Læsetid: 6 min.

Videnskabelig bibel i støbeskeen

11. februar 1998

Teologer og filologer undervejs med nyoversættelse af Det Gamle Testamente

Århustidsskriftet Faklen og folkene omkring dette får nu håndgribelig opbakning i
deres kritik af Det Danske Bibelselskabs nyoversættelse af Biblen fra 1992. En gruppe teologer og semitiske filologer har sat sig sammen for at lave en alternativ oversættelse af Det Gamle Testamente.
Foreløbig er der nedsat en oversættergruppe, der skal udforme en pilotoversættelse samt et panel af rådgivende eksperter. I løbet af marts skal prøveoversættelsen debatteres, og næste skridt bliver at rejse penge til oversættelsen. Så langt er man imidlertid endnu ikke.
Bag initiativet står nogle af de mest kritiske røster mod Det Danske Bibelselskabs autoriserede oversættelse, cand. mag. i semitiske sprog Jens-André Pedersen Herbener fra Faklen samt forfatteren Erwin Neutzky-Wulff. Men de bakkes op af såvel semitiske filologer som professorerne i gammeltestamentlig eksegese ved Københavns Universitet, Niels Peter Lemche og Thomas Thompsen.
Niels Peter Lemche har været medlem af den komite, der oprindelig nyoversatte Det Gamle Testamente med henblik på Bibelselskabets nye udgave. Det var denne oversættelse, der siden blev genstand for slagsmål mellem forskellige kirkelige retninger, og hvis ordlyd i den endelige 1992-udgave visse steder var blevet afgjort ved flertalsafstemning. Den endelige udgave har Niels Peter Lemche altså ikke ansvar for, og han er da også parat til at medgive, at der "givetvis" findes diskutable oversættelser i 1992-udgaven.
"Læser man Det Gamle Testamente fortolket gennem den kirkelige tradition, ser det anderledes ud, end når man læser det gennem den jødiske tradition," siger han og henviser til tidligere overrabiner Bent Melchiors oversættelse.
"Men man kan ikke sige, at den ene fortolkningstradition er mere korrekt end den anden."
Niels Peter Lemche påpeger, at der er kommet ny forskning frem, siden den forrige oversættelse. Således har de nye oversættere til deres rådighed en ny udgave af
Esajas Bog fra universitetet i Jerusalem. Det er netop Esaja, der er udvalgt som pilotprojekt.
Men en korrekt oversættelse, der ikke tager hensyn til noget som helst, kan ikke lade sig gøre, mener Niels Peter Lemche. Også en sådan oversættelse vil være mærket af oversætternes ideer, påpeger han. Netop derfor ser han sin egen rolle i ekspertpanelet som djævelens advokat, én der kan påpege, hvor oversætterens egne blinde punkter findes.

Til dumpekarakter
Det er ellers netop planen at lave en oversættelse, der ikke tager hensyn til nogen tradition.
Faklens kritik har i høj grad rettet sig mod den farvning, en kristen fortolkning lægger ned over de førkristne gammeltestamentelige tekster. Bibelselskabets kommissorium var at lave en videnskabelig udgave, men det lavede en kristen kirkebibel, lyder kritikken.
Den nye oversættelse skal være strengt filologisk korrekt. Desuden skal den basere sig på en række nyere arkæologiske fund, som endnu ikke har haft indflydelse på de autoriserede tolkninger af teksterne i Det Gamle Testamente. Det siger cand. mag. i semitisk filologi og medlem af det indledende oversætterhold, ph. d. Philippe Provencal, til Information.
"Vi vil bryde Bibelselskabets monopol," siger Jens-André Pedersen Herbener om det nye initiativ.
Han sammenligner situationen med den epoke i Middelalderen, hvor kampen med kirken stod om at få oversat den latinske bibel til nationalsprogene.
Målet er at lave en oversættelse, der fuldstændig er løsrevet fra den kirkelige dogmatik og tradition, skrifterne skal ses i deres egen historiske sammenhæng, ikke i
en senere tids kristne fortolkningsoptik, understreger Herbener, og det er, så vidt Information har kunnet få oplyst, et enestående projekt.
Ifølge Niels Peter Lemche er de nyere europæiske bibeloversættelser, ligesom den danske 1992-udgave, baseret på en blanding af filologiske og teologiske hensyn.

Kristen racisme
"Filologisk set er det et meget spændende projekt," siger Philippe Provencal.
"De autoriserede oversættelser er altid konfessionelle, og det er en kendt sag, at man, hvis man læser hebraisk ikke skal holde sig til disse, for så dumper man."
- Faklen har gjort et stort nummer ud af det sted i Esajas Bog, hvor der profeteres om Immanuel (Kristus). 1992-oversættelsen bruger futurum, 'skal blive gravid og føde' hvor der i den hebraiske tekst står præsens, 'er gravid'?
"Man skelner på semitisk kun mellem, om en handling er afsluttet eller uafsluttet. Og det verbum, der bruges på dette sted, betegner en afsluttet handling. Man kan dog også bruge verbalformen om en handling, der til enhver tid er sikker, det er det, der er blevet kaldt 'profetisk præsens'."
- Er det en filologisk eller teologisk kategori?
"Den er nok nærmest teologisk," svarer Philippe Provencal, og tilføjer, at han egentlig ikke forstår kristne teologers forelskelse i Immanuel-profetien: "Fordi det er åbenlyst, at den handler om Esajas nutid eller den umiddelbare fremtid."

Ukendt kileskrift
Et af de vigtige fund, der kan præcisere en række dunkle steder i Det Gamle Testamente, er opdagelsen af den nordsyriske landsby Ugarit, i dag Ras Shamra, fortæller Provencal. Her fandt man en hidtil ukendt kileskrift, der viste sig at være en art 'oldhebraisk'. Sproget tilhørte det folk, der i Det Gamle Testamente optræder som Baal-afgudsdyrkere og det giver mulighed for at se deres religion 'indefra'. Desuden kan det levere både gloser og bøjningsformer til hidtil uforståelige tekststykker.
Også fundene af Dødehavsrullerne får betydning, siger Provencal. Blandt andet viser disse, at den hebraiske udgave af Biblen fra Middelalderen, der baserer sig på afskrift af afskrift af afskrift, ikke afviger væsentligt fra det, der står i Dødehavsrullerne.

Den jødiske bibel
Overbibliotekar Ulf Haxen, Det Kgl. Bibliotek, er medlem af det rådgivende panel. Han arbejder til daglig i bibliotekets judaistiske samling, og hans begrundelse for at deltage er klar:
"Hos os taler vi ikke om Det Gamle Testamente, men om den jødiske bibel. Eftersom mit fag er semitiske sprog, er jeg naturligvis interesseret i at prøve at oversætte Det Gamle Testamente ud fra en anden synsvinkel end de kristne teologers, i hvis øjne den jødiske bibel er en slags forløber for den kristne, hvilket der ikke er noget, der tyder på.
Århus-folkene omkring Faklen har et godt trumfkort, når de peger på, at den jødiske bibel er et selvstændigt værk, siger han.
"Jeg finder det hensigtsmæssigt at oversætte den jødiske bibel korrekt, ligesom man oversætter Iliaden og Odysseen, i stedet for at forsøge at manipulere den til at passe til kristendommen."
"Man har fortolket frit, og man kan selvfølgelig sige, at man er nødt til at fortolke mere eller mindre frit, men i den kristne bibel har man gjort det mere."
"Og man kan også synes, at det er en lille smule mærkeligt, at der har siddet så mange mennesker i Bibelselskabet i så mange år og lagt så meget arbejde i en nyoversættelse, uden at skænke det opmærksomhed, at der er tale om to bøger. Det har de jo ret i, de unge nyuddannede ovre fra Århus," mener Ulf Haxen.
I den ekspertgruppe, der er tilknyttet projektet, sidder foruden de allerede nævnte professor i semitisk filologi ved Oslo Universitet Ebbe Knudsen, der også er i oversættelsesgruppen, førstebibliotekar ved Det Kgl. Bibliotek Stig Rasmussen samt Karen Martens, cand. mag. i semitisk filologi og Neutzky-Wulff. Sidstnævnte skal fungere som stilistisk konsulent.

Kristen bibel- racisme

Et eksempel på fejloversættelse
i 1992-udgaven -
og i tidligere udgaver

Cand. mag. i semitisk filologi og medlem af oversættergruppen Philippe Provencal giver følgende eksempel på en kristen fejloversættelse:
I Første Mosebog kap. 16, vers 12-13 står der i 1992-udgaven om arabernes mytiske stamfader Ismael:
"Han skal blive et vildæsel af et menneske; Hans hånd skal være vendt mod alle og alles hånd mod ham, han skal leve på tværs af alle sine brødre."
Men en direkte oversættelse af den hebraiske tekst lyder ifølge Provencal:
"Han vil være et menneske-vildæsel; Hans hånd skal være hos alle og alles hånd hos ham og han skal bosætte sig foran sine brødre."
Philippe Provencal tilføjer, at 'foran' også kan betyde 'øst for', "hvilket jo passer meget godt på arabernes stamfader", men også, at grundbetydningen af det verbum, han selv oversætter med 'bosætte' er at 'være rolig', 'stå stille'. Det kan under ingen omstændigheder bruges om ufred eller strid, siger han.
"Jeg kan ikke finde anden forklaring, end
at oversættelsen skyldes de kristnes traditionelle had mod islam. Når det drejer sig om islam er det åbenbart stadig tilladt at være racistisk," tilføjer Provencal.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her