Læsetid: 3 min.

Truslen er langlivet

23. februar 1998

Men de farlige bakterier er ikke smitsomme biologiske våben

En ny Golf-krig truer, og for tiden deles deles millioner af gasmasker ud i Israel. Samtidig har den israelske forsvarsminister Yitzhak Mordechai på landsdækkende tv anbefalet borgerne at købe plastik til at tætne ruder og døre med. Israelerne forbereder sig på det værst tænkelige.
Oberstløjtnant Jørgen Veje, der er chef for hærens afdeling for atomvåben, biologiske og kemiske våben, ved hvilke katastrofer, biologiske våben kan udrette.
- Hvordan fungerer en biologisk bombe?
"Hvis man har et biologisk våben, skal man have det spredt. Man kan jo ikke forvente, at folk kommer forbi i en lang række for at indånde den dosis, der er nødvendig for at gøre skade."
"Når raketten rammer et sted, åbnes den og stoffet spredes. Ved hjælp af vinden kan stofferne sagtens føres 50 km, og i gunstige tilfælde - eller ugunstige afhængig af hvilken side man står - kan den have effekt over 300 km væk." Jørgen Veje understreger dog, at mange forhold skal passe sammen for, at giften føres så langt væk.
"Hvis man har en portion i en bombe, der i teorien kan slå 10.000 mennesker ihjel, skal den jo fordeles, og meget går tabt. Vil man slå 10.000 mennesker ihjel, skal man have portion, der kan slå 100.000 eller 500.000 mennesker ihjel."
- Er det realistisk, at Irak vil angribe Israel med biologiske bomber?
"Det er ikke sikkert, Saddam Hussein kan angribe i dag. Han siger selv, at han ikke har midler til at ramme Israel med kemiske eller biologiske stoffer, fordi hans Scud-missiler er tilintetgjort. Fra vestens side tror man ikke på, at man har fundet alle missilerne."

Store tab
- Kan et missil indeholde nok giftstof til at dræbe 100.000 mennesker?
"I teorien, ja. Men igen: Det skal altså ramme. Hvis man vil have en ordentlig effekt, skal man få bomben til at åbne sig i en halv til én kilometers højde, og så skal man have stofferne til at svæve ned over området. Man må ramme præcis, vinden skal have den rigtige retning, og alligevel er der meget, der falder ned, hvor der ikke er mennesker. Men hvis ellers mennesker går ude i det fri, så kan man godt lide meget store tab."
"Det skyldes, at langt de fleste biologiske giftstoffer skal indåndes; kun nogle få kan gå igennem huden. Til forskel fra tidligere er næsten alle biologiske kampstoffer i dag ikke smitsomme. De overføres ikke fra menneske til menneske."
- For tiden deles der gasmasker ud i Israel. Hjælper de mod de farlige bakterier?
"Gasmaskerne hjælper mod langt størsteparten af stofferne. Når man har en gasmaske på, sidder der et filter, som stopper og fanger de biologiske kampstoffer, så de ikke trænger igennem. Spørgsmålet er så, hvor små bakterierne er, og om nogle få alligevel kan trænge igennem filteret."
- Hvad sker der, hvis man rammer et lager i Irak med biologiske våben?
"Hvis man rammer et lager, er der flere mulige udgange. Den værst tænkelige er, at stoffet spredes og tager livet af dem, der bor i nærheden. Hvis det er et tætbefolket område, kan der godt opstå ret store tab. Men der er også den mulighed, at der udvikles så meget varme i forbindelse med eksplosionen, at alle bakterierne dør. Levende mikroorganismer er ret følsomme."

Anthrax' holdbarhed
- Hvor langt tid er stofferne virksomme?
"Kampstoffet botulinum, der giver pølseforgiftning, er kun virksomt nogle få uger, fordi det bliver ødelagt af sol og regn. Anthrax-bakterier er derimod mere problematiske. Disse bakterier danner nemlig sporer."
"Englænderne lavede forsøg med anthrax under Anden Verdenskrig. De udlagde stoffet på en ø i det nordlige Hebriderne. 40 år efter var man i land på øen. Først slap man nogle får løs for at se, hvad der skete med dem. Derefter fandt man selv sporerne af anthrax, som man gav de rette vækstbetingelser. Det fik dem til at live op igen. Sporerne kan altså ligge helt op til fyrre år. Det er jo skræmmende, og derfor har man så stor respekt for anthrax. Den er særdeles dødelig."
- Hvad sker der, når man indånder anthrax?
"Anthrax virker igennem åndedrætsorganerne. Den giver vejrtrækningsproblemer, og man får en slags lungebetændelse; en betændelsestilstand i kroppen. Man dør af, at lungerne bliver ødelagte; man kan ikke trække vejret, og man bliver kvalt."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu