Læsetid: 3 min.

Videnskabskrig

16. februar 1998

Hvordan skulle naturvidenskaben dog kunne undgå at være en social konstruktion?

FEEDBACK
Sidste mandag rapporterede jeg her på stedet, at der var udbrudt 'videnskabskrig'. En magtfuld gruppe af især amerikanske naturvidenskabsmænd føler, at naturvidenskabens prestige er truet af et tidevand af irrationalisme og anti-videnskabelige følelser. Og deres harme rettes nu mod videnskabssociologer, antropologer, historikere og filosoffer, som i stigende grad har vundet gehør for et billede af naturvidenskaben som en kultur- og praksisform mellem andre - ikke som en privilegeret sandhedskilde.
Lad mig straks melde ud (et udtryk hvis militære overtoner synes at passe i sammenhængen), at jeg i princippet har sympati for begge sider i dette opgør. Men min sympati gælder ikke de ufine magtmetoder naturvidenskabens selvbestaltede forsvarere har grebet til. Man skulle tro de ville bevise, at sociologerne dybest set har ret.
Og det har de vel. For hvordan skulle naturvidenskaben dog kunne undgå at være en social konstruktion? Teorier er nødvendigvis sprogligt formulerede og dermed også uhjælpeligt syltet ind i det menneskelige fællesskabs virvar. Når man betænker, at videnskaben i 1700-tallet ville overbevise os om, at mennesket er en slags urværk, mens man i 1800-tallet fremstillede os som en slags dampmaskine og i 1900-tallet som en computer, så er det vel svært at holde smilebåndet i ro, når det på-stås, at naturvidenskabens sandheder er hævet over tid og sted.

Planteriget vokser ikke
Selv de argeste socialkonstruktivister vil formentlig (i alt fald når de ikke lige står på talerstolen) acceptere, at der vitterligt vokser planter ude i naturen. Hvad de benægter er at planteriget vokser i naturen. For planteriget er et abstrakt begreb, og sådanne holder nu engang til i menneskers hjerner. Planteriget er kort sagt en menneskelig konstruktion, og alene navnet afspejler ideens rod i en bestemt social sammenhæng, hvor riger og lande er typiske elementer.
Men denne konstatering betyder jo ikke, at planteriget er et begreb af samme luftige konsistens som feer og trolde, UFO'er og skytsengle, eller hvad det nu er, folk for tiden synes, det er sjovt at tro på. Selv om planteriget som begreb stammer fra en tid, hvor man endnu ikke kendte til evolution, og hvor man derfor ikke vidste, at planter og dyr har fælles stamfædre, så er det dog milliarder af år siden, at de to linier spaltedes fra hinanden. Og i mangt og meget udgør de derfor adskilte kategorier som med god ret studeres af forskellige fag, henholdsvis botanik og zoologi.

Værn om objektiviteten
Viden kan ikke bedømmes i al abstrakthed, altså løsrevet fra hvad den skal bruges til. Det er f.eks. ikke muligt at bevise, at skytsengle ikke findes. Men i de tilfælde, hvor egen næsetip ikke udfylder nysgerrighedens hele horisont, viser det sig hurtigt, at skytsengle repræsenterer en i bedste fald unyttig form for viden.
Hvem passer på de millioner af mennesker, der er på flugt fra krig, fattigdom og diktatur? Her er det ikke penduler og skytsengle, men demokrati og teknik med rod i naturvidenskab der er brug for. Der er noget absurd ved at folkeflugten fra de fattige til de rige lande har beredt vejen for en multi-kulturalisme, der ligefrem forsager den hjørnesten i de rige landes egen kultur, som er kilden til deres rigdom.
Ideen om almenvellet og den dermed forbundne ide om objektivitet. Hvorfor værner vi ikke om det, der så åbenlyst virker som en magnet på resten af verden? Demokratiet og videnskaben realiserer sågu ikke disse ideer, men de instituerer en længsel efter at realisere dem, og når alt kommer til alt, så er de immervæk det nærmeste vi kommer en social realisering af disse ideer.

Jesper Hoffmeyer er lektor ved Molekylærbiologisk Institut

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu