I USA udspilles et heftigt slag, hvor nogle af videnskabskrigerne har underkendt fagkyndige indstillinger til ansættelser af deres modstandere
FEEDBACK
Katherine Livingston var indtil forrige sommer 'bog-redaktør' ved det amerikanske tidsskrift Science. I denne egenskab var hun ansvarlig for at tidsskriftet i maj 1997 bragte en meget negativ anmeldelse af bogen The Flight From Science and Reason, en bog der samlede indlæggene fra en konference sponsoreret af New Yorks Videnskabs-akademi.
I bogen imødegås den på-ståede 'nedslagtning' af naturvidenskaben, der angiveligt skulle legitimeres af tidens postmodernistiske strømninger. Anmelderen, videnskabshistorikeren Paul Forman, beskylder forfatterne for at være snæversynede i deres forsøg på at sætte naturvidenskaben "tilbage på sin pre-postmoderne piedestal".
Den ene af bogens redaktører, matematikeren Norman Levitt, blev så rasende over denne anmeldelse, at han organiserede en brevskrivnings-kampagne ledsaget af, hvad min kilde betegner som "en skudsalve af telefonopringner" til Science. Dette resulterede i, at chefredaktøren tildelte Katherine Livingston en sådan skideballe, at hun ikke så nogen anden udvej end at forlade sin stilling, som hun ellers havde beklædt i 23 år.
Historien har været hidsigt diskuteret på flere videnskabelige e-mail lister og blev i øvrigt omtalt i Chronicle of Higher Education, 26. november 1997. Der er nemlig ikke tale om et isoleret tilfælde, men snarere om en yderligere eskalation i det, der er blevet kaldt en videnskabs-krig.
Det er gået op for en magtfuld gruppe af især amerikanske naturvidenskabsmænd, at de naturvidenskabelige fags status som værende i særlig grad hævet over menneskelige interessser og sociale strømninger, ikke længere uden videre tages for givet. Gennem de sidste 25 år har en række videnskabssociologer, filosoffer osv. vundet gehør for et billede af naturvidenskaben som en kultur- og praksisform mellem andre - ikke som en privilegeret sandhedskilde.
Krigere med lange arme
Og omsider ser vi nu modoffensiven. "Det eneste hjælpemiddel vi har til rådighed er at give anti-naturvidenskabs-brigaderne karantæne og vaccinere befolkningen imod dem," sagde en professor i filosofi, Barry Gross på konferencen i New York. Og det har man sandelig forsøgt at gøre. Allerede for seks år siden lykkedes det en lille kreds af videnskabskrigere at få forpurret ansættelsen af den franske videnskabssociolog Bruno Latour i den stilling, han ellers havde fået tilbudt på Princeton Institute for Advanced Study. Samme sted blev den amerikanske videnskabshistoriker Norton Wise for nylig indstillet til ansættelse, men efter pres fra videnskabskrigerne nedlagde direktøren veto.
Norton Wise havde ikke alene skrevet en meget negativ anmeldelse af Gross' og Le-
vitts bog Higher Superstition i tidskriftet ISIS, men kritiseret fysikeren Steven Weinbergs meget en-øjede udlægning af Sokal-affæren i New York Review of Books.
Videnskabskrigerne har lange arme. Da Bruno Latour og Norton Wise sidste efterår var inviteret til konference på Filosofisk institut i Århus, forsøgte Lewitt at bremse deres deltagelse gennem en personlig henvendelse til arrangøren. Her anføres det om Wise, at "det selskab, han omgiver sig med - sådan som det fremgår af konferencematerialet - er mere end tilstrækkelig begrundelse" for afslaget på stillingen i Princeton.
At videnskabelige uenigheder søges afgjort ved at ramme folk på levebrødet kan selvfølgelig ikke komme bag på sociologerne. Den højt besungne objektivitet må åbenbart gerne tilsidesættes, når dens hellighed skal forsvares.
Jesper Hoffmeyer er lektor ved Molekylærbiologisk Institut, Københavns Universitet
