Læsetid: 3 min.

Tyskland næsten euro-klar

28. februar 1998

Den samlede offentlige gæld i Tyskland er godt nok stadig for stor - men landet opfylder
de øvrige kvalifikationskrav. Det gør alle lande, pånær Grækenland

Hannover
Tyskland levede i 1997 lige akkurat ikke op til et af Maastricht-traktatens fire kriterier for at komme med i ØMU'en, nemlig kravet om at den offentlige gæld ikke må være højere end maksimalt 60 procent af Bruttonationalproduktet (BNP).
Alligevel betegner tyskerne sig som værende klar til at træde ind i ØMU'en, der iøvrigt vurderes til at starte som planlagt.
"Jeg er sikker på, at euro'en kommer til tiden, og den vil blive stabil, ligesom D-marken har været det i næsten 50 år," sagde den tyske forbunds-kansler Helmut Kohl, da han fredag meldte Tyskland på ret ØMU-kurs.
Den tyske offentlige gæld lå i 1997 på 2,23 billioner D-mark, svarende til 61,3 procent af Bruttonationalproduktet, kunne det officielle tyske statistikbureau i Wiesbaden fredag meddele.
Den offentlige sektors budgetunderskud lå derimod på 2,7 procent, og holdt sig således klart indenfor rammerne af Maastricht-traktatens tilladte tre procents overgrænse for at komme med i Møntunionen. Det er lidt af et spring i forhold til 1996, hvor budgetunderskuddet beløb sig til 3,4 procent.
Årsagen til, at man i år er havnet så langt under de tilladte tre procent, skal hovedsageligt ses som en følge af en EU-standardisering af den statistiske beregningsmetode, hvor for eksempel offentlige udgifter til sygehussektoren ikke medregnes i opgørelsen af det offentlige underskud, men tillægges i stedet den private sektors gæld.

Gælden nedspillet
I den tyske offentlighed lagde man fredag primært vægt på, at Tyskland overholdt budgetunderskuddets tre procents-kriterium og nedtonede betydningen af kravet om, at den offentlige gælds størrelse maksimalt må ligge på 60 procent af Bruttonationalproduktet.
Den officielle reaktion fra finansminister Theo Waigel var at kalde loftet på 60 procent af bruttonationalproduktet for en "reference værdi", og altså forlade den strenge fortolkning af konvergenskriterierne, som den tyske regering hidtil har lagt for dagen. Theo Waigel kaldte det endvidere budget resultaterne for "en sejr for den tyske finanspolitik". Han anser overførelserne til det tidligere Østtyskland - der ses som den primære årsag til overskridelsen af 60 procentskriteriet - som en tidsmæssigt begrænset affære, der kan trappes ned, og bliver trappet ned, om få år.
Den bayerske ministerpræsident Edmund Stoiber (CSU) så i sin offentlige stillingtagen helt bort fra 60 procentskravet. Stoiber har ellers været en af de førende med hensyn til en bogstavelig fortolkning af konvergenskriterierne, for derved at sikre, at uuro'en bliver lige så stabil som D-marken er det.

11 lande med
Alt tyder iøvrigt på, at 11 EU-lande kommer med i ØMU'en fra starten til nytår., og tre andre - heriblandt Danmark - kunne komme med, hvis de ellers ville.
Som det eneste EU-land dumper Grækenland på for dårlig økonomi, men grækerne melder sig på vej mod ØMU'en med få års forsinkelse og håber på at komme med senest i 2001.
Frankrig, der i EU-Kommissionens efterårsprognose stod til en dumpekarakter med et budgetunderskud på 3,1 procent, har også strammet sig an i slutningen af 1997. Den franske finansminister, Dominique Strauss-Kahn, kunne fredag melde Frankrig ØMU-klar med et budgetunderskud, der ligger præcist på de tilladte 3,0 procent.
Med i klubben kommer også Italien, der på få år har kappet adskillige procenter af sit budgetunderskud, meddelte fredag, at det italienske underskud sidste år blev lige så lavt som Tysklands, nemlig 2,7 procent. Også Spanien og Portugal har afleveret nøgletal for 1997, der viser, at de ligger bekvemt under maksimum-grænsen for budgetunderskud, hvilket de færreste ville have troet muligt for få år siden.
Danmark, Sverige, Storbritannien og Grækenland er de eneste EU-lande, der ikke ventes med i ØMU'en fra starten. Men Danmark kunne ellers sagtens klare kravene, viste de økonomiske tal, som Økonomiministeriet afleverede til EU-Kommissionen fredag.
Danmark havde sidste år et budgetoverskud på 0,7 procent af bruttonationalproduktet og en gæld på 64,1 procent. Selv om gælden er over 60 procent, så bevæger den sig i den rigtige retning og ventes i år at komme ned på 58,3 procent.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu