sebastian kom her for at fortælle en rigtig god historie, så ville det være fint. Han fortæller fremragende historier og laver fremragende sange. Men det er ikke sikkert, han selv skal synge dem, nødvendigvis."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu